Det danske sundhedsvæsen er fundamentet i vores velfærdsstat, men det smuldrer mellem hænderne på os. Vi mangler penge til sundhedspersonale, sygehuse og sengepladser, uligheden i vores sundhed stiger, og vi bliver hele tiden flere ældre, med øget behov for hjælp og medicinsk behandling.
Derfor var sundhed det vigtigste emne for vælgerne i valgkampen, og et af de første på dagsordenen, da Mette Frederiksen for snart fem uger siden begyndte at afsøge mulighederne for en ny regering.
Men måske ligger løsningen faktisk lige for næsen af os. Odense Universitetshospital har i hvert fald et kvalificeret bud på en model, der kan ordne mange af sundhedssektorens problemer: en gennemgribende digitalisering af hele sundhedsvæsenet.
“I de sidste 10-20 år har alle industrier og større virksomheder gennemgået en digitaliseringsproces. Det samme har sundhedsvæsenet, bare i en mindre skala. Men lige nu sker der virkelig meget på den front, og potentialet er enormt,” siger Kristian Kidholm, innovationsprofessor og forskningsleder på Center for Medicinsk Teknologi ved SDU og Odense Universitetshospital (OUH).
Kodeordene er bl.a. telefonkonsultationer, videosamtaler og hjemmemonitorering. Alene i Region Syddanmark er det lykkedes at rykke mere end 20 pct. af deres cirka én million ambulante behandlinger om året til virtuelle konsultationer, forklarer Kristian Kidholm.
Og håbet er, at helt op mod 30 pct. af alle landets ambulante behandlinger – altså behandlinger, der ikke kræver indlæggelse – på samme måde kan ordnes hjemme fra stuen inden for de næste 10-15 år.
”Når f.eks. patienter med diabetes, KOL eller hjertesygdom kan få den nødvendige hjælp via en videokonsultation med en sygeplejerske eller læge hjemme fra privaten, sparer vi både på patienternes tid, sundhedssektorens udgifter og sygehusenes kapacitet. Særligt det sidste er vigtigt for fremtidens sundhedsvæsen. For vi bliver nødt til at fokusere mere på at reducere personalebelastningen, hvis vi skal have nok sundhedspersonale til dem, der reelt kræver indlæggelse,” siger han.
”Digitaliseringen er ikke uden udfordringer, men den kan være en simpel teknologisk løsning på et stort problem – og det vil være en kæmpe revolution af det danske sundhedsvæsen,” forklarer Kristian Kidholm.
Pandemien kickstartede digitaliseringen
En digitalisering af sundhedssektoren har stået højt på Sundhedsministeriets ønskeliste de sidste 25 år. Og der er sket meget, siden man talte om det borgernære, sammenhængende sundhedsvæsen i slutningen af 1990’erne.
Allerede dengang blev det fremhævet, at dét ideal var utopisk uden en gennemgribende digitalisering, og snart fulgte da også en række nationale strategier for brugen af IT i sygehusvæsenet. Det resulterede bl.a. i, at alle patientjournaler blev elektroniske, og senere er der kommet systemer som sundhed.dk, der bl.a. giver patienter direkte adgang til deres journal og prøvesvar.
Digitaliseringen af sundhedsvæsenet fik dog for alvor luft under vingerne, da covid-19-pandemien lammede landets sygehusvæsen og patienternes frie bevægelighed.
”Det krævede en lynhurtig omstilling, for selv om landet var lukket ned, skulle patienter jo stadig medicineres og kontrolleres. Her blev videokonsultation og telefonsamtaler fra patienternes egne stuer pludselig en mulighed. Og både patienter og personale tog virkelig godt imod de her ‘telemedicinske tjenester’ – det var simpelthen en succes,” fortæller Kristian Kidholm.
Ensretning, internet og tillid
Succesen skyldes bl.a., at sundhedsvæsenet i forvejen var godt og grundigt digitaliseret. Ifølge en nylig FN-rapport er Danmark det land i verden, der har den mest digitale offentlige sektor – ved siden af Finland og Sydkorea og lige foran lande som Sverige, Island og Holland.
Vi er altså nogle af verdens førende i digital infrastruktur, og stort set alle borgere i Danmark har da også internetadgang og bruger dagligt computer, tablet, smartphone eller lignende.
