Der er i skrivende stund kampe omkring Europas største atomkraftværk, Zaporizjzja i Ukraine, og flere bomber og eksplosioner har ramt bygningerne de seneste dage...
Hvis den indledning giver dig deja-vu, så er det fordi præcis det samme skete tilbage i marts, hvor Vid&Sans også analyserede situationen.
Nu er det ukrainerne, som prøver at erobre området, og russerne, som truer med at ødelægge værket, hvis de bliver angrebet. Hvor tæt er vi så denne gang på katastrofen? Hvor bange skal vi være? Og hvordan ser de forskellige risikoscenarier ud nu?
Vid&Sans har bedt Bent Lauritzen, sektionsleder for strålingsfysik på DTU, om igen at tage bestik af situationen. Den gode nyhed er, at konflikten omkring kraftværket stadig er langt mindre farlig, end den føles.
”Jeg har svært ved at se, at det kan give en massiv spredning af radioaktive stoffer. Der er flere forskellige scenarier, og det er svært at forudsige dem alle helt præcist, men selv i et worst case scenario vil det nok højst være lokal forurening,” siger Bent Lauritzen.
Så langt så godt. Som Bent Lauritzen også forklarede i detaljer i marts, er der ingen overhængende fare for et atomudslip i samme skala som Tjernobyl eller andet, der rækker uden for krigszonen i Ukraine. Men trusselsbilledet er alligevel ændret til det værre.
I marts var det russiske tropper, der beskød og senere erobrede området, hvor atomkraftværket ligger. Hverken Rusland eller Ukraine havde nogen interesse i at forurene området med radioaktivt udslip. Men nu, hvor russerne bliver presset tilbage, er der forøget frygt for, at de med vilje vil efterlade en atomkatastrofe som afskedsgave.
Nogle ukrainske medier citerede mandag en russisk major for at have mineret hele kraftværket og direkte truet med at sprænge hele atomkraftværket i luften, hvis ukrainerne overtager området. Hverken udtalelsen eller mineringen af kraftværket er bekræftet af uafhængige kilder, men er det hypotetisk set muligt at forårsage en katastrofe ved at sprænge værket i luften?
”Der er tre scenarier i spil lige nu. De kan sabotere kraftværket, så det ikke virker mere. De kan skabe en reaktornedsmeltning. Eller de kan sprede atomaffald med vilje. Noget af det er mere realistisk, og noget er relativt ufarligt,” siger Bent Lauritzen.
Sabotage
Det mest sandsynlige scenarie er heldigvis ikke ret farligt, forklarer han.
”Man kan sagtens sprænge kontrolrummet eller turbinerne i luften og sabotere værket, så det bliver ubrugeligt og svært at reparere. Men det vil ikke i sig selv indebære en fare for en større ulykke eller et radioaktivt udslip, så længe kølingen af reaktorerne stadig fungerer. Kraftværket er designet til at slukke ved det mindste problem og forhindre udslip, selv under ekstreme forhold,” siger Bent Lauritzen.
Forsøger nogen i stedet på at få selve atomreaktoren til at smelte sammen, vil Bent Lauritzen stadig sove roligt.
”Teknisk set burde det ikke være simpelt at fremprovokere en nedsmeltning, for det er netop hvad hele systemet er designet til at undgå. Men det vil alligevel kunne lade sig gøre for et målrettet hold af atomteknikere og militærfolk med fuld adgang til værket,” siger han.
Nedsmeltning
Antager man, at en nedsmeltning finder sted, er der stadig meget langt til et scenarie i stil med Netflix-serien Tjernobyl, hvor tusinder dør.
”Selv hvis det lykkes at forårsage en nedsmeltning, så vil det radioaktive materiale ikke uden videre slippe ud af tryktanken og reaktorindeslutningen. Hele systemet og bygningen er jo netop bygget til at kunne holde til det og forhindre, at noget slipper ud, selv hvis det går galt,” siger Bent Lauritzen.
Han nævner, at det mest sandsynlige scenarie under en nedsmeltning af Zaporizjzja formentlig ville svare til ulykken på Three Mile Island i USA. Det var et en trykvandsreaktor af samme type som Zaporizjzjas, som delvist nedsmeltede i 1979. Kun en lille mængde radioaktiv gas slap ud af bygningen, og ingen kom til skade.
Atomaffald
Det sidste scenarie er også det farligste. For i området ligger en større mængde brugt atombrændstof, som stadig er radioaktivt. Det er muligt at sprede noget af affaldet i området ved helt lavpraktisk at sprænge det i luften med store mængder almindeligt sprængstof – det som kaldes en dirty bomb.
”Alvorligheden vil afhænge af mængden af brugt brændsel og af, hvor aktivt det brændsel stadig er. I et sådant scenarie vil det være nok til at skabe problemer, i hvert fald lokalt. Nærområdet omkring kraftværket vil blive udsat for radioaktiv forurening,” siger Bent Lauritzen.
Hvor meget det bliver spredt, afhænger af eksplosionens størrelse. I dette scenarie er vi stadig ikke i et leje, hvor forureningen kan dræbe eller være sundhedsfarlig i hele Ukraine ligesom konventionelle våben. Men den kan skabe langvarige problemer i lokalområdet og f.eks. besværliggøre oprydning, reparation og drift af kraftværket i fremtiden.
Atomkraft er lavt på risikolisten
Spredning af atomaffald – eller hypotetisk udslip fra en nedsmeltning – er mere langvarigt og måske især mere uhyggeligt end almindelige våben og derfor mere velegnet som henholdsvis trussel og skræmmebillede for begge parter i krigen. Men ifølge Bent Lauritzen er alle tre scenarier mindre dødelige end de almindelige våben, som netop er designet til at dræbe, og som begge sider i krigen bruger hver dag.
Selv om bevidste forsøg på at sprede radioaktivt affald virker mere sandsynligt lige nu end nogensinde før, så ændrer det ikke ret meget på det i forvejen ret slemme trusselsbillede for en, der bor i en krigszone. Og slet ikke for os, der bor langt derfra.
”Radioaktivt udslip eller spredning af atomaffald er ret svært at opnå og giver umiddelbart ingen mening militært. Det har nogle sundhedseffekter på langt sigt, men er ikke særlig farligt i forhold til normale våben,” siger Bent Lauritzen.
Helt kort sagt er Bent Lauritzens realistiske risikovurdering, at det er virkelig nemt at ødelægge atomkraftværket, hvis russerne ønsker det, men svært at skabe et større radioaktivt udslip. Og skulle det ske, så er det mindre farligt end krigens sædvanlige våben.
Alle disse ting og en del mere til analyserede Bent Lauritzen grundigt i artiklen fra foråret, hvor alle konklusionerne stadig gælder. Hvis du gerne vil dykke dybere i alle de tænkelige scenarier og risikovurderinger, kan du læse artiklen her.
