Samfund & Individ
Illustration: Lotus Pedersen

Globaliseringen gør os mere sårbare end nogensinde

De sidste 500 år har teknologiske revolutioner som kompasset, containeren og computeren gjort verden stadigt mindre. Men denne intense integration har også gjort os mere afhængige af hinanden end nogensinde før. Derfor er vi også mere sårbare over for kriser, krige og knækkede forsyningskæder.

Samfund & Individ
Illustration: Lotus Pedersen

Krig og krise har altid rimet på knaphed. Sådan var det under Napoleonskrigene, sådan var det under Anden Verdenskrig og sådan er det i dag, hvor blodige kampe i Ukraine sender rystelser ud i resten af verden. Det kan mærkes, både på den internationale...

Vær med til festen

Prøv Vid&Sans gratis i 14 dage.

Vid&Sans er nyhedsmediet for dig med sans for indsigt. Vi bringer forskernes perspektiv på både dine og tidens vigtigste spørgsmål. Medlemskabet fortsætter til 89 kr./md. Kom og vær med. bliv medlem

Udsolgt!
Kriser og knaphed i verdensøkonomien

Klimakrisen, coronapandemien og Ukraine-krigen har sat de globale forsyningskæder under pres.

I årtier er globaliseringen kun gået én vej: Produktionen flyttede derhen, hvor der kunne produceres bedst og billigst. Ressourcer, varer og tjenester flød frit rundt på det globale marked.

Men nu er vi igen begyndt at tale om ressourceknaphed og svigtende forsyningssikkerhed på en lang række områder – fra energi og fødevarer til mikrochips og medicin.

Forbrugere oplever, at mange ting bliver sværere eller dyrere at skaffe. Samtidig er virksomheder og nationer begyndt at stramme forsyningskæderne og trække produktionen geografisk tættere på.

Er forsyningskrisen bare små isolerede fartbump på globaliseringens brede motorvej? Eller er de symptomer på et større skift i det økonomiske system?

Det sætter Vid&Sans fokus på i en ny artikelserie. Hvilke drivkræfter ligger bag forsyningskrisen? Hvordan hænger den sammen med klimakrisen og andre globale forandringer? Og hvordan vil den påvirke vores hverdag som forbrugere og borgere?

Læs resten af serien her
Klimakrisen, coronapandemien og Ukraine-krigen har sat de globale forsyningskæder under pres.

I årtier er globaliseringen kun gået én vej: Produktionen flyttede derhen, hvor der kunne produceres bedst og billigst. Ressourcer, varer og tjenester flød frit rundt på det globale marked.

Men nu er vi igen begyndt at tale om ressourceknaphed og svigtende forsyningssikkerhed på en lang række områder – fra energi og fødevarer til mikrochips og medicin.

Forbrugere oplever, at mange ting bliver sværere eller dyrere at skaffe. Samtidig er virksomheder og nationer begyndt at stramme forsyningskæderne og trække produktionen geografisk tættere på.

Er forsyningskrisen bare små isolerede fartbump på globaliseringens brede motorvej? Eller er de symptomer på et større skift i det økonomiske system?

Det sætter Vid&Sans fokus på i en ny artikelserie. Hvilke drivkræfter ligger bag forsyningskrisen? Hvordan hænger den sammen med klimakrisen og andre globale forandringer? Og hvordan vil den påvirke vores hverdag som forbrugere og borgere?

Læs resten af serien her

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist og redaktør på Vid&Sans. Skriver bl.a. om kultur, historie, politik og samfundsforhold.    
Professor, Aarhus Universitet
Mikkel Thorup er professor i Idéhistorie ved Aarhus universitet med speciale i den politiske og økonomiske tænknings historie. Han forsker bl.a. i globaliseringens idéhistorie og sociale betydning.
Professor emeritus, Syddansk Universitet
Per Boje er dr.phil. og professor emeritus i erhvervshistorie ved Syddansk Universitet. Han har bl.a. forsket i globaliseringsbølger og kapitalismens forandringer.

UDSOLGT!

KRISER OG KNAPHED I VERDENSØKONOMIEN

ANBEFALET TIL DIG

Hvad Søren sagde Mette?

Statsministerens tale ved Folketingets åbning er en pligthandling dikteret af Grundloven. Men det er ikke en genre, der er størknet – tværtimod. Som Mette Frederiksen demonstrerede med sin tale forleden, er det en sjælden mulighed for at italesætte sit politiske værdigrundlag på egne præmisser.

Sådan opstilles kandidater til Folketinget

Mere end fem gange så mange kandidater opstilles til valg, som der er pladser i Folketinget. Men der er stor forskel på, hvor svært det er at blive stillet op for de enkelte partier. Her giver lektor i statskundskab og partiforsker Karina Kosiara-Pedersen et overblik over, hvordan man kan blive opstillet til Folketinget.

Menu