Samfund & Individ
Foto: Wikimedia

Historiens dybeste økonomiske krise

Den seneste tids bankkrak i USA har rystet finansverdenen, men det er småting i forhold til det gigantiske jordskælv, der ramte den amerikanske børs i 1929. Vi rejser med en forsker tilbage til Wall Street-krakket.

Samfund & Individ
Foto: Wikimedia
Læsetid: Ca. 6 min.

”Salgspresset var helt uden fortilfælde. Det kom alle vegne fra. Kommunikationskanalerne til andre byer var proppet med hektiske ordrer om at sælge.  Det samme var kablerne, radioen og telefonerne til Europa og resten af verden. Køberne var få, nogle gange helt fraværende.  I flere tilfælde stod salgsformidlerne forbløffede tilbage med sælgerne masende ind fra alle sider, og ikke en eneste køber af finde til nogen som helst pris.  Det her var ægte panik.”

Sådan lyder et brudstykke af en øjenvidneberetning til det måske mest dramatiske tidspunkt i verdens økonomiske historie. Journalisten Jonathan Norton dækkede begivenhederne på Wall Street i oktober 1929 og kunne malende beskrive, hvordan de finansielle markeder vendte bunden i vejret på en måde, man aldrig havde set før. Ifølge Anne Mørk, der er ph.d. i amerikanske studier, var børskrakket på Wall Street i 1929 så voldsomt, at vi heller ikke har været i nærheden af noget lignende siden.

”Vi ville slet ikke kunne forestille os noget sådan i dag. Selv krisen i 2007-2008 ramte slet ikke på samme måde som det her.” fastslår Anne Mørk.

Gode tider op til krakket

Det amerikanske aktiemarked havde ellers haft nogen lystige år, inden det brød sammen i oktober 1929. Markedet tordnede op i en grad, så der begyndte at lyde advarsler fra økonomer, men de advarende stemmer druknede i glæden og troen på, at det frie marked ville sikre fortsat vækst.

I september 1929 nåede aktiemarkedet et rekordhøjt niveau, men i de følgende uger dalede det en anelse. Faldet var dog slet ikke noget imod, hvad der ventede i slutningen af oktober.

”Den amerikanske økonomi – og særligt landbruget – var begyndt at hænge lidt det sidste års tid op til krakket. Men aktiehandlen fortsatte i højt gear, fordi der var en stor tro på, at det hele nok skulle rette sig ud.  Men den 24. oktober – det, der kaldes Black Thursday – ændrer det sig. Der falder Dow Jones-indekset 10 procent, og det bliver den første dag i krisen,” fortæller Anne Mørk.

Forskellige store virksomheder som US Steel og diverse banker forsøger at sende penge ud i systemet for at køle salgsiveren ned og få vendt folkestemningen, så den igen bliver positiv. Over weekenden er der tiltro til, at initiativerne har virket efter hensigten.

Men så bliver det mandag.

Opsparingen er væk

”Om mandagen spreder panikken sig for alvor, ikke kun på aktiemarkedet, men også blandt almindelige borgere. Mange bliver utrygge og går i banken for at hæve opsparingen, men på det tidspunkt er der ikke nogen garanti for, at bankerne stadig har de penge, som folk har sat ind på deres konto. Og nu har bankerne lånt dem videre til andre til huskøb, aktieinvesteringer med mere, så de har slet ikke pengene mere - med det resultat, at folk kun får cirka 10 procent af deres opsparede midler udbetalt.”

”Det er, da det uroen spreder sig til den almene befolkning, at det krakker fuldstændigt, og bankerne begynder at falde fra hinanden,” fastslår Anne Mørk.

I løbet af mandagen falder Dow Jones-indekset yderligere knap 13 procent, og om tirsdagen, som fik navnet Black Tuesday, kulminerer krisen med et nyt fald på 12 procent. Alle vil sælge, ingen vil købe - og nærmest alle bliver markant fattigere.

