Et moderne sundhedssystem er dyrt. Lægelønninger, medicin og højteknologisk udstyr er ikke noget, alle lande har råd til i samme omfang. Men der er alligevel andre mønstre at se på ugens kort, end at rige lande har bedre råd til at prioritere sundhed end fattige.
I det sydlige Afrika, hvor HIV/AIDS er en folkesygdom, samt i de tre vestafrikanske lande, der blev ramt af Ebola-epidemien i 2014, bruger de markant flere midler på sundhedssystemet end i andre lavindkomstlande.
Og så er der USA. Som det det eneste højindkomstland har USA ikke en samlet offentlig sundhedssektor, og amerikanernes sundhed er markant ringere end i Nord-, Vest- og Sydeuropa. Alligevel ligger sundhedsudgifterne i en liga for sig.
Kortet nedenfor viser sundhedsudgifterne som andel af BNP. Opgjort i absolutte tal er de amerikanske sundhedsudgifter endnu mere iøjnefaldende: Amerikanerne bruger i gennemsnit 78.000 kr. om året på sundhed - det dobbelte af danskerne, som ellers også ligger i den globale top ti.
Klik på kortet og se, hvor meget de enkelte lande bruger på sundhed.
Hvorfor udgifter i forhold til BNP?
Sundhedsudgifter målt som andel af BNP viser niveauet af ressourcer afsat til sundhed i forhold til andre områder. Det viser sundhedssektorens betydning i hele økonomien og den samfundsmæssige prioritering af sundhed målt økonomisk.
Mens importeret medicin og udstyr koster næsten det samme overalt, er der kæmpe forskel på, hvor meget sundhedspersonale og sygehusbyggeri koster fra land til land. Sundhedsudgifter målt i absolutte tal vil derfor stort set blive et kort over velstand og gøre det svært at sammenligne globalt.
