Samfund & Individ
Foto: Wikimedia. Illustration: Gita Emilie Sitanala Andersen

Koestlers verden lignede (heldigvis) ikke vores

Den ungarsk-fødte Arthur Koestler var førstehåndsvidne til mange af 1920’ernes og 1930’ernes mest dramatiske episoder. Hans erindringer er værd at læse, hvis man frygter, at historien er ved at gentage sig. Der er rigeligt med stof til skrækscenarierne, men Koestlers værk viser frem for alt, hvor anderledes Europa var for blot en menneskealder siden.

Samfund & Individ
Foto: Wikimedia. Illustration: Gita Emilie Sitanala Andersen
Læsetid: Ca. 7 min.

‘Koestler, Arrow in the Blue, Vintage Classic’. Der stod bogen, midt i en lille reol med engelsksproget litteratur i den genbrugsbutik i Bjerringbro, jeg altid slår et slag forbi, når vi er i sommerhus. Det var som om bagsiden, råhvid og grøn, lyste op....

Vær med til festen

Prøv Vid&Sans gratis i 14 dage.

Vid&Sans er nyhedsmediet for dig med sans for indsigt. Vi bringer forskernes perspektiv på både dine og tidens vigtigste spørgsmål. Medlemskabet fortsætter til 89 kr./md. Kom og vær med. bliv medlem

Mellemkrigstiden tur-retur

Perioden siden 1989 har, i historisk optik, været bemærkelsesværdigt fredelig, demokratisk og velstående, specielt i Europa.

Men har de seneste tredive års fred og fordragelighed lullet os i søvn? Markerer Ruslands invasion af Ukraine et gensyn med fortiden og måske ligefrem et tilbagefald til de mørke år mellem 1914 og 1945, hvor Europa, med den britiske sociolog Michael Manns ord, næsten begik selvmord?

Demokratiforsker Jørgen Møller funderer i tre artikler over ligheder og forskelle mellem nutidens Europa og situationen i mellemkrigstiden. Hans udgangspunkt er tre erindringsværker, der beskriver perioden 1914-1945, skrevet af forfatterne Arthur Koestler, Günther Grass og Sebastian Haffner.

Værkerne minder os om, at grufulde begivenheder kunne finde sted i et Europa, hvor unge mennesker drømte mange af de samme drømme og følte den samme rastløshed som i dag. De dokumenterer også, at når diktaturer spiller med musklerne, opstår der internationale forviklinger, og demokratierne kommer i defensiven.

Men værkerne viser samtidig, at samfundsforholdene og international politik dengang var radikalt anderledes end i dag, og alene af den grund er det svært at forestille sig, at historien gentager sig.

Dette er første artikel i serien. Interesserede læsere kan finde en mere systematisk diskussion af disse og mange andre emner i Jørgen Møller og Svend-Erik Skaanings bog Syv myter om demokrati (Aarhus Universitetsforlag, 2022).

BIOGRAFIER

Professor, Aarhus Universitet
Professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han har udgivet en stribe bøger om statsdannelse og demokratisering på internationale forlag som Oxford University Press og Routledge. Hans seneste bøger på dansk omfatter Hvorfor blev Europa ikke et imperium (Gyldendal) og tænkepausen Europa (Aarhus Universitetsforlag).

ANBEFALET TIL DIG

Hvem har mest fri?

Frihed i form af fridage fra arbejdet er en vigtig del af arbejdsvilkårene, og de varierer voldsomt verden over. Nogle lande har over en måned alene i helligdage, mens andre knokler året rundt. Vi har tegnet fridagenes verdenskort.

Menu