Samfund & Individ
Foto: Tage Nielsen/Ritzau Scanpix

Udlændingepolitik tryktester socialdemokratismens kerneværdi

Et samfund hvor alle har lige muligheder uanset baggrund. Det var oprindeligt tanken med den socialdemokratiske velfærdsstat. Siden 1980’erne er den dog blevet udfordret af en stigende globalisering, og udlændingepolitikken har i årtier splittet både folk og folkevalgte. For skal et statsborgerskab bestemme, hvem der kan få del i den socialdemokratiske kernevelfærd?

Samfund & Individ
Foto: Tage Nielsen/Ritzau Scanpix

”Også et spørgsmål om moralsk lederskab”. Sådan sagde daværende partiformand Svend Auken, da Socialdemokratiet i slutningen af 1980’erne stod i en tilspidset intern konflikt om flygtninge- og indvandrerpolitik.

Det nye udlændingetema opdelte partiet i to fløje, og de konflikter, der fulgte, havde nær splittet partiet i to uforenelige...

Vær med til festen

Prøv Vid&Sans gratis i 14 dage.

Vid&Sans er nyhedsmediet for dig med sans for indsigt. Vi bringer forskernes perspektiv på både dine og tidens vigtigste spørgsmål. Medlemskabet fortsætter til 89 kr./md. Kom og vær med. bliv medlem

Folketingsvalget 2022

Hos Vid&Sans får du ikke hurtige historier, valgflæsk og varm luft. I stedet inviterer vi dig med bagom valgets mange temaer, tal og taler.

Med hjælp fra forskere inden for alt fra energi og historie til valgteknik og retorik giver vi dig baggrund, forklaringer og perspektiv.

Serie: Ideologier i opbrud

Vi lever i en brydningstid, hvor vælgere og politikere flytter sig som aldrig før, på tværs af partier og gamle ideologiske skel. Men er de store ideologier stadig relevante som politiske pejlemærker? Hvordan præger de det politiske landskab – og den igangværende valgkamp?

”Ideologi er noget bras,” sagde Poul Schlüter tilbage i 1980’erne, og siden har mange andre erklæret ideologierne døde. Men passer det?

Vid&Sans har bedt en række samfundsforskere tage temperaturen på de ideologiske hovedstrømninger, der har præget den danske samfundsudvikling siden demokratiets fødsel i midten af 1800-tallet.

Hvilken betydning har de haft for samfundsudviklingen? Hvordan har det grundlæggende tankesæt udviklet sig over tid? Og hvilken rolle spiller de i dansk politik i dag?
Vi lever i en brydningstid, hvor vælgere og politikere flytter sig som aldrig før, på tværs af partier og gamle ideologiske skel. Men er de store ideologier stadig relevante som politiske pejlemærker? Hvordan præger de det politiske landskab – og den igangværende valgkamp?

”Ideologi er noget bras,” sagde Poul Schlüter tilbage i 1980’erne, og siden har mange andre erklæret ideologierne døde. Men passer det?

Vid&Sans har bedt en række samfundsforskere tage temperaturen på de ideologiske hovedstrømninger, der har præget den danske samfundsudvikling siden demokratiets fødsel i midten af 1800-tallet.

Hvilken betydning har de haft for samfundsudviklingen? Hvordan har det grundlæggende tankesæt udviklet sig over tid? Og hvilken rolle spiller de i dansk politik i dag?

BIOGRAFIER

Lektor, Syddansk Universitet
Heidi Vad Jønsson, Ph.d., lektor i politisk historie ved Syddansk Universitet. Hun forsker særligt i emner som velfærdsstatens historie og indvandrings- og flygtningepolitik gennem tiderne.
Vid&Sans
Journalist og redaktør på Vid&Sans. Skriver bl.a. om kultur, historie, politik og samfundsforhold.

MERE VALG TIL DIG

Suverænitet: fem bud på herskere, der kæmper om magten i dag

Da Rusland invaderede Ukraine, fordømte verdenssamfundet dem for at krænke Ukraines suverænitet. I Rusland selv taler Putin om at genskabe familiefaderens, troens og nationens suverænitet overfor de undergravende progressive værdier fra Vesten. Og herhjemme står vi netop overfor at vælge, hvem vi skal adlyde de næste fire år. Men hvor kommer retten til at herske egentlig fra – og hvad der sker, når der er mere end én suveræn, der vil være magtfuldkommen?

Menu