Det var den helt store historie i medierne i slutningen af august 1997: ”Mariager Fjord er død”. Skriverierne og nyhedsindslagene blev ledsaget af væmmelige billeder af store mængder døde fisk, og dem, der tog til fjorden for at se det med egne øjne, blev på vej mod vandet ramt af en fæl stank af rådne æg, der afslørede, at noget var helt galt.
”Vi er tæt på, at noget lignende kan ske igen, fordi der stadig udledes for mange næringsstoffer fra de intensivt dyrkede marker omkring fjorden,” advarer vandmiljøforskeren Stiig Markager, professor ved Aarhus Universitet.
Læs også: Iltsvind er stadig et problem for livet i havet - og det bliver værre
Den 28. august 1997 opdagede miljøfolk fra Nordjyllands Amt katastrofen i Mariager Fjord. De skulle ud og tage prøver for blandt andet at følge med i det iltsvind, der plejer at ramme fjorden i sensommeren. En uge tidligere var der iltfrit i vandet på 4 til 6 meters dybde, men det var ikke usædvanligt. Stanken af svovlbrinte eller rådne æg den 28. august var imidlertid speciel, og flere steder var vandet hvidligt.
Da miljøfolkene kom sejlende ind til kysten, var der døde fisk overalt. Det eneste levende, de mødte, var ål, der enten lå med hovedet oppe over vandet og gispede efter luft, eller var kravlet helt op på land for at slippe ud af det iltfrie og faktisk også giftige vand.
”Når der tilføres kvælstof og fosfor til vandet, giver det en forøget algevækst. Når de mange alger dør, falder de til bunden og rådner, og den proces bruger ilt. Når der ikke er mere ilt i vandet, bruger bakterierne sulfat (SO4), som også indeholder ilt, til at ’ånde’ med. Restproduktet er svovlbrinte. En giftig og ildelugtende gas, der slår alle dyr og planter ihjel. De døde dyr giver ny næring til bakterierne. På den måde kører det hurtigere og hurtigere, indtil alt ilt i hele fjorden er brugt op, og der er svovlbrinte helt op til overfladen,” forklarer Stiig Markager.
Mennesker skaber mere iltsvind
Iltsvind på dybt vand er et kendt og naturligt fænomen, men ikke nødvendigvis en katastrofe. Mariager Fjord er imidlertid fra naturens side indrettet uhensigtsmæssigt i forhold til at overkomme de menneskelige udledninger af fosfor og kvælstof, der kan forøge iltsvindet. Der er ganske dybt i den indre del af fjorden, mens den yderste halvdel er forholdsvist lavvandet. Derfor kommer der ikke særligt meget vand ind fra Kattegat, som ellers kunne udtynde mængden af næringsstoffer.
At de mange døde fisk skyldtes spildevand og landbrugets udledning af gødningsrester, stod ret hurtigt klart i 1997. Allerede året efter henvendte amterne sig til Stiig Markager og hans kolleger på Danmarks Miljøundersøgelser (nu Aarhus Universitet) for at få dem til at regne ud, hvor store mængder næringsstoffer, Mariager Fjord ville kunne tåle uden at få altødelæggende iltsvind.
Udregningerne førte blandt andet til, at det blev besluttet at begrænse udledningen af spildevand mest muligt. I 2013 blev der bygget et nyt, stort rensningsanlæg nord for Hadsund, og siden 2017 er der ikke udledt spildevand i fjorden. Det renses i stedet og sendes ud i Kattegat.
Proppen i spildevandsudledningen er dog langt fra nok til at stoppe risikoen for, at fjorden dør igen.
”Landbruget har altid stået for hovedparten af kvælstoftilførslen, og i dag står landbruget også for hovedparten af det fosfor, der ender i fjorden. I Mariager Fjord falder tilførslerne af kvælstof, men kun med 0,7 pct. om året, og da tallet skal ned med 65 pct., går der omkring 100 år, før vi er i mål,” fortæller Stiig Markager.
Vi er tæt på kollaps igen
Ifølge Stiig Markager er Mariager Fjord så spækket med næringsstoffer fra mange års udledning, at der slet ikke er basis for intensivt landbrug i området, hvis fjordens liv skal have en fremtid.
”I 2018 havde vi en meget lang og varm sommer, og vi var måske kun en uge fra et kollaps, men så kom der noget blæst og skaffede ilt til livet i fjorden. Men lige nu er vi faktisk tæt på igen. Der er udbredt iltsvind og svovlbrinte i de nedre dele af vandsøjlen, og det har bevæget sig opad i vandet over den sidste måned. For en måned siden var der ikke noget ilt under 13 meter. Nu er den iltfri zone nået op til 8 meter under vandoverfladen. Hvis det bliver ved, kan vi nå til et tipping point, og så kan iltsvindet og svovlbrinten komme helt op til overfladen,” fortæller Stiig Markager.
Der er dog køligere vejr nu end for en uge siden, så måske slipper fjorden igen for, at alt dør på grund af iltsvind. Men så kan det være, at problemerne kommer igen næste år.
”Udledninger af kvælstof, og især fosfor, er reduceret siden 1997, og det har reddet fjorden fra den totale kvælningsdød. Desværre ligger der store mængde af næringsstoffer i fjordbunden, som holder fjordens økosystem i et jerngreb. Det tager årtier at få dem væk, og lige nu er tilførslerne af især kvælstof stadig alt for høje. Så høje at fjorden måske kun lige netop undgår en nyt ’1997-kollaps’ i år,” siger Stiig Markager.
”Vores udregninger viser, at de voldsomme problemer med iltsvind vil ske hyppigere og hyppigere. Klimaforandringerne har gjort vandet varmere, og det vil generelt skabe mere iltsvind, både i geografisk udbredelse og i tid.”
Og hvis iltsvindet breder sig nok i et afgrænset vandområde, kan det altså gå helt galt som i Mariager Fjord i 1997. Eller som det ses i Halkær Bredning i Limfjorden lige nu.
Miljøstyrelsens foretager jævnligt målinger af iltniveauet i havet omkring Danmark. Et kort over den aktuelle situation kan du finde hos Miljøstyrelsen: Iltsvind.
Stiig Markager var forleden i Kraniebrud på Radio4. Du kan høre programmet her: Da Mariager Fjord blev kvalt
