Den 24. april skal franskmændene vælge deres næste præsident: Emmanuel Macron eller Marine Le Pen. Og det er ikke første gang, de to politikere står ansigt til ansigt- de kæmpede også om præsidentposten i 2017, hvor Macron vandt med 66 pct. af stemmerne.
Meget har ændret sig siden ”oprøreren” Macron blev præsident og lovede at reformere fransk politik. Han har fået det lidet flatterende øgenavn ”de riges præsident”, og hans popularitet tog (endnu) et dyk, da det i marts kom frem, at den franske regering har brugt 6,6 milliarder kr. på private konsulenter.
Le Pen derimod er mere populær end nogensinde efter en valgkamp, hvor hun har rejst rundt i hele Frankrig og mødt befolkningen med et smil og altid klar til en selfie. End ikke hendes tætte forhold til Vladimir Putin har sat en stopper for den opadgående kurve i meningsmålingerne.
I første valgrunde fik Macron og Le Pen henholdsvis 27 og 23 pct. af stemmerne. Hvem vil de resterende 50 pct. stemme på den 24. april, når det endelige slag skal stå? Og hvad vil præge tiden frem mod anden valgrunde?
I Tænketanken deler professor i Interkulturelle Studier Mette Zølner fra Aarhus Universitet sine betragtninger om det franske præsidentvalg og peger på, hvad der kan blive tungen på vægtskålen, når franskmændene skal stemme igen om halvanden uge.
