Samfund & Individ
Foto: Wikimedia. Illustration: Gita Emilie Sitanala Andersen

Er vi alle konservative?

Konservatisme kan antage mange former, og de seneste årtier har bl.a. socialkonservatisme og nationalkonservatisme kæmpet om rampelyset. Folketingsvalget vil vise, hvilken form for konservatisme, danskerne egentlig finder mest tillidsvækkende – og svaret vil formentlig afgøre valget.

Samfund & Individ
Foto: Wikimedia. Illustration: Gita Emilie Sitanala Andersen

I 2015, året efter Søren Pape overtog formandsposten i Det Konservative Folkeparti, fremlagde han i Berlingske et offensivt bud på konservativ politik: ”Vi er et parti, der ligger til højre for Venstre både på økonomi og værdipolitikken. Det er et skridt til højre. Det er der, vi skal hen, og det er der, jeg er politisk”.

Erklæringen...

Vær med til festen

Prøv Vid&Sans gratis i 14 dage.

Vid&Sans er nyhedsmediet for dig med sans for indsigt. Vi bringer forskernes perspektiv på både dine og tidens vigtigste spørgsmål. Medlemskabet fortsætter til 89 kr./md. Kom og vær med. bliv medlem

Folketingsvalget 2022

Hos Vid&Sans får du ikke hurtige historier, valgflæsk og varm luft. I stedet inviterer vi dig med bagom valgets mange temaer, tal og taler.

Med hjælp fra forskere inden for alt fra energi og historie til valgteknik og retorik giver vi dig baggrund, forklaringer og perspektiv.

Serie: Ideologier i opbrud

Vi lever i en brydningstid, hvor vælgere og politikere flytter sig som aldrig før, på tværs af partier og gamle ideologiske skel. Men er de store ideologier stadig relevante som politiske pejlemærker? Hvordan præger de det politiske landskab – og den igangværende valgkamp?

”Ideologi er noget bras,” sagde Poul Schlüter tilbage i 1980’erne, og siden har mange andre erklæret ideologierne døde. Men passer det?

Vid&Sans har bedt en række samfundsforskere tage temperaturen på de ideologiske hovedstrømninger, der har præget den danske samfundsudvikling siden demokratiets fødsel i midten af 1800-tallet.

Hvilken betydning har de haft for samfundsudviklingen? Hvordan har det grundlæggende tankesæt udviklet sig over tid? Og hvilken rolle spiller de i dansk politik i dag?
Vi lever i en brydningstid, hvor vælgere og politikere flytter sig som aldrig før, på tværs af partier og gamle ideologiske skel. Men er de store ideologier stadig relevante som politiske pejlemærker? Hvordan præger de det politiske landskab – og den igangværende valgkamp?

”Ideologi er noget bras,” sagde Poul Schlüter tilbage i 1980’erne, og siden har mange andre erklæret ideologierne døde. Men passer det?

Vid&Sans har bedt en række samfundsforskere tage temperaturen på de ideologiske hovedstrømninger, der har præget den danske samfundsudvikling siden demokratiets fødsel i midten af 1800-tallet.

Hvilken betydning har de haft for samfundsudviklingen? Hvordan har det grundlæggende tankesæt udviklet sig over tid? Og hvilken rolle spiller de i dansk politik i dag?

BIOGRAFIER

Studielektor, Københavns Universitet
Jesper Vestermark Køber er ph.d. i historie med en afhandling om nyere dansk demokratihistorie. Jesper er ansat som studielektor ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet og har i de senere år arbejdet med dansk bibliotekshistorie, nordisk neoliberalisme og det borgerlige Danmarks ideologiske historie. Vestermark Køber har bl.a. udgivet bogen Det lille systemskifte (2022) i Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier.
Vid&Sans
Journalist og redaktør på Vid&Sans. Skriver bl.a. om kultur, historie, politik og samfundsforhold.

MERE VALG TIL DIG

Suverænitet: fem bud på herskere, der kæmper om magten i dag

Da Rusland invaderede Ukraine, fordømte verdenssamfundet dem for at krænke Ukraines suverænitet. I Rusland selv taler Putin om at genskabe familiefaderens, troens og nationens suverænitet overfor de undergravende progressive værdier fra Vesten. Og herhjemme står vi netop overfor at vælge, hvem vi skal adlyde de næste fire år. Men hvor kommer retten til at herske egentlig fra – og hvad der sker, når der er mere end én suveræn, der vil være magtfuldkommen?

Menu