”Der er en meget stor en del af den amerikanske befolkning, der lever for lånte penge. De har ikke nødvendigvis haft noget med aktier at gøre, men de har lånt til hus og bil og kan ikke længere betale tilbage, fordi rigtig mange bliver fyret i tiden derefter.”

På kun fem dage bliver den amerikanske økonomi vendt på hovedet fra overdreven optimisme til mistrøstighed og fattigdom.

Ekstremt fald i verdenshandlen

Aktiemarkedet fortsætter med voldsomme rutsjeture i de kommende år; nogle gange op, men mest ned, og i 1932 er aktiernes værdi blot 10 procent af, hvad de var tre år tidligere. Og det er først i 1954 – altså 25 år efter krakket – at aktiekurserne igen er på det niveau, de havde i 1929.

Men det er ikke kun USA, der bliver ramt af krakket.

”USA er verdens største økonomi på det her tidspunkt, og verdenshandlen falder fra 1928 til 1933 med over 60 procent. Det er så kæmpestort, at det slet ikke er til at begribe i dag,” understreger Anne Mørk.

Halvdelen af bankerne i USA må lukke i kølvandet på krakket, og arbejdsløsheden stiger i tiden derefter til voldsomme 25 procent og ligger over 10 procent helt ind til 2. Verdenskrig, hvor krigsproduktionen får sat gang i den amerikanske økonomi igen.  

”Selv her knap 100 år efter er krakket en kæmpe sorg i den amerikanske bevidsthed. Det er en af de største kriser i amerikansk historie og førte en ufattelig fattigdom med sig. Folk led på en måde, som man slet ikke havde set før.”

Vejen tilbage mod bedre tider

De mange dyre lærepenge, som amerikanerne betalte omkring Wall Street-krakket, førte til en lang række ændringer, der skulle sikre, at en lignende situation ikke skulle kunne opstå igen. For eksempel blev der indført en statslig garanti for indeståender på bankkonti, så et lignende stormløb på bankerne ikke gentage sig.

Der blev også lavet en masse nye regler for aktiehandlen på Wall Street.

”Der bliver nedsat en række kommissioner og udvalg, der skal regulere Wall Street. De kan blandt andet give bøder til enkeltpersoner og virksomheder, som opfører sig for grådigt, eller som bryder de nye regler. Så der bliver sat et helt nyt system i værk for, hvordan man styrer et aktiemarked, og det findes faktisk den dag i dag,” understreger Anne Mørk.

Nutidens krak er småting

I marts 2023 krakkede tre små og mellemstore amerikanske banker, Silicon Valley Bank, Silvergate Bank og Signature Bank, og igen var der utrygge kontoindehavere, der løb stormløb på dem for at få deres penge ud, inden det var for sent. Også banker i flere andre lande kom i søgelyset, blandt andet den schweiziske storbank Credit Suisse, som en anden bank UBS ser ud til at skulle opsluge for at forhindre et krak. Og om uroen fortsætter med nye banker, ved ingen.

Så selv om Wall Street-krakket førte til en markant strammere regulering af banker og handel med værdipapirer, kan systemet stadig blive udfordret.

”Jeg synes, at en af de ting, man kan lære af krakket i 1929, er, at økonomien nok skal fikse sig selv med tiden. Men dengang lærte man også, at kapitalismen er nødt til at blive reguleret i en eller anden grad, for den kapitalisme, der bare fik lov at gå amok, var tæt på at ødelægge et helt samfund som det amerikanske,” siger Anne Mørk.  

Forskeren fra SDU var fornyligt i radioprogrammet Kraniebrud på Radio4 for at fortælle om Black Tuesday 29/10 1929.

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist på Vid&Sans.
Anne Mørk er videnskabelig assistent og Ph.D. i amerikanske studier ved Syddansk Universitet, SDU.

ANBEFALET TIL DIG

Menu