Ungarn og Polen kunne ikke blive EU-medlemmer i dag

Hele ni gange har regeringen i Ungarn indskrænket befolkningens demokratiske rettigheder gennem forfatningsændringer, siden landet blev medlem af EU i 2004.

Der er massive, veldokumenterede problemer med korruption: EU-midler havner i lommerne på præsident Orbáns netværk af oligarker, der snart har opkøbt al landbrugsjord i landet. New York Times har afdækket, hvordan oligarker skiftes til at få tildelt store anlægsopgaver, der skulle have været i udbud, og som mere eller mindre er finansieret af EU.

Ungarn og Polen er blandt de medlemslande, der modtager flest penge i EU-tilskud. Penge, der kommer fra skatteydere i hele Europa, blandt andet fra os danskere. Hver gang Ungarn betaler 1 krone til EU, får de 3,6 kroner igen.

Alt det ved EU-politikerne i Bruxelles udmærket. Rapport efter rapport har dokumenteret problemerne, forklarer Marlene Wind, professor i europæisk politik på Københavns Universitet. Hun forsker i, hvordan demokratiske institutioner bruges til at underminere demokratiet i europæiske lande og er bl.a. medlem af et europæisk netværk af juraprofessorer, der beskriver udviklingen.

”Europa-Kommissionen og Det Europæiske Råd ved alt om problemerne med brud på retsstaten i Ungarn og Polen og problemerne med korruption i Ungarn – det er belyst og veldokumenteret. Men der bliver ikke gjort noget. Det gør mig harm – på borgernes og demokratiets vegne,” siger hun.

Underminerer EU’s indre marked

I Polen, der er den største modtager af EU-tilskud, er situationen ikke meget bedre, i hvert fald ikke hvad angår undermineringen af demokratiet.

Det nationalkonservative regeringsparti PiS har gennemført flere retsreformer, hvor de polske domstoles politiske uafhængighed er blevet indskrænket. Minoriteter, f.eks. LGBT-grupper, kan se langt efter beskyttelse - tvært imod har omkring 100 byer i Polen været udråbt som LGBT-frie zoner, og LGBT-organisationen ILGA-Europe har for andet år i træk kåret Polen som det værste land i Europa at være LGBTI+person i.

”Det handler ikke kun om, at det er synd for borgerne i Ungarn og Polen, at de lever under regimer, der ikke længere kan kaldes demokratiske, og at der ikke er gennemsigtighed i forhold til, hvad pengene fra EU bruges til. Det her handler om, at hele fundamentet for EU er i fare for at smuldre – nemlig det indre marked,” påpeger Marlene Wind.

Hun kender til flere virksomheder, der har droppet handel med de to lande.

”Hvis man ikke har frie domstole i alle medlemslande, kan et indre marked ikke fungere. Virksomheder kan ikke handle med Polen og Ungarn, fordi de ikke kan være sikre på en fair retssag, hvis der opstår en tvist. Det er grundstenene i EU, der er på spil,” siger hun.

Hver gang EU har forsøgt kritisere eller ført retssager imod for Polen og Ungarn, har de to lande holdt hånden over hinanden ved at nedlægge veto.

Men krigen i Ukraine har nu ført til en splittelse mellem de to bonkammerater. Mens Orbán har tætte kontakter til Putin og stadig køber russisk gas og olie, er der i Polen stor modstand mod Rusland og invasionen af Ukraine.

Så noget er ved at ske. Men hvordan er det kommet så vidt? Hvad kan EU egentlig gøre, når nu der ikke er mulighed for at smide medlemsstater ud? Og hvilken betydning har situationen i Polen og Ungarn for, om EU optager andre lande som medlemmer, for eksempel Ukraine?

Det har vi spurgt Marlene Wind om. Men inden vi når dertil, skal vi al vi se nærmere på, hvad der egentlig foregår i Ungarn og Polen – lande, der begge ledes af højreorienterede, nationalkonservative partier, der konstant strammer grebet om magten.

Ungarn – på randen af diktatur

I Ungarn, der har 9,8 millioner indbyggere, har Viktor Orbán og hans parti Fidesz vundet fire valg. Men gang på gang har regeringen indskrænket befolkningens demokratiske rettigheder og svækket de frie domstole. Orbán har opkøbt medier og indsat nye, regeringsvenlige redaktører, så avisens navn er bevaret, men den redaktionelle linje ændret.

