Samfund & Individ
Illustration: Lotus Pedersen

Forsyningschokket kan gøre vores fødevarer mindre grønne

Forsyningskrisen og krigen i Ukraine har startet en bevægelse i retning af mere lokal fødevareproduktion. Men kampen for at blive mindre afhængige af de globale forsyningskæder kan ende med at øge CO2-aftrykket fra vores fødevarer. Global samhandel, nye markeder og ny teknologi er afgørende, hvis vi skal nå klimamålene for fødevareproduktion.

Samfund & Individ
Illustration: Lotus Pedersen

Hvis vi skal nedbringe vores CO2-udslip og minimere de menneskeskabte klimaforandringer, er det tvingende nødvendigt at vi ændrer på vores kostvaner, så de bliver mere bæredygtige. Det betyder først og fremmest mindre kød og flere grøntsager, men også...

Vær med til festen

Prøv Vid&Sans gratis i 14 dage.

Vid&Sans er nyhedsmediet for dig med sans for indsigt. Vi bringer forskernes perspektiv på både dine og tidens vigtigste spørgsmål. Medlemskabet fortsætter til 89 kr./md. Kom og vær med. bliv medlem

Udsolgt!
Kriser og knaphed i verdensøkonomien

Klimakrisen, coronapandemien og Ukraine-krigen har sat de globale forsyningskæder under pres.

I årtier er globaliseringen kun gået én vej: Produktionen flyttede derhen, hvor der kunne produceres bedst og billigst. Ressourcer, varer og tjenester flød frit rundt på det globale marked.

Men nu er vi igen begyndt at tale om ressourceknaphed og svigtende forsyningssikkerhed på en lang række områder – fra energi og fødevarer til mikrochips og medicin.

Forbrugere oplever, at mange ting bliver sværere eller dyrere at skaffe. Samtidig er virksomheder og nationer begyndt at stramme forsyningskæderne og trække produktionen geografisk tættere på.

Er forsyningskrisen bare små isolerede fartbump på globaliseringens brede motorvej? Eller er de symptomer på et større skift i det økonomiske system?

Det sætter Vid&Sans fokus på i de kommende uger og måneder. Hvilke drivkræfter ligger bag forsyningskrisen? Hvordan hænger den sammen med klimakrisen og andre globale forandringer? Og hvordan vil den påvirke vores hverdag som forbrugere og borgere?

Læs resten af serien her
Klimakrisen, coronapandemien og Ukraine-krigen har sat de globale forsyningskæder under pres.

I årtier er globaliseringen kun gået én vej: Produktionen flyttede derhen, hvor der kunne produceres bedst og billigst. Ressourcer, varer og tjenester flød frit rundt på det globale marked.

Men nu er vi igen begyndt at tale om ressourceknaphed og svigtende forsyningssikkerhed på en lang række områder – fra energi og fødevarer til mikrochips og medicin.

Forbrugere oplever, at mange ting bliver sværere eller dyrere at skaffe. Samtidig er virksomheder og nationer begyndt at stramme forsyningskæderne og trække produktionen geografisk tættere på.

Er forsyningskrisen bare små isolerede fartbump på globaliseringens brede motorvej? Eller er de symptomer på et større skift i det økonomiske system?

Det sætter Vid&Sans fokus på i de kommende uger og måneder. Hvilke drivkræfter ligger bag forsyningskrisen? Hvordan hænger den sammen med klimakrisen og andre globale forandringer? Og hvordan vil den påvirke vores hverdag som forbrugere og borgere?

Læs resten af serien her

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Fast bidragyder til Vid&Sans. Skriver især om teknologi og naturvidenskab.
Seniorrådgiver, Københavns Universitet
Henning Otte Hansen er ph.d. i landbrugspolitik samt cand.agro. & merc., og HD(u). Han er i dag seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, hvor han arbejder med emner som fødevaremarkeder, fødevarevirksomheder, pris- og markedsforhold, andelsorganisering m.m. Fødevarekriser, konsekvenser af krigen i Ukraine og pristransmission i værdikæden har været i fokus i 2022. Forfatter til 13 bøger, herunder ”Food Economics – Industry and structure”.

UDSOLGT!

KRISER OG KNAPHED I VERDENSØKONOMIEN

ANBEFALET TIL DIG

Hvad Søren sagde Mette?

Statsministerens tale ved Folketingets åbning er en pligthandling dikteret af Grundloven. Men det er ikke en genre, der er størknet – tværtimod. Som Mette Frederiksen demonstrerede med sin tale forleden, er det en sjælden mulighed for at italesætte sit politiske værdigrundlag på egne præmisser.

Sådan opstilles kandidater til Folketinget

Mere end fem gange så mange kandidater opstilles til valg, som der er pladser i Folketinget. Men der er stor forskel på, hvor svært det er at blive stillet op for de enkelte partier. Her giver lektor i statskundskab og partiforsker Karina Kosiara-Pedersen et overblik over, hvordan man kan blive opstillet til Folketinget.

Menu