Samfund & Individ
Foto: Ritzau/Scanpix.

Sådan fungerer de økonomiske sanktioner mod Rusland

Mens Vesten har svært ved at finde militære modtræk til Putins aggression i Ukraine, har de økonomiske modtræk allerede haft kolossal effekt. På rekordtid er det lykkedes at lamme russisk økonomi, der nu er i dyb krise. Hvordan kan det være? Tænketanken har spurgt økonomiprofessor Philipp Schröder.

Samfund & Individ
Foto: Ritzau/Scanpix.

De seneste to uger har de vestlige lande i Nato og EU arbejdet på højtryk for at finde militære og diplomatiske svar på Putins invasion af Ukraine. Men ét af de værktøjer, der er taget i brug, har allerede på helt kort sigt haft en enorm effekt:

De økonomiske sanktioner har på kort tid tvunget russisk økonomi i knæ. Rubelen er i frit fald, centralbanken er under hårdt pres, og størstedelen af russisk erhvervsliv er lammet.

Det er et historisk nybrud, siger Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Vi kender økonomiske sanktioner som politisk instrument tilbage fra 1960’erne - men som regel har de haft meget begrænset virkning. Så hvad er anderledes denne gang?

”Det vi har set de sidste uger er, at for det første et unikt sammenhold. For det andet har man taget det til en yderlighed, som vi ikke har set før. Der jo har været økonomiske sanktioner mod Rusland siden annekteringen af Krim i 2014, uden at de har ændret Ruslands økonomi eller Putins ambitioner synderligt,” siger han.

Ifølge Philipp Schröder er det ”det helt tunge skyts”, man har taget i brug denne gang.

Traditionelle handelssanktioner, hvor man går efter at begrænse handelen med bestemte varegrupper, er langsomtvirkende - og der vil altid være smuthuller. Men ved at udelukke en række russiske banker fra det internationale SWIFT-samarbejde har man meget hurtigt kunnet afskære russiske virksomheder fra at foretage transaktioner med omverdenen.

Det har ikke bare fået aktiekurserne til at styrtdykke, men også den russiske valuta.

”Normalt ville den russiske centralbank gå ind med støtteopkøb af rubler, men den mulighed har vi også afskåret den fra. Med sanktionspakkerne har vi indefrosset de beholdninger af dollar, euro osv. som centralbanken har liggende rundt om i verden,” siger han.

Hør Philipp Schröder forklare mere om, hvordan de økonomiske sanktioner fungerer, og hvilke konsekvenser de vil få, i denne uges udgave af Tænketanken.

RUSLAND OG UKRAINE

Torsdag den 24. februar indledte Rusland en invasion af Ukraine. Det er den største militære konflikt i Europa siden 2. Verdenskrig, med enorme økonomiske og politiske konsekvenser for hele verden.

Vid&Sans følger konflikten og beder hver uge forskere om at forklare udviklingen, baggrunden for konflikten og de historiske forandringer, den fører med sig.

Du kan læse alle artikler og indslag om Rusland og Ukraine her.
Torsdag den 24. februar indledte Rusland en invasion af Ukraine. Det er den største militære konflikt i Europa siden 2. Verdenskrig, med enorme økonomiske og politiske konsekvenser for hele verden.

Vid&Sans følger konflikten og beder hver uge forskere om at forklare udviklingen, baggrunden for konflikten og de historiske forandringer, den fører med sig.

Du kan læse alle artikler og indslag om Rusland og Ukraine her.
Lyt til os der, hvor du lytter til dine podcast
Der kan du også lytte til tidligere afsnit af Tænketanken

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist og lydredaktør på Vid&Sans. Vært på podcasten Tænketanken og producer af al bærende lyd.
Professor, Aarhus Universitet
Philipp Schröder er professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet. Han forsker i international økonomi, økonomipolitik og virksomheders internationalisering.

ANBEFALET TIL DIG

Den gode fortælling kan måske redde vores skove

Skoven giver liv til dyr, planter og den menneskelige fantasi. Den er uhyggelig, eventyrlig, sexet – og akut truet af vores rovdrift. I morgen er det den internationale skovdag, og derfor genbesøger vi nu litteraturens farverige flora. For i dét grønne vildnis gemmer sig måske roden til nye og nødvendige skov-venlige vaner.

Kvindefjendsk politik har ramt Taleban som en boomerang

Det afghanske Taleban-styre får stadigt sværere ved at indfri de forhåbninger, der bragte det til magten i 2021. Samfundet balancerer på kanten af et kollaps, og den kvindefjendske politik har givet bagslag, bl.a. fordi den har drænet den offentlige sektor for kvindelig arbejdskraft. Interne spændinger i Taleban kan bane vej for endnu et magtskifte.

Menu