Kunst & kultur
Ritzau/Scanpix

Hvorfor går fodbold og vold hånd i hånd?

Ovenpå skandalen ved årets Champions League finale er der kommet øget fokus på at få gjort op med den vold, som synes at klæbe mere til fodbold end nogen andre sportsgrene.

Kunst & kultur
Ritzau/Scanpix

Til EM-finalen sidste år, skabte det engelske hjemmepublikum skandale, da en kæmpe hob tilskuere uden billetter stormede Wembley og voldeligt skaffede sig adgang til stadion.  

Tilbage i marts måned i år blev hele 22 personer såret under en fodboldkamp mellem klubberne mellem Querétaro og Atlas, der spiller i Mexicos bedste liga, Liga MX. 

Og til årets Champions League finale mellem engelske Liverpool og spanske Real Madrid, der blev spillet sidste måned i Paris, var der også sammenstød mellem fans og politi.  

Vold har altid været en del af fodbold. Efter hooliganismen for alvor kom til i 1970’erne, havde sporten ellers en forholdsvis rolig periode i 1990’erne. Men de seneste års episoder tyder på, at der er begyndt at være flere optøjer ved de store kampe. 

Hvis man skal forstå hvorfor, og samtidig gøre sig forhåbninger om at kunne modvirke den tendens, så er samtale og kommunikation mellem fans og myndigheder et godt sted at starte. For der er behov for, at fans bliver set som en samarbejdspartner for fodbolden – ikke en fjende.  

Det fortæller Arve Hjelseth, professor i sportssociologi ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i ugens afsnit af Tænketanken. 

Lyt til os der, hvor du lytter til dine podcast
Der kan du også lytte til tidligere afsnit af Tænketanken

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist og lydredaktør på Vid&Sans. Vært på podcasten Tænketanken og producer af al bærende lyd.
Professor, Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet
Arve Hjelseth er professor i sportssociologi ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet. Han forsker i fankultur og kommercialiseringen af sport.

ANBEFALET TIL DIG

Tusindvis af migranter drukner ud for Fort Europa

Bevogtningen af EU’s ydre grænser har stået højt på den politiske dagsorden siden 2015. EU har udliciteret en del af grænsekontrollen til tredjelande og udrustet sine egne grænsevagter med militært isenkram. Men strategien er dyr og politisk uhensigtsmæssig – og koster hvert år tusinder af menneskeliv.

EU vil forsvare sig i rummet

EU’s nye rumstrategi skruer op for mulighederne for at bruge rumteknologi til forsvar og sikkerhed. Det er på kant med gamle aftaler om at holde rummet fri for militær og våben, men det er en uundgåelig udvikling for at beskytte vital infrastruktur, siger astrofysiker.

Menu