Artiklen er opdateret d. 17.06.2022 efter kommentar fra professor Ditlev Tamm.
I 2014 udskrev den daværende fødevareminister, Dan Jørgensen (S), en landsdækkende konkurrence om at kåre Danmarks nationalret. Alle danskere kunne stemme, og med ministerens ord var formålet at sætte fokus på, hvad der egentlig er dansk madkultur, maddannelse og madidentitet. Opmærksomhed på gode og lokale råvarer og mindre fastfood foran fjernsynet i danske hjem var en tydelig ambition.
En journalist spurgte, hvad der egentlig ville ske, hvis spaghetti bolognese løb med sejren? Ministeren svarede, at han var overbevist om, at man ikke ville ende dér. Danskerne havde jo så meget andet at være stolte af på fædrelandets menukort.
Var konkurrencen blevet afholdt i 1980’erne, havde journalisten formentlig ikke brugt spaghetti som eksempel, men snarere forårsruller eller chopsuey. Dengang var kinesiske restauranter og grillbarer nemlig et helt almindeligt syn i det danske gadebillede.
Siden har de friturestegte kålruller tabt terræn til bl.a. det arabiske, italienske og japanske køkken, men fortællingen om kinagrillen i Danmark er fortsat interessant.
For det er ikke kun historien om røde lamper og boblende olie. Det er også historien om kulinariske kulturmøder, om forventninger, fællesskab og fordomme og om vellykkede integrationsprocesser.
Smag på verden
I dag finder man et pizzeria, en shawarmabar og/eller en sushi-takeaway i selv de mindste danske provinsbyer.
Men går man tredive-fyrre år tilbage i tiden, er det ikke usandsynligt, at der lå en kinagrill eller en kinesisk restaurant i de selvsamme lokaler. Det var danskernes første rigtige møde med udenlandsk fastfood – ud over pølsevognen, som også i sin tid er importeret fra det store udland, nærmere bestemt Tyskland. Men hvor pølsevognens tyske arv hurtigt blev glemt, var kinagrillernes referencer til noget ikke-dansk et vægtigt salgsargument.
Med forårsruller og chopsuey kunne danskerne drømme sig langt væk til fjerne himmelstrøg. De anderledes smage smagte lidt af eventyr. Som det hed i en avisartikel om åbningen af Københavns første kinesiske restaurant, China House, i 1949: ”Lakrøde skilte med kinesiske skrifttegn duftende og lysende af nylig tilblivelse i en snæver københavnsk gade, i Farvergade. Det ser så spændende ud.” Københavnerne flokkedes til restauranten, hvor de blev betjent af kinesiske tjenere og kunne smage på retter med eksotiske navne som svalereder og hajfinnesuppe.
I Danmark spiser de forårsruller
De var bestemt ikke første gang, at danskere stiftede bekendtskab med nye og ukendte fødevarer, dufte, smage og madvaner fra det store udland.
Da det franske køkken i 1700-tallet var højeste mode, var skildpaddesuppe en populær spise blandt landets velhavere. Og vi taler om ægte skildpadder, som blev fragtet hele vejen fra Vestindien. En lang tur med skib, hvor det store dyr blev holdt live, for kødet smagte kun godt, når det var nyslagtet.
Hertil kommer bl.a. grøntsager, som i dag er standardelementer i danske køkkener, haver og retter: gulerødder, rødbeder og rabarber. De to første kom til Danmark i 1500- og 1600-tallet, den sidste i 1840’erne.
Kinesere og kinesisk kultur blev store tilløbsstykker under udstillingen Kina i Tivoli i 1902, hvor besøgende i forlystelsesparken kunne besigtige en hel lille kinesisk landsby med både pagode og boder.
De kunne tilmed se kineserne spise, hvilket blev annonceret som et tilløbsstykke i sig selv. Ikke alene spiste kineserne med pinde, det vakte også avisernes interesse, at kineserne spiste både katte og hunde.
I samme periode slog en kinesisk thesalon dørene op i Østergade, lige op ad Illum, dekoreret med kinesisk inspirerede møbler og med kinesiske tjenere i traditionelle dragter og hårpisk. Forståelsen af det autentiske stod centralt.
Thesalonen lukkede ned i løbet af ganske få år, og først med China House introduceredes traditionelle kinesiske retter for alvor i Danmark.
De kinesiske indvandrere var dog også gode til at tænke nyt, og de udvidede langsomt markedet til de sultne danskere, der måske ikke lige havde lyst, tid eller råd til at spise med kniv og gaffel på en restaurant. På kinagrillen kunne man snart få serveret forårsruller tilpasset danskernes lidt sarte ganer – alternativt en bøfsandwich eller en bakke pommes frites med remoulade.
