Samfund & Individ
Foto: Ritzau/Scanpix.

Opgør med krigsforbrydelser er værd at vente på

De første russiske soldater er blevet dømt for overtrædelse af krigens love i Ukraine. Men selvom dommen er faldet over de første individer, kan der gå lang tid, inden vi kender omfanget af forbrydelserne – også efter krigen er forbi.

Samfund & Individ
Foto: Ritzau/Scanpix.

I starten af april, da de russiske styrker trak sig tilbage fra Butja - en forstad til Ukraines hovedstad Kyiv – blev hele verden ramt af grufulde og hjerteskærende billeder af døde civile, der lå bagbundet og skudt i Butjas gader. Rusland benægtede at stå bag drab på civile, men de mange beviser fortæller en anden historie.

Den første russiske soldat blev dømt for krigsforbrydelse allerede tilbage i maj måned. Han blev idømt livsvarigt fængsel for ulovligt angreb på civile. Men hvordan bliver sagerne efterforsket midt i en krig, der stadig er i gang? Hvilken betydning har det for efterforskningen, at nærmest alle har et kamera i lommen – og at det efterhånden er blevet utroligt nemt at manipulere billeder? Og er det kun Rusland, bryder reglerne for krig?

Det giver Astrid Kjeldgaard-Pedersen, professor i folkeret ved Københavns Universitet, os svar på i denne uges udgave af podcasten Tænketanken. Astrid fortæller, hvordan det internationale samfund allerede nu, mens krigen stadig raser, har påbegyndt arbejdet med at indsamle beviser til fremtidige retssager i forbrydelser imod menneskeheden og at føre de første sager. Men selv hvis krigen var slut i morgen ville det formentligt vare længe, inden vi får overblik og dom over alle dens forbrydelser. Og det er faktisk en god ting, mener Astrid Kjeldgaard Pedersen. Hør hvorfor i ugens Tænketanken.

Lyt til os der, hvor du lytter til dine podcast
Der kan du også lytte til tidligere afsnit af Tænketanken

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist og lydredaktør på Vid&Sans. Vært på podcasten Tænketanken og producer af al bærende lyd.
Professor MSO, Københavns Universitet
Astrid Kjeldgaard-Pedersen professor MSO i folkeret ved Danmarks Grundforskningsfonds Centre of Excellence for Internationale Domstole på Københavns Universitet.

ANBEFALET TIL DIG

Menu