Ensomheden er et menneskeligt grundvilkår. Den følger os gennem livet, skelner ikke mellem ung og gammel, kvinde og mand, og den rammer os momentvis, når tilværelsens mørke skygger for lyset. Det er kun helt naturligt.
Men for nogle er oplevelsen af ensomhed så tung, varig og intens, at den sætter sig dybe spor i krop og sind og forringer både det psykiske og fysiske helbred.
”Ensomhed opstår, hvis man oplever et misforhold mellem ønskede og faktiske sociale relationer – det kan handle om antallet, men oftest handler det om kvaliteter ved ens sociale relationer,” siger Julie Christiansen, forsker ved DEFACTUM under Region Midtjylland og adjunkt ved Institut for Psykologi på Syddansk Universitet. Hun forsker bl.a. i ensomhed og social isolation i et sundhedsperspektiv og skrev sidste år ph.d. om netop det.
Aldrig før har så mange følt sig ensomme i det danske samfund. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 2021, hvor Sundhedsstyrelsen har kortlagt danskernes almene sundhedstilstand, udviser 10,7 pct. af alle mænd og hele 14,1 pct. af alle danske kvinder tegn på ensomhed.
Og tallene er endnu mere alarmerende blandt de unge. I aldersgruppen 16-24 år angiver 18,3 pct. af mændene og hele 26,3 pct. af kvinderne, at de føler sig ensomme. Man skal tage forbehold for, at undersøgelserne blev foretaget i kølvandet på corona-nedlukningen, men resultaterne flugter desværre med de seneste års udvikling. Vi bliver simpelthen bare mere og mere ensomme.
Ingen ved med sikkerhed, hvorfor flere og flere kæmper med den invaliderende sindsstemning, men vi ved, at oplevelsen af ensomhed er usund for både samfundsøkonomi, sundhedsvæsen og det enkelte menneske.
Ifølge Sundhedsprofilen koster ensomhed årligt den danske statskasse 8 milliarder kr. i tabt arbejdsfortjeneste og udgifter til behandling i sygehusvæsenet. Samtidig er ensomhed associeret med en forøget risiko for både depression, en række kroniske sygdomme og tidlig død.
Men hvilke veje fører ud af ensomheden? Ifølge forskere fra Rigshospitalet handler det bl.a. om sociale fællesskaber og støttetilbud tilpasset den enkelte. De har netop igangsat et pilotprojekt, som forhåbentlig kan få flere ensomme hjertepatienter tilbage til en mere afbalanceret og tryg tilværelse.
Ensom blandt mennesker
I den franske forfatter Antoine de Saint-Exupéry’ eventyr Den lille Prins fra 1943 møder den berejste lille prins, der er strandet i Sahara, en slange på sin vej. Drengen fortæller slangen, at der er ensomt i ørkenen, og slangen svarer, at der skam også er ensomt blandt mennesker.
Og det er faktisk sådan, mange ensomme oplever det.
Ensomhed handler nemlig ikke kun om, hvor stort ens sociale netværk er, eller hvor hyppigt man ses. Det handler mere om kvaliteten af de fællesskaber og netværk, man indgår i.
”At være ensom er ikke det samme som at være alene eller socialt isoleret. Du kan godt føle ensomhed selvom du er sammen med dine venner eller bruger meget tid med familien. Ensomhed er en subjektiv ubehagelig oplevelse som oftest opstår, når man ikke får indfriet sit behov for fortrolighed, intimitet og gensidighed, altså alt det, der kan ligge mellem to mennesker i en nær relation,” forklarer Julie Christiansen.
Modsat f.eks. social isolation er ensomhed altså ikke et objektivt fænomen. Til gengæld er der efterhånden evidens for, at oplevelsen af ensomhed kan påvirke vores helbred markant.
”Flere studier peger på, at ensomhed og social isolation forkorter den gennemsnitlige levetid og øger risikoen for hjertekarsygdomme med op til 20-30 pct. Et af mine egne studier har desuden vist, at de også øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes,” siger Julie Christiansen.
