Idé & tro
Foto: Wikimedia. Illustration: Lotus Pedersen

Lav din egen egyptiske mumie

Som en af de første i verden har en dansk forsker oversat en oldgammel, egyptisk opskrift på at lave en mumie. Men hvis du drømmer om at optræde som en ægte mumie til halloween, er du lidt sent ude.

Idé & tro
Foto: Wikimedia. Illustration: Lotus Pedersen

Den irsk-amerikanske halloween er blevet en tradition i Danmark de seneste par årtier. Børn tigger slik, mens de er klædt ud som alt muligt grufuldt. Og mumier er en af de grufulde figurer, der ofte er en del af halloween-udsmykningen og udklædningen.

Men dengang da der blev lavet ’rigtige’ mumier i oldtidens Egypten, var det ikke for at forskrække, men derimod et vigtigt begravelsesritual, der skulle give den afdøde mulighed for at få et godt liv efter døden. 

Sådan laver du en mumie

Hvis du vil se grufuld ud til halloween og samtidig måske klare dig bedre efter døden, har du her opskriften på, hvordan dine efterladte kan gøre dig til en autentisk, egyptisk mumie:

  1. Kroppen renses og klargøres. Man snitter maven op i nederste venstre del og trækker indvoldene ud. Nogen fjerner også hjernen, men hjertet skal blive siddende. OBS: Det kræver gode armmuskler at hive indvoldene ud.

  2. Kroppen dehydreres. Frem til slutningen af dag 35 efter mumificeringens start skal kroppens hulrum fyldes med natron for at trække væsker ud, og kroppen skal også tildækkes med natron. Det kræver cirka 200 kilo natron. Vigtigt: Husk at skifte alt natronet hver fjerde dag. Og hver gang, der skiftes natron, skal det markeres ved at gå en lille tur i procession.

  3. Kroppen genopbygges. Efter natronbehandlingen ligner kroppen mest af alt en indtørret rosin, og nu skal den behandles for at komme til at ligne et menneske igen. Fra dag 35 til dag 68 skal kroppen hver fjerde dag smøres ind i salver og olier. Efter hver indsmøring dækkes kroppen til med et lag tekstiler.

  4. Mumien begraves. På dag 69 ”regenereres” kroppen. For eksempel skal mund, næse, øjne og ører på mumien rituelt åbnes, så den døde kan komme til at bruge sine sanser i efterlivet.

    På dag 70 foregår selve begravelsen. Liget transporteres i procession til graven. Kisten placeres under en baldakin, og udstyret er passende dekoreret med ædelsten og skabt i dyre træsorter. Der lejes en større mængde grædekoner, som højlydt sørger over den døde på vejen. Kisten placeres i graven sammen med en masse nyttige gaver som tøj, mad og drikke, der skal bruges på vejen mod efterlivet. Afhængigt af økonomien skal der også placeres en mængde guld og ædelstene til den videre rejse. Derefter lukkes graven.

Det er halloween mandag 31. oktober, så det kan ikke rigtigt lade sig gøre i 2022, men måske til næste år?

Opskrift fra papyrus i mange småstykker

Ovenstående opskrift er en kortfattet gennemgang af de trin, der førte til, at egypterne for 3500 år siden kunne lave mumier. Opskriften stammer fra to dele af en større papyrusrulle, og de to dele befinder sig henholdsvis på verdens mest besøgte museum, Louvre i Paris, og i Danmark som en del af Papyrus Carlsberg Samlingen på Københavns Universitet.

De seneste par år har egyptologen Sofie Schiødt fra Københavns Universitet oversat de to papyrusstykker, der er skrevet i såkaldt hieratisk skrift.

”Det ligner nærmest hieroglyffer i kursiv og ser meget smukt ud. Hieroglyffer blev kun brugt til templer og andre monumenter, men på papyrus brugte de hieratisk skrift, fordi det er mere simpelt og hurtigere at lave end de detaljerede hieroglyffer,” fortæller Sofie Schiødt.

Papyrus er lavet af en sivart, Cyperus papyrus, der vokser langs Nilens bredder. Og selvom egypterne var dygtige til at lave skrivematerialet, er 3500 år lang tid, så Louvre-Carlsberg papyrusrullen er heller ikke, som den var engang. For eksempel mangler de yderste lag af rullen sandsynligvis, og der mangler også mindst en meter af den midterste del af papyrussen. De godt seks meter, der er bevaret, er medtagne af tiden og i småstykker, men ud af det puslespil har Sofie Schiødt altså genskabt det meste af mumie-opskriften.

”Medicinske tekster som denne bruger en meget specialiseret terminologi, ligesom tekster i lægeverdenen i dag. Så man støder jo på ord, der ikke er brugt i andre tekster, og så må jeg forsøge at regne ud, hvad det betyder. Nogle gange kan ord fra gamle koptiske tekster være en hjælp,” forklarer Sofie Schiødt.

Der er ikke mange medicinske tekster tilbage fra oldtidens Egypten, og derfor er det en helt særlig bedrift, at Sofie Schiødt nu har rekonstrueret mumie-opskriften. Hun tvivler dog på, at egypterne har fulgt den slavisk.

”Det er en beskrivelse af den ideelle måde at gøre det på, men i realiteten har de nok skulle tage stilling til en masse praktiske forhold, og så er de endt et andet sted end idealet.”

Det var meget dyrt at blive behandlet efter mumie-opskriften, og kun de færreste oldtidsegyptere har fået sådan en luksus-mumificering. Dem, der havde muligheden, fik til gengæld en billet på første klasse til efterlivet. Sofie Schiødt kan nemlig se i teksten, at mumierne omtales på en måde, der normalt kun er dem forundt, der har klaret ’hjertevejningsritualet’, som egypterne mente, man skulle igennem i underverdenen efter døden.

”Så bevarelsen af kroppen må have haft en kæmpe betydning i den kultur,” fastslår hun.

Hvis du vil vide mere om de egyptiske mumier, som vi har en del af i Danmark, kan du lytte til radioprogrammet Kraniebrud på Radio4. Her var Sofie Schiødt for nylig en af gæsterne: Sådan laver du en mumie.

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist på Vid&Sans.
Postdoc, Københavns Universitet
Sofie Schiødt er ansat i en forskerstilling som postdoc ved Københavns Universitet. Hendes postdoc-projekt, som er finansieret af Carlsberg fondet og fonden Edubba, afsluttes i år og har handlet om oversættelsen af den såkaldte ’Papyrus Louvre-Carlsberg’.

ANBEFALET TIL DIG

Menu