Og det er vanskeligt for oppositionen at få fodfæste, så de kan vælte Orbán, fortæller Marlene Wind:

”Valgdistrikterne er blevet ændret for at tilgodese Orbán. Ved seneste valg slog alle oppositionens partier, fra det yderste venstre til det yderste højre, sig sammen for at skabe et nyt flertal. De fik fem minutters taletid på tv. Vi tænker måske som danskere, at de bare kan vælge en anden præsident. Men Ungarn har reelt ikke længer frie valg, hvilket OSCE, der overvåger valg i Europa, også har påpeget,” siger hun.

Mange ungarske dommere er blevet sendt hjem, blandt andet på grund af ændrede pensionsregler – og et ændret dommerudpegningsnævn har sørget for, at der er indsat nye regeringsvenlige dommere.

”Der er fortsat en forfatningsdomstol, og på overfladen er det institutionelle demokrati på plads. Men reelt er der ikke længere demokrati. Selv organisationen Freedom House, der måler demokratier ud fra en meget vidtfavnende målestok, betegner nu Ungarn som et ’hybridregime’ og Polen som ’semi-consolidated democracy’, altså et halv-konsolideret demokrati. Det er bekymrende, at det kan gå så meget tilbage med demokratiet, uden at andre lande i EU for alvor tager fat i det,” siger Marlene Wind.

Retsstatsmekanismen betyder nye krav

For to år siden indførte EU den såkaldte ’retsstatsmekanisme’, der betyder, at EU kan tilbageholde penge til medlemslande, hvis de ikke lever op til de demokratiske principper, som EU-traktaten kræver: Frie domstole, ytringsfrihed, frie medier, beskyttelse af minoriteter mv. Principper, som staterne skrev under på, at de ville overholde, da de blev medlemmer af EU.

Ungarn og Polen valgte for to år siden at indbringe mekanismen for EU-Domstolen. De mente, at den var ulovlig, og at den blot skulle bruges til at ensrette medlemslandene.

Men Domstolen slog fast, at den var i overensstemmelse med EU-traktaterne, og nu er mekanismen taget i brug for første gang – over for Ungarn. Landet skal leve op til 27 ’milestones’, som skal genindføre en grad af demokrati, før det kan få udbetalt sin andel – ca. 43 milliarder kr. – af EU’s corona-hjælpepakke.  Polen skal også leve op til en række milestones for at få adgang til deres corona-penge.

Ungarn presses også på det almindelige tilskud fra EU. I december 2022 blev EU-landene enige om at indefryse små 47 af de 167 milliarder kr., som Ungarn stod til at skulle modtage i samhørigshedsstøtte. Den ungarske regering skal gennemføre 17 reformtiltag, der blandt andet skal støtte korruptionsbekæmpelse, for at få adgang til pengene.

”Der er lavet en ny antikorruptionsenhed, som skal overvåge staten. Men hvordan skulle vi kunne få tillid til den, når der ikke er frie domstole højere oppe i systemet?” spørger Marlene Wind.

En af konsekvenserne af EU’s stramninger er, at en række universiteter nu står til at blive udelukket fra EU’s Erasmus+-program, der blandt andet betaler ungarske studerendes studieophold i udlandet. I 2020 var der ifølge Europa-Kommissionen og dr.dk flere end 22.600 ungarske studerende i udlandet under Erasmus+. Universiteterne bliver også udelukket fra Horizon Hope-programmet, der støtter forskningsprojekter rundt om i unionen.

Polen underminerer det indre marked

Polen og Ukraine er ofte blevet sammenlignet, fordi levestandarden og samfundsmodellen var nogenlunde ens i de to lande, indtil Polen kom ind i EU i 2004. I dag er Polen med sine 38 millioner indbyggere et velfærdssamfund, og det skyldes langt hen ad vejen medlemskabet af EU. Hver gang Polen giver en krone til EU, får de 3,2 kroner retur.

Men de demokratiske rettigheder er blevet indskrænket systematisk, siden det nationalkonservative Lov og Retfærdighedsparti PiS med partiformand Jaroslaw Kaczyński og præsident Andrzej Duda i spidsen fik magten i 2015.

”Det ungarske og det polske regime har meget tilfælles. Den ledende elite er meget kritisk over for vestlige liberale værdier og uafhængige domstole. De mener, det er et overgreb mod deres suverænitet, at EU stiller krav om et konstitutionelt demokrati med frie domstole, frie medier, frie valg og mindretalsbeskyttelse,” forklarer Marlene Wind.

