Ny viden om bevægelsesglæde kan få flere til at røre sig mere

Vi ved det godt: Vi bliver sundere og trives bedre, hvis vi er mere fysisk aktive. Men alligevel bevæger langt de fleste børn og voksne sig ikke nok i forhold til, hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Tre ud af fire danske børn bevæger sig for lidt. Børn anbefales at være aktive i én time hver dag ved moderat til hård intensitet, men de 11-15-årige bruger i gennemsnit 48 minutter om dagen på det, og tallet dækker over store udsving: Mens 11-årige drenge er aktive i 57 minutter dagligt, er 15-årige piger kun aktive i 36 minutter dagligt.

Der er lavet et utal af indsatser gennem årene for at få både børn og voksne til at bevæge sig mere, og alligevel er resultaterne begrænsede. Vi sidder simpelthen generelt for stille. Vi er for inaktive.

Men når nu, vi godt ved, vi burde - hvorfor sætter vi så ikke bare gang i kroppen og bevæger os mere?

Måske synes vi simpelthen ikke, det er sjovt. Måske er der blevet fokuseret for ensidigt på, at pulsen skal op, eller på at vi skal være aktive i et vist antal minutter dagligt eller f.eks. gå 10.000 skridt – måske er den slags mængde-anbefalinger ikke motiverende nok.

For bevægelse handler om meget mere end høj puls og antallet af skridt: Den gode fornemmelse i kroppen, når man oplever, at den fungerer, som den skal. Selvtilliden, når man rammer bolden helt rigtigt, eller når man oplever flow på f.eks. SUP-board, ski eller skateboard. Oplevelsen af, at man selv kan beslutte, hvordan man vil tackle en situation. Eller glæden ved fællesskabet og den gensidige afhængighed af hinanden i spillet.

Og så handler bevægelse også om at lære at gennemleve de pinlige øjeblikke, hvor man ikke kunne kaste langt nok med bolden, ikke kunne sjippe eller ikke kendte reglerne.

Alle disse ekstra faktorer ved bevægelse vil forskningen nu til at inddrage i motionsindsatser under begrebet 'kropslig dannelse'.

Kropslig dannelse – glæden tælles med

Forskere, idrætslærere og fagfolk fra idrætsområdet har over nogle år udviklet det relativt nye pædagogiske begreb kropslig dannelse, på engelsk physical literacy.

Kropslig dannelse dækker over en bredere forståelse af, hvad der ligger bag vores lyst til at være fysisk aktive. Og sådan en forståelse er vigtig, for hvis man kan indkredse dét, altså lysten, krudtet, energien - så kan man måske skrue op for nogle elementer, der får flere til at vælge at være aktive både som børn og unge og som voksne og ældre.

Peter Elsborg, postdoc på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Region Hovedstaden, forsker i kropslig dannelse, og han forklarer:

”Bevægelse skal være sjovt, og det skal give mening for den enkelte, ellers stopper man igen, og det gælder både børn og voksne. Vi behøver ikke at bevæge os særlig meget for at klare os i en moderne hverdag, så bevægelse er et tilvalg. Men i de nuværende anbefalinger om fysisk aktivitet er der kun fokus på, hvor længe man bevæger sig, og hvor intens bevægelsen er. Det fokus er for smalt,” siger han.

”I skolereformen står der blot, at eleverne skal være aktive i 45 minutter dagligt. Der er ikke fokus på kvaliteten af bevægelsen. Hvis vi bruger de bredere parametre, der indgår i kropslig dannelse, kan vi give børn og unge bedre oplevelser med fysisk aktivitet. Vi kan hjælpe dem til at opdage, hvilke typer af bevægelse, de godt kan lide, og skabe gode vilkår for, at de udvikler de kompetencer, der er afgørende vigtige for at være med. Alt i alt kan det betyde, at de bliver mere fysisk aktive igennem hele livet.”

Læs også om bevægelse i skolen i artiklen: Vi er for uambitiøse med børns bevægelse.

Hvad skal der til, for at legen bliver sjov?