Kædemigration og bådflygtninge
I slutningen af 1960’erne blev kinagrillen langsomt et mere fast indslag i det danske bybillede. Et lille indblik i udviklingen og dens indbyggede kulturmøde kan man få med historien om familien Cheung på Fyn, som Fyens Stiftstidende skrev om i 2004.
Birgitte kom fra Give, og Timfook fra Hongkong. Inden han kom til Danmark og de forelskede sig i hinanden, havde han arbejdet som tjener i England. Parret bosatte sig i København, og købte en slagterbutik, hvor hun med sin baggrund som kokkepige lavede smørrebrød. Senere købte de et cafeteria og tre grillbarer, før de flyttede til Fyn og etablerede Odenses første kinesiske restaurant i 1972. Restauranten lå i en tidligere café.
Fortællingen understreger, at de kinesiske restauranter og grillbarer ikke nødvendigvis blot indeholdt et kulturmøde igennem den mad, der blev langet over disken, men også mellem dem, som lavede og solgte den.
Dansk-kinesiske par kunne således være ejere – men ejerne kunne også være rent kinesiske familier. Ofte trak indvandrere andre familiemedlemmer til, og restauranterne og grillbarerne blev således ret tit en motor for kædemigration. I dag er en del kinesiske restauranter stadig familieforetagender.
Det var i øvrigt ikke kun kinesere, som etablerede kinagriller. I slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne tog Danmark mod ca. 4.000 vietnamesiske bådflygtninge, og også for denne gruppe af indvandrere blev fastfood en måde at forsørge sig selv på og finde fodfæste i det danske samfund.
Daloon
Forårsruller kunne købes på kinagrillen, men fandt også vej til danske køkkener som dybfrosne færdigretter, der blot skulle lunes på en pande.
Grundlæggeren af Daloon, Sai-Chiu Van (som havde en licentiateksamen i mikrobiologi fra Landbohøjskolen), begyndte nemlig at fabrikere forårsruller i 1960 - først i familiens kælder i Skovshoved og kort efter fra et lejet lokale Brønshøj. Rullerne blev blandt andet solgt fra en pølsevogn i Tivoli, side om side med candyfloss og hotdogs.
Hvor andre kinesiske indvandrere holdt fast i restauranter og grillbarer, gik Sai-Chiu Van skridtet videre og skabte et firma, der kunne masseproducere de kinesiske delikatesser - som ”ligger godt i maven”.
Daloon har i dag en trecifret millionomsætning, og forårsruller ruller fortsat hen ad samlebåndet i stor stil, nu suppleret af bl.a. vegetarburgere og samosaer.
Soya i rullen, tak!
Den eksotiske forårsrulle blev altså med tiden både hjemlig og helt almindelig – og derfor også en fast del af danskernes fælleskulturelle referenceramme. Det så vi blandt andet i satireprogrammet Sonny Soufflé Chok Show med Wikke og Rasmussen i midten af 1980’erne.
I det populære tv-program mødte seerne de to figurer Brødrene Bisp, som konsekvent begyndte deres vilde bilræs for en bedre og mere retfærdig verden ved at stå og hænge ud ved pølsevognen Bjarnes Pølser. Ejeren af pølsevognen forsøgte at servere dem hotdogs, men blev mødt med et yderst misbilligende blik, hvorpå han straks serverede forårsruller.
Og forårsrullerne var ikke til at spøge med. Når Brødrene Bisp truede en bolighaj eller andre med bank, udbrød de altid ”Skal du ha’ soya i rullen?”. Smagen af Kina blev skrevet ind i dansk satirehistorie, og udtrykket blev brugt af både høj og lav – også når der slet ikke var øretæver i luften. Når vendingen kunne gå så rent ind hos danskerne, var det også fordi den var tidstypisk. Alle kendte til kinagriller, forårsruller og soya.
Madmøder
Ifølge American Chinese Association var der i 2016 ca. 45.000 kinesiske restauranter i USA. Det var flere end fastfood-restauranter som KFC, McDonalds, Pizza Hut, Taco Bell og Wendy’s - tilsammen! Anderledes ser det ud i Danmark. Kinagrillerne var engang noget sjovt, spændende og eksotisk, senere blev de noget helt dagligdags – og i dag er de langsomt, men sikkert ved at forsvinde.
Forbrugerne kigger andre steder hen. Både nyt nordisk køkken og shawarma præger gadebilledet i de danske byer, og er med til at definere, hvordan danskernes forbrugshverdag ser ud.
Om de danske kinagriller inden for de næste år er en saga blot, er et godt spørgsmål. Men de er en del af dansk madhistorie og madkultur, som er værd at huske på.
Ikke blot har kinagrillen reddet mange af ungdommens byture – i hvert fald for de lidt ældre af os. Den understreger også, med sin intense duft af både noget velkendt og lidt fremmedartet, at dansk mad ofte er blevet til i mødet med resten af verden.
