Kunst & kultur
Illustration: Lotus Pedersen og Gita Emilie Sitanala Andersen

Sådan ser fremtiden ud: Fantasien har nemmere ved katastrofer end paradis

Skal vi løse nutidens kriser, må vi skabe en radikalt anderledes fremtid. Men vi mennesker har altid haft nemmere ved at forestille os gryende katastrofer end positive nybrud, som er reelt anderledes end den tid, vi lever i.

Kunst & kultur
Illustration: Lotus Pedersen og Gita Emilie Sitanala Andersen

Flyvende biler? Jetpacks? Silende regn eller brændende tørke? Hvis du skulle forestille dig en radikalt anderledes verden om 50 år, hvordan ser billedet så ud?

Øvelsen med at sætte billede på fremtiden er svær, men langtfra ny. Vi menneskers kunst og...

Vær med til festen

Prøv Vid&Sans gratis i 14 dage.

Vid&Sans er nyhedsmediet for dig med sans for indsigt. Vi bringer forskernes perspektiv på både dine og tidens vigtigste spørgsmål. Medlemskabet fortsætter til 89 kr./md. Kom og vær med. bliv medlem

Udsolgt!
Kriser og knaphed i verdensøkonomien

Klimakrisen, coronapandemien og Ukraine-krigen har sat de globale forsyningskæder under pres.

I årtier er globaliseringen kun gået én vej: Produktionen flyttede derhen, hvor der kunne produceres bedst og billigst. Ressourcer, varer og tjenester flød frit rundt på det globale marked.

Men nu er vi igen begyndt at tale om ressourceknaphed og svigtende forsyningssikkerhed på en lang række områder – fra energi og fødevarer til mikrochips og medicin.

Forbrugere oplever, at mange ting bliver sværere eller dyrere at skaffe. Samtidig er virksomheder og nationer begyndt at stramme forsyningskæderne og trække produktionen geografisk tættere på.

Er forsyningskrisen bare små isolerede fartbump på globaliseringens brede motorvej? Eller er de symptomer på et større skift i det økonomiske system?

Det sætter Vid&Sans fokus på i en ny artikelserie. Hvilke drivkræfter ligger bag forsyningskrisen? Hvordan hænger den sammen med klimakrisen og andre globale forandringer? Og hvordan vil den påvirke vores hverdag som forbrugere og borgere?

Læs resten af serien her
Klimakrisen, coronapandemien og Ukraine-krigen har sat de globale forsyningskæder under pres.

I årtier er globaliseringen kun gået én vej: Produktionen flyttede derhen, hvor der kunne produceres bedst og billigst. Ressourcer, varer og tjenester flød frit rundt på det globale marked.

Men nu er vi igen begyndt at tale om ressourceknaphed og svigtende forsyningssikkerhed på en lang række områder – fra energi og fødevarer til mikrochips og medicin.

Forbrugere oplever, at mange ting bliver sværere eller dyrere at skaffe. Samtidig er virksomheder og nationer begyndt at stramme forsyningskæderne og trække produktionen geografisk tættere på.

Er forsyningskrisen bare små isolerede fartbump på globaliseringens brede motorvej? Eller er de symptomer på et større skift i det økonomiske system?

Det sætter Vid&Sans fokus på i en ny artikelserie. Hvilke drivkræfter ligger bag forsyningskrisen? Hvordan hænger den sammen med klimakrisen og andre globale forandringer? Og hvordan vil den påvirke vores hverdag som forbrugere og borgere?

Læs resten af serien her

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Anne Engedal er chefredaktør på Vid&Sans. Hun er også direktør for Videnslyd - Vid&Sans' søstermedie, der producerer vidensbaseret radio, bl.a. forskningsmagasinet Kraniebrud, der sendes på Radio4.
Lektor i historie, Aarhus Universitet
Bertel Nygaard er lektor i historie på Aarhus Universitet. Her forsker han særligt i moderne historie, revolutioner og sociale forandringer.
Billedredaktør på Vid&Sans
Lotus Pedersen er grafiker og billedredaktør på Vid&Sans
Billedredaktør på Vid&Sans
Gita er grafiker og billedredaktør på Vid&Sans

UDSOLGT!

KRISER OG KNAPHED I VERDENSØKONOMIEN

ANBEFALET TIL DIG

Hvad Søren sagde Mette?

Statsministerens tale ved Folketingets åbning er en pligthandling dikteret af Grundloven. Men det er ikke en genre, der er størknet – tværtimod. Som Mette Frederiksen demonstrerede med sin tale forleden, er det en sjælden mulighed for at italesætte sit politiske værdigrundlag på egne præmisser.

Sådan opstilles kandidater til Folketinget

Mere end fem gange så mange kandidater opstilles til valg, som der er pladser i Folketinget. Men der er stor forskel på, hvor svært det er at blive stillet op for de enkelte partier. Her giver lektor i statskundskab og partiforsker Karina Kosiara-Pedersen et overblik over, hvordan man kan blive opstillet til Folketinget.

Menu