Samfund & Individ
Foto: Scanpix/Ritzau.

Macron og Le Pen står ansigt til ansigt – igen

Om halvanden uge er der præsidentvalg i Frankrig, og kampen om stemmerne er i fuld gang. Macron er kommet i stærk modvind, og Le Pens popularitet er stigende. Det tyder på, at der bliver kamp til stregen.

Samfund & Individ
Foto: Scanpix/Ritzau.

Den 24. april skal franskmændene vælge deres næste præsident: Emmanuel Macron eller Marine Le Pen. Og det er ikke første gang, de to politikere står ansigt til ansigt- de kæmpede også om præsidentposten i 2017, hvor Macron vandt med 66 pct. af stemmerne.

Meget har ændret sig siden oprøreren Macron blev præsident og lovede at reformere fransk politik. Han har fået det lidet flatterende øgenavn de riges præsident, og hans popularitet tog (endnu) et dyk, da det i marts kom frem, at den franske regering har brugt 6,6 milliarder kr. på private konsulenter.

Le Pen derimod er mere populær end nogensinde efter en valgkamp, hvor hun har rejst rundt i hele Frankrig og mødt befolkningen med et smil og altid klar til en selfie. End ikke hendes tætte forhold til Vladimir Putin har sat en stopper for den opadgående kurve i meningsmålingerne.

I første valgrunde fik Macron og Le Pen henholdsvis 27 og 23 pct. af stemmerne. Hvem vil de resterende 50 pct. stemme på den 24. april, når det endelige slag skal stå? Og hvad vil præge tiden frem mod anden valgrunde?

I Tænketanken deler professor i Interkulturelle Studier Mette Zølner fra Aarhus Universitet sine betragtninger om det franske præsidentvalg og peger på, hvad der kan blive tungen på vægtskålen, når franskmændene skal stemme igen om halvanden uge.

Frankrig går til valg

I april vælger franskmændene deres præsident for de næste fem år. Vid&Sans har allieret sig med eksperter, der forsker i fransk politik og kultur, for at blive klogere på præsidentvalgets historiske rødder og dets fremadrettede betydning for Danmark og Europa. Du kan bl.a. læse om:

Frankrigs moderne ”kongerække”. Den franske præsidentpost er noget helt særligt – og langt mere magtfuld end i andre europæiske lande. Men embedet er blevet varetaget vidt forskelligt, og med skiftende held. Vid&Sans gennemgår Den Femte Republiks ”kongerække” – fra de Gaulle til Macron.

Hvorfor er Danmark blevet kult i Frankrig? Frisind og fællesskab er stærke franske værdier, men det er aldrig for alvor lykkedes at kombinere dem i en moderne velfærdsmodel. Det er en af grundene til, at franske politikere på begge fløje kappes om at fremhæve deres beundring for Danmark.

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist og lydredaktør på Vid&Sans. Vært på podcasten Tænketanken og producer af al bærende lyd.
Professor, Aarhus Universitet
Mette Zølner er professor  i Interkulturelle Studier på Aarhus Universitet. Hun forsker i organisationer, kultur og global mobilitet og har i sin forskning beskæftiget sig med kollektive identiteter i Frankrig.

ANBEFALET TIL DIG

Menu