”Polens regering nægter, at EU-ret har forrang for national ret. Men dét er hele pointen bag EU, som alle lande har indvilget i at følge: Vi afgiver suverænitet ved at acceptere, at EU-Domstolen afgør tvister mellem den nationale ret og EU-retten. Til gengæld kan vi for eksempel sælge produkter til hinanden uden nationale handelshindringer. Med andre ord: Hvis ikke man accepterer, at EU-Domstolen kan afgøre tvister, kan man ikke indgå i et stort indre marked, som bygger på fælles regler. Det er simpelthen pointen i det indre marked. Det går ikke, at Polen ikke vil acceptere EU-Domstolens afgørelser og autoritet,” siger hun.

”Hvis Polen og Ungarn mener, at noget bør ændres i EU, må de arbejde på det internt ved at skaffe sig alliancer blandt andre medlemslande. Sådan fungerer demokrati. De kan ikke bare sige, at de ikke vil følge reglerne. Men det, vi ser, er, at demokratier faktisk kan udvikle sig til illiberale, hybride regimer, og det sker hurtigere, end vi kan lide at tænke på,” tilføjer hun.

Polsk civilsamfund yder mere modstand

Marlene Wind er dog ikke lige så bekymret for Polen som for Ungarn. Problemerne med korruption er ikke lige så markante i Polen som i Ungarn, og der er et stærkt civilsamfund. En større del af borgerne taler og læser engelsk - borgerne er mere oplyste.

”Det polske styre har forsøgt at opkøbe de kritiske medier – men det er ikke lykkedes i samme grad som i Ungarn. For et par år siden forsøgte regeringen at lave en lov mod ikke-europæisk ejede medier med det mål at lukke den regeringskritiske tv-kanal TVN24, der er ejet af amerikanske Discovery. Men så truede den amerikanske kongres med at trække sine soldater ud af Polen – og så nedlagde Duda veto. Det turde han alligevel ikke at risikere,” fortæller hun. 

I stedet er PiS blandt andet gået efter domstolene. De har lige foretaget en stor gennemgang af dommerstyrken, og en del dommere er blevet sagt op eller forflyttet.

”Men her er mere modstand, end vi ser i Ungarn. Mange dommere har opgivet deres jobs og kæmper nu for retsstaten på forskellig vis, mens de lønnes af NGO’er. Det polske civilsamfund gør også et stort stykke arbejde for at tage imod flygtninge fra Ukraine, og det har fredet Polen for en tid,” siger hun.

Det polske styre indfører stramninger ad bagvejen, fortæller hun. Det sker på en måde, så EU har vanskeligere ved at få indflydelse på det:

”For eksempel har en lang række borgmestre indført LGBT-frie zoner i deres byer, uden at der er lavet en lovgivning om det. På den måde kan de ikke få en EU-sag på halsen, selvom EU faktisk gik ind og stoppede kulturstøtte til byerne,” forklarer hun.

Et andet problem er at der i Polen foregår en forherligelse af egen historie og en udskamning af mindretal, som er virkelig usympatisk, påpeger hun.

”Regeringen har strammet op på forskellig vis, så kvinder stort set ikke har ret til abort længere. Dét har heller ikke været igennem parlamentet. I stedet bad styret forfatningsdomstolen om at stadfæste et forbud mod abort. Da domstolene er pakket med loyale dommere, som regeringen selv har udpeget, var de sikre på udfaldet. Styret forsøger at afmontere demokratiet ved at have kontrollen over domstolene,” forklarer hun.

For nylig har Polen forsøgt at få åbnet for lån og tilskud, der har været indefrosset i EU siden 2021, ved at erstatte det udskældte disciplinærudvalg, der har beføjelser til at flytte eller fjerne dommere uden videre begrundelser, med et andet organ. Det var dog ikke nok for EU.

I dag ville Polen og Ungarn ikke opfylde betingelserne for at blive medlemmer af EU, vurderer Marlene Wind.

”Mens Orbáns styre i Ungarn minder om Belarus og Rusland, hvor rige oligarker systematisk tømmer kasserne, så er der mere styr på pengestrømmene i Polen. Men i begge lande bliver demokratiet undermineret, og det sker systematisk. Man kan undre sig over, at vi kan være i et fællesskab i EU sammen med disse lande, som de styres i disse år,” siger hun.

Ukraine-krigen giver splittelse

Siden 2015 har Polen og Ungarn hjulpet hinanden ved at nedlægge veto, hver gang EU var på vej med stramninger over for et af de to lande på grund af brud på retsstaten. Særligt har EU’s artikel 7, der skal beskytte EU’s værdier, været umulig at bruge.

