Samfund & Individ
Illustration: Gita Emilie Sitanala Andersen

Den forudsigelige energikrise

De eksploderende energipriser og afhængigheden af russisk olie og gas kunne have været undgået, hvis vi havde taget klimaudfordringen alvorligt noget før. Nu betaler vi prisen for vores manglende vilje til at handle hurtigt nok, siger energiforsker. Han frygter, at krigen i Ukraine ender med at sætte den grønne omstilling tilbage, og efterlyser handling frem for hockeystave.

Samfund & Individ
Illustration: Gita Emilie Sitanala Andersen

Energi er pludselig kommet på alles læber.

I sidste uge lukkede Vladimir Putin for Nord Stream 1-ledningen, der forsyner store dele af Nordeuropa med gas. Og det har bragt spørgsmål om energipriser, energiforsyning og energibesparelser tilbage på den...

Vær med til festen

Prøv Vid&Sans gratis i 14 dage.

Vid&Sans er nyhedsmediet for dig med sans for indsigt. Vi bringer forskernes perspektiv på både dine og tidens vigtigste spørgsmål. Medlemskabet fortsætter til 89 kr./md. Kom og vær med. bliv medlem

Udsolgt!
Kriser og knaphed i verdensøkonomien

Klimakrisen, coronapandemien og Ukraine-krigen har sat de globale forsyningskæder under pres.

I årtier er globaliseringen kun gået én vej: Produktionen flyttede derhen, hvor der kunne produceres bedst og billigst. Ressourcer, varer og tjenester flød frit rundt på det globale marked.

Men nu er vi igen begyndt at tale om ressourceknaphed og svigtende forsyningssikkerhed på en lang række områder – fra energi og fødevarer til mikrochips og medicin.

Forbrugere oplever, at mange ting bliver sværere eller dyrere at skaffe. Samtidig er virksomheder og nationer begyndt at stramme forsyningskæderne og trække produktionen geografisk tættere på.

Er forsyningskrisen bare små isolerede fartbump på globaliseringens brede motorvej? Eller er de symptomer på et større skift i det økonomiske system?

Det sætter Vid&Sans fokus på i de kommende uger og måneder. Hvilke drivkræfter ligger bag forsyningskrisen? Hvordan hænger den sammen med klimakrisen og andre globale forandringer? Og hvordan vil den påvirke vores hverdag som forbrugere og borgere?

Læs resten af serien her
Klimakrisen, coronapandemien og Ukraine-krigen har sat de globale forsyningskæder under pres.

I årtier er globaliseringen kun gået én vej: Produktionen flyttede derhen, hvor der kunne produceres bedst og billigst. Ressourcer, varer og tjenester flød frit rundt på det globale marked.

Men nu er vi igen begyndt at tale om ressourceknaphed og svigtende forsyningssikkerhed på en lang række områder – fra energi og fødevarer til mikrochips og medicin.

Forbrugere oplever, at mange ting bliver sværere eller dyrere at skaffe. Samtidig er virksomheder og nationer begyndt at stramme forsyningskæderne og trække produktionen geografisk tættere på.

Er forsyningskrisen bare små isolerede fartbump på globaliseringens brede motorvej? Eller er de symptomer på et større skift i det økonomiske system?

Det sætter Vid&Sans fokus på i de kommende uger og måneder. Hvilke drivkræfter ligger bag forsyningskrisen? Hvordan hænger den sammen med klimakrisen og andre globale forandringer? Og hvordan vil den påvirke vores hverdag som forbrugere og borgere?

Læs resten af serien her

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Fast bidragyder til Vid&Sans. Skriver især om teknologi og naturvidenskab.
Lektor, RUC
Thomas Budde Christensen er lektor og forskergruppeleder på Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet. Han har i 15 år forsket i energi, affald og ressourcer. Han har en samfundsvidenskabelig baggrund, men har ligeledes arbejdet med mange tekniske aspekter af den grønne omstilling. Han har deltaget i en lang række internationale forskningsprojekter og været leder af Centre for Interdisciplinary Research and Education in Circular Economy and Sustainability (CIRCLES) ved Roskilde Universitet.

ANBEFALET TIL DIG

Hvad Søren sagde Mette?

Statsministerens tale ved Folketingets åbning er en pligthandling dikteret af Grundloven. Men det er ikke en genre, der er størknet – tværtimod. Som Mette Frederiksen demonstrerede med sin tale forleden, er det en sjælden mulighed for at italesætte sit politiske værdigrundlag på egne præmisser.

Sådan opstilles kandidater til Folketinget

Mere end fem gange så mange kandidater opstilles til valg, som der er pladser i Folketinget. Men der er stor forskel på, hvor svært det er at blive stillet op for de enkelte partier. Her giver lektor i statskundskab og partiforsker Karina Kosiara-Pedersen et overblik over, hvordan man kan blive opstillet til Folketinget.

Menu