Kropslig dannelse som begreb beskriver altså fundamentet for, at man vælger at være aktiv i sin hverdag. Forskerne deler begrebet op i tre områder, som de går dybere ned i, når de undersøger bevægelse hos en flok børn: Det følelsesmæssige, det fysiske og det kognitive.

I det følelsesmæssige område ser man på barnets personlige motivation og selvtillid i forhold til at være aktiv. Oplever barnet, at det er motiveret, når det er i gang med en aktivitet? Får det selvtillid gennem at være aktiv?

Det fysiske område handler bl.a. om fysisk form og motoriske færdigheder. Har barnet de fysiske kompetencer, det kræver at være med? Kan det sparke til en bold, kaste, gribe, holde balancen, slå kolbøtter osv.? Bliver det hurtigt forpustet, eller kan det lege fangelege i timevis? Hvis barnet for eksempel ikke har så god motorik, hvilket gælder knap hver tredje, så skal det starte et andet sted end børn, der har god motorik.

Og til sidst på det kognitive område ser man på, om barnet har den nødvendige viden til at dyrke den form for motion, det gerne vil. Om det for eksempel kender og forstår reglerne i det spil, det skal indgå i.

Et konkret eksempel: En skoleklasse spiller rundbold. Opleves det følelsesmæssigt som sjovt og motiverende? På det fysiske område kræver spillet nogle kropslige kompetencer: Barnet skal kunne ramme bolden med et bat, det skal kunne løbe og orientere sig på banen, og så skal det kunne gribe en bold og kaste den ind til ’stopperen’. Kognitivt skal barnet kende spillets regler, forstå at stå i kø til at slå, og et af børnene skal være villig til at tage en tjans for holdet og være ’stopper’. Med andre ord: Alle må påtage sig ansvaret for at være med og yde en indsats, ellers bliver det ikke en sjov rundboldkamp.

”Hvis en af faktorerne halter hos en af eleverne, er det svært at være med i rundbold på samme vilkår som de andre. Det betyder, at eleven formentlig er mindre tilbøjelig til at vælge at være aktiv næste gang, der er mulighed for det,” forklarer Peter Elsborg.

Kropslig dannelse kan altså bruges som en slags spektrum til at se børns bevægelse igennem, så man bedre kan se de enkelte elementer enkeltvis. På den måde står det mere klart, at der er flere forskellige ting, vi som forældre, pædagoger eller lærere skal holde os for øje, hvis vi gerne vil gøre en positiv forskel, forklarer Peter Elsborg:

”Hvis barnet for eksempel ikke oplever selvtillid i en aktivitet, vil det blive nervøst. Hvis barnet ikke oplever, at det har kompetencerne til at være med, vil det blive frustreret. Hvis det ikke har tilstrækkelig viden eller forståelse, vil det blive forvirret. Og hvis barnet ikke oplever motivation, vil det blive apatisk. Det er altså vigtigt at man tænker over alle disse ting, når man designer tiltag, der skal få børn til at bevæge sig mere,” siger han.

Modsætningen kender vi også: De børn, der er fuldstændig bidt af for eksempel at spille fodbold – de spiller i alle frikvarterer og går til fodbold om eftermiddagen, og i skumringen må forældrene ud at tage bolden fra børnene, for at de kommer med ind.

Når det sker, er alle faktorerne i kropslig dannelse opfyldt: Børnene oplever, at de forstår spillet og dets regler. De har de fysiske kompetencer til at kunne være med: De kan sparke til bolden og ramme rigtigt, og de lykkes med at tage bolden fra modstanderen og måske score mål. De har også viden om, hvordan man gebærder sig i en fodboldsammenhæng. De har selvtillid og motivation, og de har det sjovt.

Nu kan kropslig dannelse måles

Begrebet kropslig dannelse vinder mere og mere indpas hos de danske motionsaktører. Det bruges nu bl.a. hos Dansk Skoleidræt og i idrætsorganisationen DGI og som inspiration til, hvordan henholdsvis lærere i skoler og trænere i idrætsforeninger kan arbejde med bevægelse på en måde, så flere børn bliver aktive, og så de bliver gladere for at bevæge sig. DGI skrev i 2020 ligefrem bevægelsesglæde ind i sin formålsparagraf.