Men krigen i Ukraine har skabt sprækker i sammenholdet.

”Ungarn køber stadig russisk gas og olie på trods af EU’s sanktioner, og Orbán er rigtig gode venner med Putin. Mange af de oligarker, som Orbán har i sit netværk, har nære kontakter til det russiske styre. Men Polen, derimod, kæmper med næb og klør imod Rusland, og det polske civilsamfund har hjulpet mange ukrainske flygtninge. Det er en splittelse, som måske kan få konsekvenser for forholdet mellem EU og de to lande,” forklarer Marlene Wind.

Forholdet mellem Polen og Rusland er spændt. Rusland udnytter flygtningesituationen og presser flygtninge fra andre dele af verden ind over grænsen mellem Polen og Hviderusland – hør om det i podcasten Tænketanken: Polen lider under Ruslands hybridkrigsførelse.

Og retorikken imod EU er blevet endnu mere hård internt i Polen og Ungarn i takt med, at krigen har skabt stigende inflation og energikrise.

”Jeg har lige været i Budapest. Der hang store plakater overalt i gaderummet, der fortalte om, hvordan EU ødelægger Ungarns økonomi ved at lave sanktioner mod Rusland. Orbán fortæller den historie overalt: Det er EU’s skyld, at der er inflation og energikrise, at tiderne er blevet usikre, og at den enkelte ungarer har fået færre penge mellem hænderne. Så med den ene hånd trækker han enorme beløb ud fra EU’s kasse, og med den anden kører han et ’blame game’, der er professionelt orkestreret af de bedste spindoktorer,” fortæller Marlene Wind og tilføjer, at det samme sker i Polen.

”Formålet er at skabe et ’dem’ og et ’os’, som kan hjælpe Orbán i Ungarn og Duda og Kaczyński i Polen til at blive genvalgt. Man tænker, at hvis de er sådan imod EU, kunne de da melde sig ud – EU er jo en frivillig klub. Men det gør de ikke, så længe de får så stor økonomisk støtte, som de gør i dag. Det er kynisk – og EU er til grin,” mener hun.

EU bruger flere redskaber

Fra EU’s side er der en række redskaber, der kan tages i brug, hvis et medlemsland underminerer demokratiet – og de er i brug imod Ungarn og Polen.

”For det første er der de årlige Rule of Law-reports. Her overvåges udviklingen af retsstaten i hvert medlemsland, og de lande, hvor der er problemer, bliver fremhævet. Det er pinligt at blive fremhævet, men der er ikke yderligere konsekvenser,” forklarer Marlene Wind.

”Det andet redskab er de almindelige traktatbrudssager. Europa-Kommissionen kan lægge sag an ved EU-Domstolen, hvis et land ikke overholder de fælles regler. Her kan helt konkrete sager tages op, for eksempel hvis en dommer bliver fyret, eller hvis EU-reglerne om miljøregulering ikke efterleves i konkrete tilfælde. Landene skal efterleve en afgørelse fra EU-domstolen, ellers udstedes der bøder. Der er masser af sager mod Ungarn og Polen – de kører hele tiden.”

Borgere kan i øvrigt også anlægge retssager mod staten, hvis den gør noget, der er i strid med EU-lovgivningen. Men det kræver uafhængige domstole i hjemlandet, for ellers bliver sagen ikke sendt videre til EU-domstolen.

”Det tredje redskab er en Artikel 7-sag. Den kan udløses, hvis der er frygt for, at et medlemsland groft forbryder sig mod EU’s grundlæggende værdier, for eksempel retsstatsprincippet. Konsekvensen kan være, at landet mister sin stemmeret i Det Europæiske Råd. Men Artikel 7-sager kræver som sagt enstemmighed  i sidste instans, og det er hér, Ungarn og Polen på skift har nedlagt veto for at beskytte hinanden,” forklarer Marlene Wind.

”Der er Artikel 7-sager i gang mod både Ungarn og Polen. Det kan muligvis lade sig gøre at få sagen mod Ungarn afsluttet nu, hvor det svenske formandskab har fokus på den, og Polen ikke nødvendigvis bakker helt så stærkt op om Ungarn, som de har gjort tidligere. Men samtidig er de polske politikere nervøse for deres egen Artikel 7-sag. De har snart valg, og der fyres stadig dommere i Polen,” forklarer hun.

