Samfund & Individ
Foto: Ritzau/Scanpix.

Opgør med krigsforbrydelser er værd at vente på

De første russiske soldater er blevet dømt for overtrædelse af krigens love i Ukraine. Men selvom dommen er faldet over de første individer, kan der gå lang tid, inden vi kender omfanget af forbrydelserne – også efter krigen er forbi.

Samfund & Individ
Foto: Ritzau/Scanpix.

I starten af april, da de russiske styrker trak sig tilbage fra Butja - en forstad til Ukraines hovedstad Kyiv – blev hele verden ramt af grufulde og hjerteskærende billeder af døde civile, der lå bagbundet og skudt i Butjas gader. Rusland benægtede at stå bag drab på civile, men de mange beviser fortæller en anden historie.

Den første russiske soldat blev dømt for krigsforbrydelse allerede tilbage i maj måned. Han blev idømt livsvarigt fængsel for ulovligt angreb på civile. Men hvordan bliver sagerne efterforsket midt i en krig, der stadig er i gang? Hvilken betydning har det for efterforskningen, at nærmest alle har et kamera i lommen – og at det efterhånden er blevet utroligt nemt at manipulere billeder? Og er det kun Rusland, bryder reglerne for krig?

Det giver Astrid Kjeldgaard-Pedersen, professor i folkeret ved Københavns Universitet, os svar på i denne uges udgave af podcasten Tænketanken. Astrid fortæller, hvordan det internationale samfund allerede nu, mens krigen stadig raser, har påbegyndt arbejdet med at indsamle beviser til fremtidige retssager i forbrydelser imod menneskeheden og at føre de første sager. Men selv hvis krigen var slut i morgen ville det formentligt vare længe, inden vi får overblik og dom over alle dens forbrydelser. Og det er faktisk en god ting, mener Astrid Kjeldgaard Pedersen. Hør hvorfor i ugens Tænketanken.

Lyt til os der, hvor du lytter til dine podcast
Der kan du også lytte til tidligere afsnit af Tænketanken

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist og lydredaktør på Vid&Sans. Vært på podcasten Tænketanken og producer af al bærende lyd.
Professor MSO, Københavns Universitet
Astrid Kjeldgaard-Pedersen professor MSO i folkeret ved Danmarks Grundforskningsfonds Centre of Excellence for Internationale Domstole på Københavns Universitet.

MERE PODCAST TIL DIG

”Abortmodstanderne ser Trump som Guds instrument”

NY PODCASTSERIE: Den næste måned stiller Tænketanken skarpt på prævention og ligestilling. Første afsnit handler om abort, prævention og splittelse i det konservative USA, hvor en kontroversiel højesteretsafgørelse har fået abortdebatten til at blusse op igen. Og det er ikke nødvendigvis godt nyt for det konservative højre. Tænketanken har mødt Niels Bjerre Poulsen, der forsker i amerikansk politik.

Hvem vil tage sig af vores børn og syge?

Færre og færre unge ønsker at blive pædagog, lærer eller sygeplejerske. Et presset arbejdsmiljø og stadig mere nidkære dokumentationskrav efterlader mindre tid til kerneopgaven og er med til at tømme velfærdsfagene for mening. Hvis de igen skal blive attraktive for de unge, er der brug for at erstatte detailstyring med tillid.

Hvorfor rammes så mange af fødselsdepression?

Mere end hver 10. danske fødende rammes af fødselsdepression. Men hvordan kan det være, at vi er særligt psykisk sårbare i efterfødselstiden? En del af forklaringen skal findes i vores hjernebiologi, hvor knas i kommunikationen mellem hormoner og signalstoffer kan være en udløsende faktor.

Menu