Lars Hovbakke Sørensen er lektor, ph.d. ved Professionshøjskolen Absalon og blandt andet forfatter til bogen Europas historie – fra oldtiden til i dag (2020), hvor han sammenligner den historiske og politiske udvikling i de europæiske lande.
Lars Hovbakke Sørensen er lektor, ph.d. ved Professionshøjskolen Absalon og blandt andet forfatter til bogen Europas historie – fra oldtiden til i dag (2020), hvor han sammenligner den historiske og politiske udvikling i de europæiske lande.
Når ærkebiskoppen af Canterbury den 6. maj kroner Charles 3. til ny britisk konge, bliver den tidligere kronprins officielt regent i et helt særligt kongehus. Det britiske monarki er nemlig enormt, oldgammelt og et af verdens fineste – i hvert fald hvis du spørger i Storbritannien.
Monarkens årlige tale til danskerne er et vigtigt nationalt samlingspunkt. Men lytter man nærmere efter, handler dronningens nytårstale faktisk sjældent om Danmark isoleret set. Gennem 50 år har hun insisteret på at sætte danskernes dagligdag ind i en større international og historisk kontekst.
En regering på tværs af rød og blå blok har vi ikke så store erfaringer med i Danmark, men det har de i Finland. Her har det vist sig, at resultatet kan blive en politisk svag regering, fordi partierne vil noget vidt forskelligt.
Med kong Charles 3.’s tronbestigelse har det britiske monarki fået en mere moderne monark, og lignende vinde blæser over de resterende seks europæiske kongehuse. Men er et regentskifte nok til at sikre husenes fremtid? Svaret er i høj grad betinget af historien.
Italienerne er igen på vej til valgurnerne og kan nu se frem til regering nr. 70. siden Anden Verdenskrig. Men hvordan kan det være, at Italien igen og igen kastes ud i politiske og økonomiske kriser? En del af forklaringen skal findes i omstændighederne omkring nationens opståen.
Ved det svenske folkemøde Almedalsugen, der foregår 3.-7. juli, bliver valgkampen skudt i gang i Sverige. Partiledernes taler kan blive afgørende for, hvilke emner der får fokus i valgkampen – og dermed for valget.
Putins krig mod Ukraine har fremprovokeret et sikkerhedspolitisk kursskifte i Finland og Sverige. Efter henholdsvis 100 og 200 års alliancefrihed står de nu måske på tærsklen til NATO-medlemskab. I Sverige, der har været neutralt siden 1814, vil beslutningen blive stærkt påvirket af, hvad Finland vælger.