Samfund & Individ
Foto: Wikimedia. Illustration: Oline Jessen

Nationalisme: Stegt flæsk og folkeånd

Nationalismen kan være både morderisk og fredelig, fordømme ’dem’ og omfavne ’os’. Den er gammel og tit begravet, men genopstår ofte og går igen. Kampen om, hvad nationen er, og hvem der bedst repræsenterer den, er nemlig en afgørende politisk faktor. Ikke mindst ved et folketingsvalg.

Samfund & Individ
Foto: Wikimedia. Illustration: Oline Jessen

Nationalismens spøgelse hjemsøger nutidens politik. Ikke kun blandt Trump-støtterne i USA, hos Brexit-folket i Storbritannien eller i Viktor Orbáns Ungarn, Georgia Melonis Italien eller Vladimir Putins Rusland. Også hertillands fejrer Dannebrog nye triumfer...

Vær med til festen

Prøv Vid&Sans gratis i 14 dage.

Vid&Sans er nyhedsmediet for dig med sans for indsigt. Vi bringer forskernes perspektiv på både dine og tidens vigtigste spørgsmål. Medlemskabet fortsætter til 89 kr./md. Kom og vær med. bliv medlem

Folketingsvalget 2022

Hos Vid&Sans får du ikke hurtige historier, valgflæsk og varm luft. I stedet inviterer vi dig med bagom valgets mange temaer, tal og taler.

Med hjælp fra forskere inden for alt fra energi og historie til valgteknik og retorik giver vi dig baggrund, forklaringer og perspektiv.

Serie: Ideologier i opbrud

Vi lever i en brydningstid, hvor vælgere og politikere flytter sig som aldrig før, på tværs af partier og gamle ideologiske skel. Men er de store ideologier stadig relevante som politiske pejlemærker? Hvordan præger de det politiske landskab – og den igangværende valgkamp?

”Ideologi er noget bras,” sagde Poul Schlüter tilbage i 1980’erne, og siden har mange andre erklæret ideologierne døde. Men passer det?

Vid&Sans har bedt en række samfundsforskere tage temperaturen på de ideologiske hovedstrømninger, der har præget den danske samfundsudvikling siden demokratiets fødsel i midten af 1800-tallet.

Hvilken betydning har de haft for samfundsudviklingen? Hvordan har det grundlæggende tankesæt udviklet sig over tid? Og hvilken rolle spiller de i dansk politik i dag?
Vi lever i en brydningstid, hvor vælgere og politikere flytter sig som aldrig før, på tværs af partier og gamle ideologiske skel. Men er de store ideologier stadig relevante som politiske pejlemærker? Hvordan præger de det politiske landskab – og den igangværende valgkamp?

”Ideologi er noget bras,” sagde Poul Schlüter tilbage i 1980’erne, og siden har mange andre erklæret ideologierne døde. Men passer det?

Vid&Sans har bedt en række samfundsforskere tage temperaturen på de ideologiske hovedstrømninger, der har præget den danske samfundsudvikling siden demokratiets fødsel i midten af 1800-tallet.

Hvilken betydning har de haft for samfundsudviklingen? Hvordan har det grundlæggende tankesæt udviklet sig over tid? Og hvilken rolle spiller de i dansk politik i dag?

BIOGRAFIER

Lektor i historie, Aarhus Universitet
Bertel Nygaard er lektor i historie på Aarhus Universitet. Her forsker han særligt i moderne historie, revolutioner og sociale forandringer.
Vid&Sans
Journalist og redaktør på Vid&Sans. Skriver bl.a. om kultur, historie, politik og samfundsforhold.

MERE VALG TIL DIG

Suverænitet: fem bud på herskere, der kæmper om magten i dag

Da Rusland invaderede Ukraine, fordømte verdenssamfundet dem for at krænke Ukraines suverænitet. I Rusland selv taler Putin om at genskabe familiefaderens, troens og nationens suverænitet overfor de undergravende progressive værdier fra Vesten. Og herhjemme står vi netop overfor at vælge, hvem vi skal adlyde de næste fire år. Men hvor kommer retten til at herske egentlig fra – og hvad der sker, når der er mere end én suveræn, der vil være magtfuldkommen?

Menu