Det bruges også i bl.a. England, Irland, Canada og Sverige, og herhjemme er der stiftet et netværk for forskere og fagpersoner, Physical Literacy Netværk Danmark.

Og nu kan kropslig dannelse også måles. Tidligere i år oversatte Peter Elsborg og en kollega et canadisk måleinstrument og tilpassede det til danske forhold, så man nu kan måle børns kropslige dannelse. Det sker dels via fysiske tests, dels via spørgeskemaer.

Måleinstrumentet er vigtigt, fordi det gør forskerne i stand til at følge udviklingen i kropslig dannelse hos en gruppe børn. Dermed kan de vurdere om initiativer, der har til formål at få børn til at bevæge sig mere og øge deres kropslige dannelse, rent faktisk gør det.

Til januar skal Peter Elsborg i gang med at teste en stor irsk bevægelsesindsats, Y-path som har skabt gode resultater for børn i 2.-5. klasse. Her skal der hentes erfaringer, der kan bruges i en dansk kontekst. Et af perspektiverne med måleinstrumentet og pilotafprøvninger på skoler er nemlig, at der på et tidspunkt kan laves en stor, national satsning på bevægelse i de danske skoler – med udgangspunkt i kropslig dannelse.

”Vi er nødt til at gentænke, hvordan vi laver bevægelse sammen med børn, for de rører sig simpelthen ikke nok. Vi skal væk fra, at vi blot fokuserer på antallet af aktive minutter, og i stedet skal vi have fokus på, at alle børn er aktive hver dag med noget, de finder sjovt og meningsfuldt. Der skal tages udgangspunkt i, at de har forskellige kompetencer. Børn med motoriske udfordringer skal for eksempel ofte starte et andet sted end dem, der er vant til at være alsidigt aktive,” siger han.

Gælder også for voksne

Det er ikke kun børns bevægelsesglæde, der er knyttet til kropslig dannelse. Det er voksnes også, men emnet er ikke nær så velbeskrevet som hos børn.

En af dem, der forsker i voksnes kropslige dannelse, er Knud Ryom, adjunkt på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Han har bl.a. gang i et pilotprojekt i Randers Kommune: Havndals Kooperativ - sunde og glade børneliv. Målet er at blive klogere på, hvordan man kan skabe lokalmiljøer, der inspirerer børn og voksne til at være aktive ud fra tankegangen bag kropslig dannelse.

”Når vi voksne vælger en aktivitet, er vi nok lidt for gode til at tænke: Dét, der motiverede mig, da jeg var barn, motiverer mig sikkert stadigvæk. Men hvorfor ikke overveje kropslige kompetencer? Selvtillid? Motivation? Vi skal måske hjælpes til at opdage, at der er mange andre muligheder for at være aktive, som kan passe bedre til os som voksne,” siger han.

”Vi synes, det er mere relevant at have fokus på, hvad der får børn og voksne til at være aktive, og hvorfor de fortsætter med bevægelse, end om de overholder de 30 minutter dagligt.”

Svensk by fokuserer på bevægelse

Også andre steder i Europa er der fokus på kropslig dannelse. For eksempel arbejder byrådet i den svenske by Umeå sammen med universitetet, boligselskaber og flere andre parter om at skabe byudvikling med fokus på kropslig dannelse, så der udvikles forskellige muligheder for bevægelse i byerne, blandt andet på skoleveje og -stier. Der er også opstået en international organisation for kropslig dannelse, IPLA, der koordinerer forskning og andre tiltag.

”Der forskes på mange områder nu og i mange lande. Håbet er, at det her mere kvalitetsorienterede blik på bevægelse kan føre til, at både børn og voksne i fremtiden får bedre muligheder for at være aktive på en måde, der passer til dem og motiverer dem,” siger Knud Ryom.