2022-valget vil gå over i historien som et af de helt store politiske opbrud. To nye partier, Moderaterne og Danmarksdemokraterne, stormede ind i Folketinget, mens De Radikale, Dansk Folkeparti og ikke mindst Venstre tabte stemmer i hundredtusindvis.
Kommentatorerne er allerede begyndt at sammenligne resultatet med jordskredsvalget i 1973.
Men hvor i landet flyttede vælgerne sig?
Kortet nedenfor viser de samlede nettoændringer i partiernes stemmeandel i forhold til valget i 2019. Altså summen af partiernes fremgang og tilbagegang i hver enkelt kommune (divideret med to, så vælgerne ikke tælles med to gange).
Det afslører en række markante ændringer i forhold til det kort over vælgernes partiskift i perioden 2007-19, som Vid&Sans lavede før valget. Bemærk, at du kan bladre mellem fanerne og se tallene fra de forskellige valg.
- Flere og flere partiskiftere. Med de flotte valgresultater til to helt nye partier, Moderaterne og Danmarksdemokraterne, er det måske ikke så overraskende, at der var flere partiskiftere ved dette valg. Men faktisk har andelen været støt stigende i hele perioden. I den gennemsnitlige kommune skiftede 12 pct. af vælgerne parti i 2011, 19 pct. i 2015 og 22 pct. i 2019. Ved valget i tirsdags var det hele 29 pct. I runde tal svarer det til, at mindst 3 ud af 10 vælgere satte krydset et nyt sted. Og der kan gemme sig endnu større forskydninger under det tal.
- Støjberg rykkede de urokkelige. Ved valgene i 2011-2019 var det over en bred kam velhaverkommunerne nord for København, der tegnede sig for den største andel partiskiftere, mens Vestjylland, Midtjylland og Nordjylland havde de mest stabile vælgere. Det har Danmarksdemokraterne lavet om på. I 15 af de 20 kommuner med flest partiskiftere er det Støjberg, der tegner sig for den største fremgang. Moderaterne, der ellers blev størst på landsplan, stryger blot gevinsten i 5 – alle øst for Storebælt.
- Venstre betalte gildet. I 18 af de 20 kommuner var Venstre det parti, der gik mest tilbage. Undtagelserne er Læsø, hvor DF’s tilbagegang lige akkurat var større, og Ringkøbing-Skjern, hvor Kristendemokraterne ikke kunne gentage fantomresultatet fra 2019. Hårdt formuleret kan man næsten læse kortet som en oversigt over, hvor Venstre stod stærkest i 2019 – og ikke gør det længere.
- Jordskreddet var landsdækkende. Som sagt er det andre kommuner end i 2019, der topper listen over partiskift. Men det store billede er faktisk, at der er stigende illoyalitet overalt i landet. Gentofte Kommune, der toppede ”troløshedens top ti” ved 2019-valget, er raslet ned ad listen og placerer sig ved 2022-valget som nr. 65. Men faktisk var der lidt flere vælgere, der søgte grønnere græsgange denne gang. I forhold til andre kommuner er andelen bare ”mindre større”, for nu at bruge en af Lars Løkkes klassiske formuleringer. De mest trofaste vælgere finder man på Bornholm, hvor ”kun” 21 pct. af stemmerne flyttede sig. Den andel ville have udløst en direkte 2. plads ved valget i 2012, hvor kun københavnerne var mere troløse med 22 pct.