Men sundhedsvæsenets struktur og indretning er også en væsentlig faktor.
”Vores sygehusvæsen er langt mere ensrettet end i mange andre lande, og vores elektroniske patientjournalsystem gør det let at sammenligne og tilføje sundhedsdata. Det er også essentielt, at vi danskere generelt har en høj grad af tillid til sundhedsvæsenets behandling af vores personlige oplysninger,” forklarer Kristen Kidholm.
Dét er bestemt ikke en selvfølge i de lande, som vi normalt ynder at sammenligne os med.
“I Japan er kun halvdelen af patientjournalerne elektroniske – mens vi i Danmark havde elektroniske patientjournaler på alle sygehusene allerede i 2007, da regionerne blev dannet. I et land som Tyskland har de en meget forsigtig lovgivning om registrering og deling af sundhedsdata. De har desuden også store problemer med at få internet til alle afkroge af landet. Og i Storbritannien og USA har de mange forskellige sygehusmodeller, der både komplicerer ensretningen og den digitale udvikling,” siger han.
“Hvis man følger den danske sundhedsdebat, kan man godt overse, at vi faktisk er nogle af de bedste i verden til det her. Og dét bør vi naturligvis benytte os af,” forklarer Kristian Kidholm.
Digitalisering vil frisætte varme hænder
Hver dag lægger titusindvis af patienter vejen forbi de danske sygehuse til en ambulant behandling, men ifølge Kristian Kidholm kan en stor andel af dem på sigt rykkes hjem i privaten.
”Telefon-, videokonsultation og hjemmemonitorering giver – lige nu – mest mening blandt diabetes-, hjerte-, og lungepatienter. Men der er også andre grupper af patienter med langvarige sygdomme, hvor virtuel behandling over afstand er relevant. Teknologien bliver også allerede brugt meget inden for gynækologi og obstetrik,” forklarer Kristian Kidholm.
I Region Syddanmark er man langt med at udvikle nye digitale metoder, der kan lette sundhedspersonalets arbejdsgange. I snart 15 år har man afprøvet en lang række forskellige muligheder, bl.a. installeret computere hjemme ved patienterne, udleveret iPhones, pulsure og blodtryksmålere, og senest udviklet appen Mit Sygehus i samarbejde med firmaet MedWare.
”Appen giver patienten mulighed for at kommunikere direkte med hospitalet ved enten at sende billeder og video eller gennemføre videokonsultationer. Patienten har også mulighed for at besvare spørgeskemaer og føre dagbog over sit helbred, så hospitalet hele tiden er opdateret og derfor kan målrette konsultationerne. Det er simpelt – men meget effektivt,” forklarer Kristian Kidholm.
Langt hen ad vejen bygger idéen om hjemmemonitorering på en allerede velkendt praksis: Diabetespatienter har i årevis målt deres blodsukker derhjemme og reguleret insulinbehandlingen efter det, og patienter med ICD-pacemaker er i forvejen koblet op på et større digitalt alarmberedskab. Opstår der problemer med pacemakeren, går der en alarm på hospitalet, og patienten bliver kontaktet.
Udbredelse af digitaliseringen til andre patientgrupper kan revolutionere den kliniske praksis og frisætte sengepladser og tid hos personalet til de patienter, der har brug for en indlæggelse eller et fysisk besøg på hospitalet.
Sygeliggørelse og utryghed
For nogle patientgrupper er videokonsultationer og hjemmemonitorering dog forbundet med en række udfordringer.
Det er nemlig ikke alle, der er lige begejstrede for idéen om at omdanne hjemmet til sygestue og invitere lægen, sygeplejersken, jordemoderen eller gynækologen indenfor. Nogle danskere føler sig også ubekvemme ved hele det digitale univers, andre er kognitivt udfordret på grund af deres sygdom, mens en tredje gruppe ikke taler og forstår dansk tilstrækkeligt godt.
”Mit bedste bud er, at omkring 70 pct. af de ambulante patienter fortsat vil have brug for de fysiske besøg, hovedparten fordi lægen eller sygeplejersken skal undersøge eller behandle patienten, og en mindre del fordi patienterne ikke har lyst til at gøre brug af videokonsultationer og hjemmemonitorering,” forklarer Kristian Kidholm.