Det bakkes op af en række forskerkolleger, bl.a. Mitti Blakø, klinisk sygeplejespecialist og post.doc. ved Rigshospitalet, og Anne Vinggaard Christensen, forsker på Rigshospitalets Hjertecenter. Ligesom Julie Christiansen er de eksperter i ensomhed, særligt blandt hjertepatienter, og i hvordan ensomhed bl.a. påvirker vores fysiske og psykiske helbred.
Ifølge de tre ensomhedsforskere er der flere forskellige forklaringer på, hvorfor det egentlig er så usundt for os at opleve en mere kronisk form for ensomhed – og hvorfor nogle sidder mere fast i ensomheden end andre.
Den svære forandring
Selv om ensomheden rammer bredt, rammer den nemlig ikke ligeligt. Ifølge Sundhedsprofilen 2021 er oplevelsen af ensomhed mest udbredt blandt de unge. Den falder livet igennem, men stiger igen i den sene alderdom.
Og det skyldes formentlig en blanding af pludselige skift i tilværelsen, identitetstab og følelsen af at stå alene med sine oplevelser og udfordringer, når livet går sin gang.
”I ungdomsårene forandrer ens sociale arenaer sig ret markant, og unge skal løbende reetablere sig selv socialt. De centrale relationer til familien udskiftes med mere komplekse relationer til jævnaldrende venner, samtidig med at man måske starter på en uddannelse eller flytter hjemmefra. De sociale overgange kan være svære at håndtere, og for nogle unge skaber de grobund for ensomhed,” forklarer Julie Christiansen.
Også for samfundets ældste er ensomheden en hyppig og uvelkommen gæst. Både blandt mænd og kvinder stiger ensomheden i livets efterår, særligt i den allersidste tid. Ifølge en undersøgelse fra Eurostat fra 2015, er mønsteret faktisk det samme i hele Europa. I denne livsfase er det døden og det sidste farvel, der kan være årsag til ensomhed.
”I slutningen af livet er vores livsvidner i vid udstrækning forsvundet. Alderen har taget livet af ægtefæller, søskende og nære venner – og de relationer er nok mere eller mindre uerstattelige. På den måde er ensomheden måske en mere selvfølgelig og naturlig følgesvend i livets sidste år, hvor vi oplever at stå mere alene end før,” siger Julie Christensen.
Når livet vælter
Det er imidlertid ikke kun aldersbetingede, eksistentielle kriser, der kan afføde ensomhed. Den ubehagelige følelse kan også opstå, hvis tilværelsens faste grund pludselig skrider ud under os.
Ifølge Sundhedsprofilen oplever 22,2 pct. af arbejdsløse således ensomhed, og tallet er også meget højt blandt folk, der lever med en kronisk sygdom. Når man pludselig får reduceret sine muligheder for at deltage i hverdagens sociale fællesskaber, f.eks. på arbejdspladsen, kan det afføde et større identitetstab. Det er der, man for alvor får tryktestet kvaliteten af sit sociale netværk.
”Når man rammes af en kritisk sygdom, har man akut brug for, at ens omgangskreds yder en større støtte end normalt. Er ens netværk i forvejen begrænset, eller af en sådan karakter, at de ikke kan rykke tættere på, står man pludselig i en meget udsat position – og det kan trigge ensomhed,” forklarer Mitti Blakø.
Det er en meget usund situation, særligt for hjertepatienter. For det er velbeskrevet i ensomhedsforskningen, at mennesker, der oplever en dybereliggende ensomhed, generelt har en ringere sundhedsadfærd, siger hun.
”Ensomme hjertepatienter møder sjældnere til hjerterehabilitering, de er dårligere orienteret om den rette behandling, lever usundere og begår flere fejl i deres medicinering efter udskrivelsen. De er ganske enkelt mere sårbare,” forklarer Mitti Blakø.