Retsstatsmekanismen er for svag

For to år siden blev der så indført et fjerde redskab i EU-værktøjskassen: Retsstatsmekanismen. Den kan udløses, hvis et land gør noget, der truer EU’s budget, og den kan vedtages med kvalificeret flertal.

”Her kan EU angribe den korruption, der foregår i Ungarn. EU kan tilbageholde penge, hvis der ikke er sikkerhed for, at tilskud lander i de rette lommer. Pengene skal jo komme borgerne til gode – ikke rige oligarker,” siger Marlene Wind.

Retsstatsmekanismen blev taget i brug for første gang i december 2022. Ungarn har fået indefrosset knap 47 ud af 167 milliarder tilskudskroner og skal gennemføre 17 reformtiltag for at få låst op for pengene.

Spørgsmålet er, om det får effekt?

”Retsstatsmekanismen er bedre end ingenting, men den er for svag,” mener Marlene Wind. ”Kommissionen har sagt til Ungarn, at de skal leve op til en række milestones – og vi professorer i det europæiske juranetværk, som jeg er medlem af, kommer til at sidde som høge på nakken af Ungarn for at se, at de efterlever disse milestones til punkt og prikke. Orbán har faktisk accepteret, at han, hvis han vil have en del af pengene, ikke nedlagde veto imod en ny sanktionspakke mod Rusland i december 2022. Det havde han ellers sagt at han ville. Så mekanismen har ført noget godt med sig” mener hun.

”Men overordnet er det utroligt, at Ungarn og Polen har sluppet afsted med at ødelægge demokratiet så længe uden konsekvenser. Sagen er, at EU ikke kan smide medlemslande ud. Der er ikke et lovgrundlag for ekskludering. Frankrigs præsident Macron sagde for et par år siden, at hvis Ungarn og Polen fortsætter sådan her, må alle lande melde sig ud af EU, og så må vi danne EU forfra – uden de to lande.”

EU er tilbageholdende med at gøre noget

Ungarns og Polens systematiske undergravning af retsstaten og af den kontrakt, de har indgået med EU, er et kæmpestort problem for EU-Kommissionen. Men lige nu er det lagt i dybfryseren af én bestemt grund: Krigen i Ukraine. Den kræver en enighed, der ikke før er set i EU. 

”Store EU-lande som Tyskland og Frankrig, der har stærke demokratiske institutioner, ser den anden vej, når det handler om afdemokratiseringen internt i EU. Og vi andre har også sovet. Tyskland mener ikke, de med deres historie har legitimitet til at forholde sig til, hvordan andre lande vil have deres demokrati til at fungere – men det er en fejl i mine øjne. Tyskland og Europa svigter borgerne i Polen og Ungarn ved at forholde sig passivt. Det er først nu, hvor retsstatsmekanismen er i aktion, der bliver gjort lidt,” siger Marlene Wind.

”Måske spiller det også ind, at Ursula von der Leyen kun blev valgt som formand for Europa-Kommissionen, fordi hun var det kompromis, som Ungarn kunne stemme for. Ellers var hollandske Frans Timmermans blevet valgt. Han har været meget aktiv i forsvaret af retsstatsprincipperne. Så von der Leyen sidder altså som formand til dels på Ungarns nåde, og det er et problem,” forklarer hun.

EU-Kommissionen smækkede heller ikke kassen i overfor Ungarn, da New York Times i 2019 afdækkede, hvordan udbudsrunder for store offentlige investeringer i Ungarn på mærkværdig vis endte med, at oligarker en efter en fik opgaverne, og hvordan Orbáns vennekreds og familie er blevet forgyldt. Den rigeste mand i Ungarn er Orbáns svigersøn, og den næstrigeste er Orbáns bedste ven.

”Kommissionen og stats-og regeringscheferne var opbragte over afsløringerne. Det var pinligt for EU at se korruptionen kortlagt på den måde i amerikanske medier. Men der hersker vel en berøringsangst - det er ubehageligt at tage konfrontationen med Ungarn. De vil tilsyneladende hellere se gennem fingre med korruption og mangel på demokratiske rettigheder end risikere, at landet falder i armene på Rusland.”

I Kommissionen lægges der stadig vægt på, at det er bedre, at de tidligere østeuropæiske lande er en del af EU, end at de vender sig mod Rusland.  

”Spørgsmålet er, om det skal ske for enhver pris. Orbán har haft næsten 30 år til at berige sit oligark-netværk med midler, der burde være kommet hans befolkning til gode. På et tidspunkt må EU sige stop,” mener Marlene Wind.

