Vi bruger langt flere ressourcer, end planeten kan understøtte. Det kan du i dag læse om i den første artikel i Vid&Sans’ temaserie, hvor bl.a. professor i økologisk økonomi, Inge Røpke, tegner et bekymrende billede af en verdensøkonomi, der er vokset langt ud over naturens grænser.
Det er efterhånden velkendt, at vores CO2-udslip er ved at ødelægge klimaet, men også på andre måder presser vi jorden til det yderste. Alt fra sjældne mineraler til balsatræ og drikkevand bliver udnyttet til sidste dråbe – og mere til.
Vi har kort sagt ikke nok plads på kloden til at producere alt det, vi i dag forbruger, lige fra havregryn til diamantringe. Faktisk skulle kloden være næsten dobbelt så stor for at understøtte vores nuværende forbrug, så for hvert år kører vi kloden lidt mere i sænk. Konsekvenserne er f.eks. udpint landbrugsjord, skovfældning, fiskeløse verdenshave, biodiversitetskrise og ikke mindst klimaforandringer.
Lægger man hele ressourceforbruget sammen, så ’fylder’ hver indbygger på jorden 2,8 hektar i såkaldt økologisk fodaftryk – og en dansker fylder langt mere – selv om jordens grænse er 1,6 hektar.
Det lyder måske lidt spøjst at opgøre forbrug i hektar per person– hvor mange hektar koster en flyrejse eller en mursten f.eks.? Men det er faktisk en ret præcis måde at beregne og anskueliggøre ressourceforbrug på. Det kan du læse mere om under kortet, men lad os tage pointen først:
Vi bruger hvert år langt flere ressourcer, end jorden kan klare, og overforbruget er særdeles ulige fordelt.
Som du kan se på kortet, er det ikke alle, der lever lige bæredygtigt. Mens den gennemsnitlige afrikaner kun "fylder" 1,4 hektar – under smertegrænsen på 1,6 – så fylder en kineser 3,8 og en dansker hele 6,7. Levede alle som danskere med flæskesteg og flyrejser, skulle vi bruge mere end fire jordkloder.
Endnu en gang ligner det et verdenskort over velstand, fordi CO2-aftrykket er så tæt knyttet til forbrug, men det er ikke den eneste faktor. I nogle lande er afskovning eller overgræsning med til at øge fodaftrykket, mens traditionen for vegetarkost sænker aftrykket i et land som Indien. Led selv efter mønstre i verdenskortet.
Kortet viser alle landes økologiske fodaftryk målt i hektar per indbygger. Beregningen er lavet af organisationen Global Footprint Network, som både medtager CO2-aftryk – der som regel er den største faktor – og forbrug af ressourcer som vand, tømmerskov, landbrugsareal, mineraler osv.
Foruden fodaftrykket har Global Footprint Network også beregnet jordens biokapacitet, som er den lokale evne til enten at producere ressourcer, f.eks. landbrugsvarer, eller opsuge vores affaldsstoffer som CO2 og vandforurening. Frodige landbrugsarealer, der kan producere fødevarer og biobrændsel, og skove, der kan optage CO2 eller levere tømmer, har en højere biokapacitet end golde ørkener og frosne vidder. Jordens samlede biokapacitet er baggrund for opgørelsen af fodaftrykket, der måles i hektarer med gennemsnitlig biokapacitet.
På Global Footprint Network kan du selv dykke ned i et ocean af information om ressourceforbrug i alle afskygninger, beregne dit eget personlige fodaftryk og læse om præmisserne – og begrænsningerne – bag beregningerne ned til mindste detalje.
