Lynetteholmen og Aarhus Yderhavn er to vidt forskellige anlægsprojekter, men begge havneudvidelser påvirker havmiljøet i voldsom grad. Hovedproblemet er henholdsvis en blokering af frisk, iltrigt vand til Østersøen og en markant påvirkning af habitaterne syd for Djursland.
I Østersøen kan et område på størrelse med halvanden gange Danmarks areal betegnes som verdens største menneskeskabte døde zone. Situationen skyldes årtiers forurening med især kvælstof og fosfor fra landbrugets marker og husdyrproduktion. Nu er forureningen stabiliseret, men hele Østersøen lider.
Det kan tage mange år, før vi har overblik over forureningen med fluorstoffer (PFAS). Mange af stofferne kan vi slet ikke teste for endnu, og vi har kun begrænset viden om, hvor farlige de er. Et nyt forslag vil forbyde PFAS i EU, og det er en god begyndelse, mener miljøforsker.
Siden 2010 er udledningen af næringsstoffer i havet ikke reduceret, og et lavt iltindhold er nu et tilbagevendende fænomen i mere end en tredjedel af de indre danske farvande. Klimaforandringerne forværrer udviklingen, og økosystemerne kan ikke nå at regenerere. Det er nu, vi skal sætte ind, hvis vi ønsker et levende hav, advarer havforskere.
For 25 år siden døde alle fisk og bunddyr i Mariager Fjord. Økosystemet kollapsede fuldstændigt. Det kommer til at ske igen, spår professor. Hvis der skal være liv i fjorden, er der ikke basis for intensivt landbrug i oplandet.
Anlægsprojekter som Lynetteholm og den planlagte udvidelse af Aarhus Havn betyder, at millioner kubikmeter havneslam skal dumpes andre steder i havet. Hvad det reelt betyder for havmiljøet, ved vi ikke nok om, påpeger forsker, der efterlyser grundigere analyser af konsekvenserne.
Igen i 2021 er der fundet kemikalierester i aktive drikkevandsboringer. Men forbrugerne skal ikke være bekymrede for kvaliteten af drikkevandet, der kommer ud af hanen, mener Danmarks førende forsker i drikkevand og vandkvalitet.
Dyk ned i sektionerne