”Når en regering underminerer demokratiet, kan det nå en magisk grænse – derefter kan man ikke længere skrue tiden tilbage og genoprette demokratiet. Og den grænse er måske allerede overskredet i Ungarn,” siger hun og sammenligner situationen med Hitlers magtovertagelse i 1933:

”Hitler blev demokratisk valgt, men efter et halvt år havde han afskaffet demokratiet. Sådan er det også i Ungarn. Orbán er demokratisk valgt fire gange, men han har ændret valgdistrikterne, så andre har meget svært ved at komme til. Hvis der går mange år, hvor befolkningen kun får hans meget styrede versioner af, hvordan verden hænger sammen, så ender de med at tro, at det er rigtigt. Det er jo, hvad vi ser i Rusland i dag,” siger hun.

Borgerne er i klemme

Spørgsmålet er, hvad EU egentlig kan gøre ved lande som Polen og Ungarn.

”Politikerne og kommissærerne i EU er nødt til at tage sagerne om korruption og underminering af retsstaten alvorligt og holde fokus på borgerne i de lande, der ikke efterlever kravene fra EU. Borgerne er i klemme i de lande. Det betyder, at EU-politikerne er nødt til at handle, selv om det er ubehageligt. Retsstatsmekanismen er et skridt, men der er masser af andre ting, man kunne have gjort,” siger Marlene Wind.

"For eksempel kunne man have brugt EU’s konkurrenceret til at stoppe den mediekoncentration, der foregår i Ungarn. Men det valgte man aldrig at gøre."

”Det er udtryk for en ubegribelig naivitet og mangel på forståelse for, hvad der er på spil, at Ungarn og Polen får lov at fortsætte deres spil. Vi har ikke forstået i vores del af verden, at hele fundamentet for EU er ved at krakelere,” siger hun.

Hun efterlyser også en mere kvalificeret og kritisk pressedækning af EU. Der er brug for journalister og redaktører, der har et indgående kendskab til EU, interesserer sig for demokrati og formår at formidle, hvad der foregår i stater som Ungarn og Polen. Dækningen i dag er for overfladisk, mener hun.

EU bør være striks med medlemskaber

Lige nu banker især Ukraine, der indtil for nylig var et af de mest korruptionsplagede lande i Europa, på døren ind til EU. Blandt kandidatlandene er også det stærkt Putin-venlige Serbien. Andre kandidater til medlemskab er Albanien, Tyrkiet, Nordmakedonien, Montenegro, Moldova og Bosnien-Hercegovina.

 Landene skal blandt andet leve op til en række politiske krav om, at de har stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal for at komme i betragtning som fremtidige medlemmer.

”Holdningen er stadig, at det er bedre, at staterne er med i EU, end at de vender sig mod Rusland. Men EU er nødt til at være langt mere striks med, hvornår og på hvilke betingelser vi lukker nye lande ind. Vi må sikre os, at det rent faktisk er retsstater, og at vi kan lave sanktioner, hvis udviklingen i et land går den forkerte vej,” mener Marlene Wind.

Den systematiske underminering af demokratiet i Ungarn og Polen taler ind i et spørgsmål om: Hvad er egentlig demokrati? Det er en sovepude, hvis vi tror, at det er tilstrækkeligt, at det formelle, som for eksempel selve valghandlingen, er på plads, påpeger hun.

”Det ville ikke være et godt Europa, hvis Ungarn, Polen, Serbien, Albanien og de andre lande faldt i armene på Putin. Men vi bliver nok nødt til at ændre EU-traktaterne, så man lettere kan fratage lande stemmeretten og EU-midler, hvis de ødelægger demokratiet,” siger hun.

Hun foreslår, at nye EU-lande ikke skal have fuldt medlemskab fra starten. Der skal måske gå 20-30 år, før nye lande får fuld stemmeret.

”Det er kontroversielt at sige det, men alternativet kan ødelægge hele den unikke, demokratiske konstruktion, vi skabte i asken af 2. verdenskrig,” påpeger hun.

”Man plejer at sige at lande bliver demokratier af at nærme sig europæiske standarder. Det er kun delvist sandt, kan vi se nu. Vi skal dog huske, at det ikke kun er det indre marked, der ødelægges, når demokratiet smuldrer i enkelte medlemslande. Det går først og fremmest ud over borgerne. Borgere, der har en berettiget forventning om at nyde frugten af demokratiet og de liberale værdier og være fuldgyldige EU-borgere”.