Samfund & Individ
Foto: Kazakhstans President Press Off/UPI/Ritzau Scanpix

Rusland er ved at miste grebet om sine post-sovjetiske naboer

Ruslands enorme problemer med at undertvinge Ukraine får Putins stormagtsdrømme til at smuldre. Flere gamle Sovjetrepublikker vejrer morgenluft og drømmer om frihed. Rusland kan ikke på samme måde kue og dominere nabolandene sikkerhedspolitisk og vil i stedet fokusere på at føre propaganda- og hybridkrige i det globale Syd, siger ekspert.

Samfund & Individ
Foto: Kazakhstans President Press Off/UPI/Ritzau Scanpix

Den russiske hærs fejlslagne felttog i Ukraine åbner nye muligheder, men også risiko for genopblussende konflikter i de gamle sovjetrepublikker, der nu indgår i det såkaldte SNG-samarbejde.

Siden zartiden har de i forskelligt omfang været underlagt det russiske imperium, men dette koloniale forhold er ved at smuldre. Ifølge den ansete ukrainske historiker Serhii Plokhy er vi inde i en ny fase af Sovjetunionens meget langvarige sammenbrud.  

”Med Putins vanskeligheder på slagmarken i Ukraine er der helt klart skabt en ny, negativ dynamik mellem Rusland og SNG-landene. De vejrer morgenluft, fordi de ser Ukraines meget vellykkede forsvarskrig som en chance for at distancere sig fra Rusland,” siger Mette Skak, der er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet og ekspert i russiske forhold.

Især i Belarus, som er Ukraines nordlige nabo, er der en høj grad af identifikation med Ukraine. Selv om den Putin-støttede diktator Lukasjenko gør, hvad han kan for at holde landet i et jerngreb, er der talrige eksempler på, at unge belarussiske mænd er gået over grænsen sydpå for at slutte sig til den ukrainske hær.

Hvis Ukraine vinder krigen, vil belaruserne se det som en hjælp til at kunne komme af med Lukasjenko. For i den situation vil Kreml-toppen næppe prioritere ham, men kun sit eget greb om magten.

Korthuset vakler

Flere andre steder ulmer utilfredsheden med Putins Rusland. I Kasakhstan taler præsidenten Tokajev officielt Putin midt imod ved at nægte at anerkende Ruslands annektering af de ukrainske områder Lugansk og Donetsk tidligere i år.

Kasakherne har i stedet fået sikkerhedsgarantier fra Kina, som klart har givet udtryk for, at de vil beskytte det olie- og gasrige lands ”uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet”. Det er et utvetydigt signal til Putin om, at russisk indgriben i Kasakhstan vil føre til en konfrontation med Kina.

Tadsjikistans præsident, Emomali Rahmon, har åbent krævet, at Rusland viser landet mere ”respekt” og investerer mere i både Tadsjikistan og de øvrige centralasiatiske republikker.

I en syv minutter lang video optaget på SNG-topmødet i Kasakhstan sidste måned, talte han i hårde vendinger direkte til en tydeligt beklemt Putin og sammenlignede den nuværende situation med Sovjetunionens kollaps i 1991. Videoen har fået viral udbredelse på de sociale medier og er blevet vist over fire millioner gange.

I Kaukasus har Aserbajdsjan og Armenien siden sovjettiden ligget i strid om området Nagorno-Karabakh, og aserbajdsjanerne angreb i september flere armenske byer. Formålet med angrebene er formentlig at teste, hvorvidt russerne vil træde til og beskytte Armenien, som de førhen gjorde. Aserbajdsjan har nære bånd til Tyrkiet, som Rusland næppe ønsker at lægge sig ud med nu.

”Hertil kommer, at Putin ikke er så begejstret for den armenske leder, der kom til i en art farvet revolution i 2018 ved at love reformer,” siger Mette Skak.

Krigsherren helgarderer

Selv en af Putins ellers trofaste støtter, den tjetjenske præsident Ramsan Kadyrov, har kritiseret den russiske hærs ageren i Ukraine, hvor 23 tjetjenske soldater i russisk tjeneste for nylig mistede livet ved byen Kherson.

”Når Kadyrov kritiserer Putin, handler det om indenrigspolitik,” forklarer Mette Skak.

Tjetjenien er en autonom russisk republik, der flere gange siden Sovjetunionens sammenbrud i 1991 har forsøgt at løsrive sig fra Rusland gennem blodige kampe. Den nuværende præsident Kadyrov tilhører landets mest magtfulde klan og modtager massiv støtte fra Moskva til gengæld for at holde ro og orden i området.

”Kadyrov er en krigsherre, som er mest optaget af, at Putin skal sponsorere hans gangstervælde i Tjetjenien. Med sin kritik af krigsførelsen prøver han at gardere sig imod at ryge med i faldet, hvis Putin skulle bliver væltet. Ved på overfladen at distancere sig fra Putin vil han gøre sine hoser grønne over for Putins mulige efterfølger, så han kan starte på en frisk med nye overførsler fra den russiske statskasse efter et eventuelt magtskifte.”

