Det er ikke enkelt at rette op på uligheden i sundhed. Ressourcerne skal fordeles anderledes, så vi undgår børnefattigdom, skaber et bedre socialt sikkerhedsnet, får en bedre psykiatri og prioriterer lægernes tid og kræfter derhen, hvor behovet er størst. I Grenå har tre læger taget sagen i egen hånd.
En mindre del af danskerne er langt mere syge end resten og dør tidligere. Både socialt og geografisk er vores sundhed ulige fordelt. Vid&Sans stiller skarpt på de store udfordringer i fremtidens sundhed med en ny temaserie, og vi lægger ud med et portræt af uligheden i sundhed – som er Vesteuropas største.
I de områder af landet, hvor befolkningen vurderer deres eget helbred dårligst, er der også færrest praktiserende læger. Se på kortet, hvor folk er sygest, hvordan lægerne er fordelt, og hvor flest går til lægen.
Sundhedssektoren er presset, og vi mangler varme hænder. Men måske ligger løsningen lige for: En stor del af de ambulante behandlinger kan med fordel klares via en skærm hjemme i privaten. Digitalisering er ikke bare nødvendig, men kan revolutionere fremtidens sundhedsvæsen.
Det er ikke nødvendigvis de alvorligste sygdomme, der er dyrest for samfundet. F.eks. er det de færreste, der dør af ondt i ryggen, men lænderygsmerter koster samfundet millioner hvert år. Se, hvilke sygdomme der er dyrest for samfundet, dyrest for sundhedsvæsenet, og hvad vi egentlig dør af.
Forebyggelse handler ikke kun om, at den enkelte skal leve sundere. Det handler også om at ændre levevilkårene for de fattigste, så de undgår økonomisk stress og får mere støtte til en sundere livsstil. Ændringerne er nødvendige, for ellers drukner vi i sundhedsudgifter, påpeger tre forskere.
Hvis man lever med tro, håb og en åbenhed for det åndelige, bliver man mindre syg, kommer sig hurtigere og lever længere. Men i sundhedsvæsenet har samtaler om eksistentielle forhold kun en lille plads, selv om de kan øge trivslen og sundheden for både patienter og sundhedsprofessionelle.
Sundhedssektoren mangler penge og hænder. Læger og sygeplejersker må dagligt prioritere mellem patienter og opgaver i et forsøg på at få ressourcerne til at række. Men hvordan sikrer vi mest mulig sundhed for pengene i fremtidens sundhedsvæsen? Prioriteringsdiskussionen er moralsk nødvendig og politisk uundgåelig, mener sundhedsforsker.
Nogle har det fint alene, mens andre er er ensomme omgivet af folk. Tallene viser, hvordan ensomhed rammer skævt socialt. Paradoksalt nok er dem med flest bekendte blandt de hårdest ramte.
Der er flere ensomme end nogensinde før i vores samfund, og den ubehagelige følelse er både usund for vores mentale og fysiske helbred. Ensomhed er dog også en meget diffus størrelse, og vi bliver nødt til at udvikle flere individuelle behandlingstilbud, hvis vi vil knække kurven, påpeger tre ensomhedsforskere.
Stadig flere behandlinger i sundhedsvæsenet foregår ambulant eller i patientens eget hjem. Det gør de pårørendes indsats endnu vigtigere. Patienter, der har aktive pårørende, klarer sig bedre end andre. Men det tærer på de pårørendes egen sundhed, og der er brug for en systematisk indsats for at hjælpe dem.
For hvert år bliver der flere og flere ældre i befolkningen. Her kan du se en visualisering af en af de største udfordringer for vores velfærdssamfund: Den demografiske udvikling.
En fremtid med mange syge ældre betyder, at hele velfærdssystemet bliver presset. Vi kommer til at ændre forventningerne til den sidste del af livet: Det bliver en mere aktiv periode med fleksibelt arbejde, træning og frivillige opgaver. Der er brug for en national strategi for fremtidens sundhed, påpeger professor.
Dyk ned i sektionerne
