Mange varer er de seneste år blevet dyrere eller sværere at skaffe – fra mad og medicin til energi og elektronisk udstyr. Hvad er forklaringerne, hvad er konsekvenserne, og hvad er løsningerne? Vid&Sans stiller skarpt på verdensøkonomiens udfordringer i ny artikelserie om kriser og knaphed.
Klimakrise, biodiversitetskrise, fødevaremangel. Jordens ressourcer er presset til det yderste, men hvem har brugt dem op? Overforbruget er særdeles ulige fordelt, og Danmark ligger i den helt tunge ende.
Tidslinje: Fra kompassets opfindelse til slavehandel og dampmaskiner. Globaliseringen har historisk udviklet sig sammen med teknologiske landvindinger.
De sidste 500 år har teknologiske revolutioner som kompasset, containeren og computeren gjort verden stadigt mindre. Men denne intense integration har også gjort os mere afhængige af hinanden end nogensinde før. Derfor er vi også mere sårbare over for kriser, krige og knækkede forsyningskæder.
Dansk landbrug er blandt de mest klimaeffektive i verden. Sådan lyder det typiske forsvar for den danske husdyrproduktion i klimadebatten. Hvis mælk og ost og bøffer skulle produceres andre steder, ville det belaste klimaet mere, lyder argumentet. Men denne relative forståelse af bæredygtighed risikerer at blokere for de nødvendige forandringer af landbruget.
Forsyningskrisen og krigen i Ukraine har startet en bevægelse i retning af mere lokal fødevareproduktion. Men kampen for at blive mindre afhængige af de globale forsyningskæder kan ende med at øge CO2-aftrykket fra vores fødevarer. Global samhandel, nye markeder og ny teknologi er afgørende, hvis vi skal nå klimamålene for fødevareproduktion.
De eksploderende energipriser og afhængigheden af russisk olie og gas kunne have været undgået, hvis vi havde taget klimaudfordringen alvorligt noget før. Nu betaler vi prisen for vores manglende vilje til at handle hurtigt nok, siger energiforsker. Han frygter, at krigen i Ukraine ender med at sætte den grønne omstilling tilbage, og efterlyser handling frem for hockeystave.
Skal vi løse nutidens kriser, må vi skabe en radikalt anderledes fremtid. Men vi mennesker har altid haft nemmere ved at forestille os gryende katastrofer end positive nybrud, som er reelt anderledes end den tid, vi lever i.
Ressourcekrisen indvarsler en ny Kold Krig. Denne gang vil slaget stå om teknologi og ressourcer, og endnu en gang skal Europa finde sin egen vej imellem to stridende supermagter. Rivaliseringen mellem USA og Kina kan bane vej for et nyt teknologisk og handelspolitisk jerntæppe.
Krisen kradser, priserne eksploderer, og vi går en kold og mørk vinter i møde. Men vi har været her før. Det overflodssamfund, vi har vænnet os til, er nemlig kun en parentes i verdenshistorien. Ved at studere fortiden kan vi generobre tabt viden og forberede os på fremtidige kriser.
Ingen ønsker at fryse og sulte, men nu banker frygten for netop dét på døren. For vi har glemt, hvordan vi håndterer kriser og katastrofer. Det må vi genlære, og myndighederne bør udnytte krisen til at oprette et nyt overstatsligt beredskab. For krisen i dag, er kun en prøve på den i morgen.
Skam dig! Engang forsøgte vi at fordrive netop dén følelse fra samfundet, men nu genovervejer vi dens rolle i fællesskabets og klodens navn. For skam bliver i stigende grad set som et redskab, der kan disciplinere det moderne menneske og regulere appetitten på de knappe ressourcer. Men kan skammen virkelig redde os fra alle kriserne?
Ressourceknaphed, inflation og energimangel står helt centralt i vælgernes og politikernes bevidsthed for første gang i 50 år. Men det er en stakket frist, før hverdagens problemer igen vil stjæle opmærksomheden. Det kommer til at stå i vejen for langsigtede politiske løsninger på de store kriser.
Dyk ned i sektionerne