Knap 10 pct. af den danske befolkning har således sagt nej til digital kontakt med det offentlige og ca. 20 pct. er utrygge ved at bruge Nem-ID og Mit-ID i kontakten med det offentlige.
Og netop dét taler ind i en af sundhedssektorens største udfordringer; uligheden. Som Vid&Sans skrev i sidste uge, er uligheden i det danske sundhedsvæsen nemlig stigende, og en digitalisering kan risikere at forstærke denne tendens.
”Ved en digitalisering skal vi være meget opmærksomme på, at vi ikke skaber et sundhedsmæssigt A- og B-hold. Ikke alle er f.eks. lige IT-kyndige. Vi skal derfor sørge for at inddrage så bred en gruppe af patienter som overhovedet muligt allerede i designfasen, så vi sikrer os, at alle forstår vores brugerflade og kommunikation,” siger Kristian Kidholm.
”Det er dog også vigtigt at pointere, at langt de fleste faktisk gerne vil være derhjemme, hvor de i forvejen befinder sig i trygge rammer. Der er derfor nogle balancer i vores tilgang til forskellige patientgrupper, som vi skal vide meget mere om,” siger han.
Og ”vi” arbejder allerede på højtryk. Center for Innovativ Medicinsk Teknologi på OUH har ansat 12 seniorforskere og tilknyttet 27 ph.d.-studerende til at forske i fordele og ulemper ved den digitale omlægning. Der er stadig mange blinde vinkler. ”Men vi er på vej i den rigtige retning for både borgere og sundhedsvæsen,” understreger Kristian Kidholm.
Myndiggørelse
Digitaliseringen er blevet kritiseret for at omfordele ansvaret og pålægge den enkelte patient et endnu større ansvar for egen behandling. Men det er i bund og grund både positivt og nødvendigt, mener Kristian Kidholm.
Tanken kaldes for Empowerment, der lidt kantet kan oversættes til egenomsorgsevne eller myndiggørelse, fortæller innovationsprofessoren, og den handler i bund og grund om, at patienter skal tage mere vare på deres personlige sundhed og helbred.
”Dén bevægelse er nemlig også en afgørende faktor i fremtidens sundhedstænkning og et positivt biprodukt af hele digitaliseringen. Bliver samarbejdet mellem sundhedspersonale og patienter endnu bedre, vil behandlingen blive det samme,” siger Kristian Kidholm.
Kunstig intelligens og medicinrobotter
I første omgang handler digitaliseringen af sundhedssektoren om ret simple teknologiske løsninger. Men på længere sigt kan kunstig intelligens komme til at spille en endnu større rolle.
”Kunstig intelligens har den store fordel, at den kan registrere langt mere end det menneskelige øje og processere enorme mængder af data. Den kan trænes til at genkende mønstre og stille diagnoser, f.eks. i forhold til brystkræft. Teknologien har potentialet til at revolutionere nogle behandlingsforløb,” forklarer Kristian Kidholm.
På sigt er det også muligt, at den kunstige intelligens kan spille mere ind i videokonsultationer og hjemmemonitorering, f.eks. ved at genkende sygdomsmønstre langt tidligere.
Men der går formentlig noget tid, før den kunstige intelligens bliver så patientnær og for alvor flytter ud til os i hjemmene. Der forskes derimod allerede meget i robotteknologi, bl.a. i forhold til medicintransport, der kan lette arbejdsgangen for selve sundhedspersonalet – og dermed frisætte personale til gavn for alle landets patienter.
Ifølge innovationsprofessoren bør vi satse endnu mere på den teknologiske, digitale forskning og udvikling. ”Vi står i en akut krise, den største i sundhedssektoren i 30 år, og vi har brug for nye løsningsmodeller, hvis vi skal undgå at kvaliteten af pleje og behandling falder pga. mangel på personale,” fortæller han.
“Men det er vigtigt at understrege, at målet med den fortsatte digitalisering jo ikke er digitaliseringen i sig selv. Målet er, som det hele tiden har været, at skabe bedre sundhed til flere, og flere gode liv. Digitaliseringen af fremtidens sundhedsvæsen er et afgørende og helt nødvendigt skridt på vejen mod netop dét,” siger Kristian Kidholm.
