Samfund & Individ
Foto: Ritzau/Scanpix

Kan klimaet tåle flere grønne husdyr?

Dansk landbrug er blandt de mest klimaeffektive i verden. Sådan lyder det typiske forsvar for den danske husdyrproduktion i klimadebatten. Hvis mælk og ost og bøffer skulle produceres andre steder, ville det belaste klimaet mere, lyder argumentet. Men denne relative forståelse af bæredygtighed risikerer at blokere for de nødvendige forandringer af landbruget.

Samfund & Individ
Foto: Ritzau/Scanpix

I efteråret landede regeringen og et bredt flertal af folketingets partier en aftale om en grøn omstilling af dansk landbrug, der frem mod 2030 skal reducere udledningen af drivhusgasser med 55-65 pct. I aftalen er der lagt stor vægt på investeringer i...

Vær med til festen

Prøv Vid&Sans gratis i 14 dage.

Vid&Sans er nyhedsmediet for dig med sans for indsigt. Vi bringer forskernes perspektiv på både dine og tidens vigtigste spørgsmål. Medlemskabet fortsætter til 89 kr./md. Kom og vær med. bliv medlem

Udsolgt!
Kriser og knaphed i verdensøkonomien

Klimakrisen, coronapandemien og Ukraine-krigen har sat de globale forsyningskæder under pres.

I årtier er globaliseringen kun gået én vej: Produktionen flyttede derhen, hvor der kunne produceres bedst og billigst. Ressourcer, varer og tjenester flød frit rundt på det globale marked.

Men nu er vi igen begyndt at tale om ressourceknaphed og svigtende forsyningssikkerhed på en lang række områder – fra energi og fødevarer til mikrochips og medicin.

Forbrugere oplever, at mange ting bliver sværere eller dyrere at skaffe. Samtidig er virksomheder og nationer begyndt at stramme forsyningskæderne og trække produktionen geografisk tættere på.

Er forsyningskrisen bare små isolerede fartbump på globaliseringens brede motorvej? Eller er de symptomer på et større skift i det økonomiske system?

Det sætter Vid&Sans fokus på i en ny artikelserie. Hvilke drivkræfter ligger bag forsyningskrisen? Hvordan hænger den sammen med klimakrisen og andre globale forandringer? Og hvordan vil den påvirke vores hverdag som forbrugere og borgere?

Du kan læse alle artikler i serien her
Klimakrisen, coronapandemien og Ukraine-krigen har sat de globale forsyningskæder under pres.

I årtier er globaliseringen kun gået én vej: Produktionen flyttede derhen, hvor der kunne produceres bedst og billigst. Ressourcer, varer og tjenester flød frit rundt på det globale marked.

Men nu er vi igen begyndt at tale om ressourceknaphed og svigtende forsyningssikkerhed på en lang række områder – fra energi og fødevarer til mikrochips og medicin.

Forbrugere oplever, at mange ting bliver sværere eller dyrere at skaffe. Samtidig er virksomheder og nationer begyndt at stramme forsyningskæderne og trække produktionen geografisk tættere på.

Er forsyningskrisen bare små isolerede fartbump på globaliseringens brede motorvej? Eller er de symptomer på et større skift i det økonomiske system?

Det sætter Vid&Sans fokus på i en ny artikelserie. Hvilke drivkræfter ligger bag forsyningskrisen? Hvordan hænger den sammen med klimakrisen og andre globale forandringer? Og hvordan vil den påvirke vores hverdag som forbrugere og borgere?

Du kan læse alle artikler i serien her

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Fast bidragyder til Vid&Sans. Skriver bl.a.  om landbrug, dyrevelfærd og klima.
Lektor, Københavns Universitet
Frida Hastrup er ph.d. og lektor i etnologi ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. Hun står i spidsen for forskningsprojektet Cattle Crossroads på Centre for Sustainable Futures (CSF).

ANBEFALET TIL DIG

Hvad Søren sagde Mette?

Statsministerens tale ved Folketingets åbning er en pligthandling dikteret af Grundloven. Men det er ikke en genre, der er størknet – tværtimod. Som Mette Frederiksen demonstrerede med sin tale forleden, er det en sjælden mulighed for at italesætte sit politiske værdigrundlag på egne præmisser.

Sådan opstilles kandidater til Folketinget

Mere end fem gange så mange kandidater opstilles til valg, som der er pladser i Folketinget. Men der er stor forskel på, hvor svært det er at blive stillet op for de enkelte partier. Her giver lektor i statskundskab og partiforsker Karina Kosiara-Pedersen et overblik over, hvordan man kan blive opstillet til Folketinget.

Menu