Samfund & Individ
Illustration: Maiken Jyndevad Stenvang

Hvorfor partier er unødvendige i politik – men vi nok alligevel aldrig slipper af med dem

Til dette valg har vi hele 14 at vælge imellem, og det er svært at forestille sig et demokratisk system helt uden dem. Men idéhistorien viser, at politiske partier før har set helt anderledes ud - og kan blive noget helt andet i fremtiden.

Samfund & Individ
Illustration: Maiken Jyndevad Stenvang

Vi står midt i en valgkamp med ikke mindre end 14 partier på stemmesedlen. I medierne læser vi nærmest dagligt om nye partier, partiledere, partiorganisationer og ungdomspartier, der mener, siger og gør alt muligt. Og kun en enkelt gang i danmarkshistorien er det lykkedes en løsgænger udenfor parti at blive valgt til Folketinget – Jakob Haugaard i...

Vær med til festen

Prøv Vid&Sans gratis i 14 dage.

Vid&Sans er nyhedsmediet for dig med sans for indsigt. Vi bringer forskernes perspektiv på både dine og tidens vigtigste spørgsmål. Medlemskabet fortsætter til 89 kr./md. Kom og vær med. bliv medlem

Folketingsvalget 2022

Hos Vid&Sans får du ikke hurtige historier, valgflæsk og varm luft. I stedet inviterer vi dig med bagom valgets mange temaer, tal og taler.

Med hjælp fra forskere inden for alt fra energi og historie til valgteknik og retorik giver vi dig baggrund, forklaringer og perspektiv.

Idéhistorien bag…

Enhver samtid er ganske naturligt optaget af sig selv, og vores tid er det nok i særdeleshed.

Vi mennesker har en hang til selvundersøgelse, til at gøre enhver krusning på samtidsdebathavet til en flodbølge og til igen og igen at tro, at verden aldrig bliver den samme igen, efter netop vi har betrådt den.

Vi er optagethed af øjeblikket, af korte perspektiver og nyhedsværdi, og selv om det kan være godt nok, skaber det samtidig et behov for at få sat de hurtige analyser og små bølgetoppe tænkt ind i et større historisk perspektiv: Hvad er det, der gør, at hvilke tidsforståelser opstår, bruges og forkastes? Hvem står bag tidernes store idéer, og hvem udfordrer dem? Og hvilke tider spejler samtiden sig i?

Den type spørgsmål stiller professor i idéhistorie Mikkel Thorup løbende her i Vid&Sans.

Med hver artikel griber han fat i et nyt fænomen, en ting, en person eller et begreb og undersøger, hvordan vi begyndte at tænke om dem, som vi gør. Håbet er at give os en nogenlunde fast grund, hvorfra vi kan vurdere, hvor meget af fortiden, vi egentlig har lyst til at slæbe med ind i fremtiden. .

Enhver samtid er ganske naturligt optaget af sig selv, og vores tid er det nok i særdeleshed.

Vi mennesker har en hang til selvundersøgelse, til at gøre enhver krusning på samtidsdebathavet til en flodbølge og til igen og igen at tro, at verden aldrig bliver den samme igen, efter netop vi har betrådt den.

Vi er optagethed af øjeblikket, af korte perspektiver og nyhedsværdi, og selv om det kan være godt nok, skaber det samtidig et behov for at få sat de hurtige analyser og små bølgetoppe tænkt ind i et større historisk perspektiv: Hvad er det, der gør, at hvilke tidsforståelser opstår, bruges og forkastes? Hvem står bag tidernes store idéer, og hvem udfordrer dem? Og hvilke tider spejler samtiden sig i?

Den type spørgsmål stiller professor i idéhistorie Mikkel Thorup løbende her i Vid&Sans.

Med hver artikel griber han fat i et nyt fænomen, en ting, en person eller et begreb og undersøger, hvordan vi begyndte at tænke om dem, som vi gør. Håbet er at give os en nogenlunde fast grund, hvorfra vi kan vurdere, hvor meget af fortiden, vi egentlig har lyst til at slæbe med ind i fremtiden. .

BIOGRAFIER

Professor, Aarhus Universitet
Mikkel Thorup er professor i Idéhistorie ved Aarhus universitet med speciale i den politiske og økonomiske tænknings historie. Han forsker bl.a. i globaliseringens idéhistorie og sociale betydning.
Vid&Sans
Anne Engedal er chefredaktør på Vid&Sans. Hun er også direktør for Videnslyd - Vid&Sans' søstermedie, der producerer vidensbaseret radio, bl.a. forskningsmagasinet Kraniebrud, der sendes på Radio4.

MERE VALG TIL DIG

Suverænitet: fem bud på herskere, der kæmper om magten i dag

Da Rusland invaderede Ukraine, fordømte verdenssamfundet dem for at krænke Ukraines suverænitet. I Rusland selv taler Putin om at genskabe familiefaderens, troens og nationens suverænitet overfor de undergravende progressive værdier fra Vesten. Og herhjemme står vi netop overfor at vælge, hvem vi skal adlyde de næste fire år. Men hvor kommer retten til at herske egentlig fra – og hvad der sker, når der er mere end én suveræn, der vil være magtfuldkommen?

Menu