En af de største udfordringer for medicinsk behandling af sygdomme som Alzheimer og Parkinson er, at hjernens blodkar er beskyttet af et fintmasket forsvarssystem, som kun lader de mest nødvendige stoffer slippe igennem. Det er normalt en god ting, for det holder vores hjerner rene og sunde. Men når der opstår sygdomme eller celleforandringer i hjernen, er det af samme årsag meget vanskeligt at behandle dem medicinsk. I dag findes der stort set kun to forskellige måder at behandle Alzheimer på, og ingen af dem er i stand til at udskyde sygdommen med meget mere end seks måneder.
Det vil der dog formentlig snart blive ændret på. Det er lykkedes for forskere ved det japanske medicinalfirma JCR at udvikle en ’trojansk hest’ der kan transportere medicinmolekyler gennem hjernens forsvarsnet.
For at kunne gøre det, anvender de en metode, som forskere har arbejdet på at udvikle gennem adskillige årtier – faktisk i næsten 100 år. Lige siden de særlige forhold for medicinering af hjerners blodkar første gang blev konstateret i starten af sidste århundrede.
"Det her har låst op for en dør til medicinering af hjernen, som vi har forsøgt at åbne i al den tid, jeg kan huske," siger professor og hjerneforsker Torben Moos fra Aalborg Universitet, der sammen med kollegaer over hele verden har været med til at udvikle den teknologi, der nu har båret frugt ved de første menneskeforsøg i Japan.
"Jeg har altid sagt til mine studerende, at hvis bare vi kunne trænge igennem blod-hjerne-barrieren, var der ingen grænser for, hvad vi kunne gøre på den anden side. Den barriere har vi gennembrudt nu, så nu begynder en helt ny æra," vurderer han.
Det her har låst op for en dør til medicinering af hjernen, som vi har forsøgt at åbne i al den tid, jeg kan huske.
Torben Moos, Aalborg Universitet
Medicin i jernforklædning
Enkelt fortalt går den nyudviklede teknik ud på at designe et antistof, der ligner noget, hjernens forsvarsmekanismer allerede kender og gerne vil slippe videre ind i blodkarrene. Derfor har forskerne udviklet et nyt antistof, der binder til transferrin-receptoren - det molekyle, som hjernens blodkar bruger til at optage jern fra blodbanen. Hjernen har brug for store mængder jern, og derfor bliver jernmolekyler nemt optaget i hjernens blodkar. Så i stedet for at transportere jern kan det bruges til at transportere andre stoffer ind i hjernen, når det bindes af antistoffet.
"Det smarte er, at vi kan forklæde medicinen som noget, hjernen tror, den har brug for rigtig meget af, og som den derfor hiver ind i store mængder. På den måde kan vi få noget ind på den anden side af forsvarsværket. Det har vi arbejdet med i laboratoriet og i teorien, men nu er det bevist, at det virker ved forsøg på både mus og mennesker", forklarer Torben Moos.
Sjældne sygdomme som bevis
Efter veloverståede forsøg på mus har JCR nu også bevist, at metoden virker på mennesker. Ved at behandle et antal personer med sjældne former for proteinmangelssygdomme er det lykkedes at sende proteiner i forklædning gennem hjernens forsvarssystem og videre ind i hjernens blodbaner, hvor de er blevet optaget i cellerne. På den måde har forskerne både bevist, at de er i stand til at fragte stoffer ind i hjernens blodbaner, som ellers ville være blevet afvist af forsvarsmekanismerne – og at stofferne efterfølgende er blevet optaget aktivt i hjernen.
"Grunden til, at man laver forsøget på patienter, der er syge med meget sjældne sygdomme er, at man går ud fra, at man kan se en dramatisk positiv effekt, hvis det lykkes at få bare små mængder af det ønskede protein ind i hjernen. Og det er altså lykkedes her for ganske nylig. Nu skal vi have flyttet teknikken over på de store, kroniske sygdomme, der rammer menneskeheden for øjeblikket," siger Torben Moos.
Ny teknik – nye udfordringer
Med muligheden for at fragte målrettet medicin ind i hjernens blodkar, åbner der sig en helt ny verden af behandlingsmuligheder for neurologiske sygdomme som Alzheimer, Parkinson og Huntington. Men det betyder også, at forskerne nu skal til at forholde sig til en helt ny måde at behandle på.
"Der er lavet tusindvis af forsøg med behandling af Parkinson og Alzheimer. De har virket i teorien og i laboratoriet, men de er alle sammen slået fejl, når de skulle testes på komplekse individer som dyr og mennesker. Der er ingen tvivl om, at blod-hjerne-barrieren har været en væsentlig faktor for, at mange af dem ikke har fungeret, men vi er nødt til at finde ud af, hvordan medicinen rent faktisk opfører sig, når den kommer ind i hjernen, inden vi lukker champagneflaskerne op," siger Torben Moos.
Samtidig betyder den hårde konkurrence i medicinalindustrien, at der er hård kamp om at kunne være de første, der kan tilbyde en effektiv behandling af de store folkesygdomme – og det kan ironisk nok være med til at forsinke udviklingsprocessen.
"Der kan sidde forskere i forskellige medicinalvirksomheder og afprøve de samme teknikker og støde hovedet mod de samme udfordringer på samme tid - uden at kunne hjælpe hinanden på grund af konkurrencehensyn, men det er desværre et livsvilkår i branchen. Der er mange penge på spil," konstaterer han.
Håb om Alzheimer-behandling inden fem år
Torben Moos er dog ikke i tvivl om, at den nye teknik - bogstaveligt talt - er et gennembrud, der vil kunne ses og mærkes inden for en overskuelig fremtid. Mindst ti større medicinalvirksomheder arbejder allerede på højtryk med den nye teknologi, og de første større forsøg er under opsejling. Han forventer, at det især vil være en sygdom som Alzheimer, der er årsag til ca. 60 pct. af alle demenstilfælde, som først vil stå for skud.
"Vi nærmer os stille og roligt. Jeg kan ikke sige hvor længe, men jeg kan ikke forestille mig, at der går mere end to-tre år, før der er et firma mere udo ver JCR, der har en løsning klar, og jeg er ikke i tvivl om, at det næste, der kommer, vil være rettet mod de store sygdomme," siger han.