Kina kan blive tvunget på banen

Med den ressourcekrævende krig i Ukraine er det begrænset, hvad Putin kan stille op mod tendensen til yderligere løsrivelse fra Rusland. Et synligt svækket Rusland betyder, at lokale og regionale dynamikker kommer endnu mere op til overfladen. Det kan i sidste ende betyde, at regionens anden stormagt, Kina, kan føle sig presset til at blande sig, vurderer Mette Skak.

”Kina fremstår mindre svækket end Rusland, men hvis Kina skal gribe ind, må vi forvente, at Kina vil sætte meget ind på at få et FN-mandat til det. Det kunne tænkes at puste nyt liv i FN’s Sikkerhedsråd, for Kina vil helst ikke åbent og slet ikke alene konfrontere Rusland. Men her er jeg ude i at spekulere ud fra min fornemmelse for Kinas sikkerhedspolitik,” understreger hun.

Den kolde krig rykker sydpå

I takt med at Ruslands magt over de tidligere sovjetrepublikker vakler, er det sandsynligt, at Putin vil skrue op for aktiviteterne andre steder i verden.

”Det er et paradoks. Jo mere Ruslands evne til at gøre sig gældende som stormagt i sit eget nærområde smuldrer, jo mere hyperaktiv bliver Rusland på den globale scene,” siger Mette Skak.

”Det gælder især i det globale syd med en intensiveret informations- og hybridskrigsførelse, hvor lejesoldater fra Wagner-gruppen bliver sendt afsted for at gøre russiske interesser gældende. Rusland bejler til autoritære afrikanske ledere for at spænde ben for  vestlig indflydelse,” siger hun.

”Rusland spiller på myten om, at Sovjetunionen var en solidarisk stormagt, der hjalp det globale syd. Det er en meget overfladisk tolkning af, hvad Moskva dengang stod for. Russerne leverede våben til en modbydelige krige, ikke ret meget andet.”

Mette Skak ser et stort behov for at imødegå den fortælling.

”Vi skal møde russiske propagandakrig med folkeoplysning. Vi skal investere mere i at forklare folk i det globale syd, hvorfor vi alle er nødt til at sige fra over for Ruslands angreb på Ukraine. Det handler om små staters ret til at have sikre grænser, og det har netop lande i det globale syd en indlysende interesse i som gældende verdensorden.”

Reaktionær russisk klimapolitik

Mette Skak påpeger, at Putin og mange andre sikkerhedspolitiske beslutningstagere har en fortid i den sovjetiske efterretningstjeneste, KGB. Mentalt er de præget af den kolde krig, hvor vestlig indflydelse og tankegang skulle bekæmpes med alle midler.

”Hver gang noget gik galt i sovjettiden, fik CIA skylden. Det primitive verdenssyn er gået i arv til Putin, til hans nummer to, Nikolaj Patrusjev, og til stort set alle andre, der har noget at skulle have sagt i russisk sikkerhedspolitik. Siden Putin overtog magten fra Jeltsin nytårsaften 1999, har Rusland befundet sig i et koldkrigsunivers. Derfor giver det strategisk mening fra et russisk synspunkt at modarbejde Vesten,” forklarer Mette Skak.

”Kan man ikke selv opbygge institutioner og skabe en ny verdensorden, kan man ødelægge det for de andre i stedet. Det er blevet Ruslands måde at bedrive magtpolitik på.”

Det gælder ikke mindst på det klimapolitiske område, hvor Rusland aktivt gør, hvad det kan, for at modarbejde den grønne omstilling, som bliver opfattet som en ”europæisk” opfindelse.

I russisk fortolkning hjælper Ukraine-krigen med at sabotere EU's bestræbelser på at gennemføre den grønne omstilling.

”Rusland er en notorisk imperialistisk, reaktionær stormagt, der lever af at sælge olie og gas. Globalt bremser russerne den grønne omstilling. Det så vi under COP14 i 2018 i Katowice og igen december 2021, da Rusland i FNs Sikkerhedsråd spændte ben for forebyggende klimasikkerhed,” fastslår Mette Skak.

”Hvad propaganda angår, er Rusland er helt skamløs. Dag bliver til nat, og sort bliver til hvidt, når Rusland udlægger teksten. Vi skal ikke imødegå de russiske løgne med et andet sæt løgne, men vise, at vi ikke står for samme postmoderne relativisering af sandheden.”

BIOGRAFIER

Journalist og forfatter, Vid&Sans
Jakob Brodersen er journalist og forfatter og fast bidragyder til Vid&Sans. Skriver især om teknologi og naturvidenskab.
Lektor og Rusland-ekspert, Aarhus Universitet
Mette Skak er lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i Rusland, stormagter og sikkerhedstjenester. Sammen med Carsten Jensen har hun skrevet antologien ’Putins Rusland’, Forlaget Frydenlund 2022. I 2021 fik hun en international pris for bedste seniorpaper om Rusland som stormagt.

ANBEFALET TIL DIG

Menu