To årsager til sygeligheden
I forskningslitteraturen er der overordnet to bud på, hvorfor ensomhed påvirker vores mentale og fysiske helbred så negativt, forklarer Anne Vinggaard Christensen. Den ene handler om sociale adfærdsmønstre, den anden om grundlæggende biologiske mekanismer.
”Nogle studier peger på, at ensomme har en kronisk stressrespons i kroppen, der på sigt kan øge risikoen for at udvikle især kardiovaskulære sygdomme. Andre studier viser, at det stresshormon også kan påvirke immunforsvaret og gøre folk mere sårbare over for livsstilssygdomme,” forklarer hun.
Rent adfærdsmæssigt har vi det med at afspejle vores omgangskreds. Lever vores familie, venner og bekendt sundt, har vi en tendens til at gøre det samme. Vi dyrker måske lidt mere motion, spiser sundere, går mere til lægen og har generelt en mere balanceret sundhedsadfærd. Vi er også mere motiverede til at passe på os selv, hvis vi har et netværk, der støtter os.
Oplever vi omvendt, at netværket ikke lever op til vores behov og forventninger, ser det straks sværere ud.
”Et godt socialt netværk er ligesom en buffer. Det skaber en følelse af tryghed og tillid og kan polstre mod kriser. Ensomme har ikke altid den form for modstandsdygtighed, og derfor er de mere eksponeret for livets pressede perioder,” forklarer Anne Vinggaard Christensen.
De sociale tilbud er ikke nok
Ingen har endnu fundet det gyldne svar på, hvordan vi kommer ensomheden til livs. Havde vi svaret, havde vi formentlig allerede knækket kurven, påpeger de tre forskere samstemmende.
”Der er flere udfordringer for ensomhedsforskningen. Dels er vi ikke enige om, hvordan vi reelt skal definere ensomhed. Dels er ensomheden og dens årsager meget individuelle. Ensomhed eren risikofaktor på linje med alkohol, rygning og overvægt. Men det er en mere diffus størrelse, der er svær at afgrænse,” siger Anne Vinggaard Christensen.
Der er dog gradvist kommet mere forskning på området igennem de seneste årtier. Og i november 2021, på tærsklen til endnu en vinter med corona og isolation, afsatte den daværende regering og et flertal af Folketingets partier 24 millioner til udviklingen af en national strategi mod ensomhed.
Men netop fordi ensomhed er så subjektiv en størrelse, er det umuligt at tilpasse forebyggelsen til alle på én gang.
Mange steder landet over tilbyder frivillige og kommunale organisationer dagligt sociale fællesskaber til folk, der føler sig ensomme. Men selv om arbejdet er prisværdigt, tyder meget forskning på, at det ikke tilgodeser dem, der føler sig varigt og særligt intenst ensomme - og som gennem livet har brændt sig på deres sociale relationer.
”Det er en god idé med de tilbud. Men de særligt ensomme kan have svært ved at række ud mod fællesskabet og etablere de relationer, som skal til for at komme ensomheden til livs. For disse mennesker skal der sandsynligvis en mere omfattende indsats til – og derfor må vi gentænke vores tilbud,” siger Julie Christiansen.
”For hvis man først sidder fast i ensomhedens spiral, skal der virkelig meget til, før man kan rive sig løs,” siger hun.
Skræddersyede modeller
På Rigshospitalet arbejder de i skrivende stund med at udvikle og afprøve nye og individuelle behandlingsmodeller til de særligt sårbare blandt hjertepatienterne.
På baggrund af Anne Vinggaard Christensen og Mitti Blakøs tidligere forskningssamarbejde, har bl.a. Mitti Blakø netop søsat et pilotprojekt med det formål at målrette interventioner til denne særlige gruppe af ensomme.
”Vi kaster os ud på det dybe vand og trækker på den viden, vi har fra almenbefolkningen og patienter med hjertesygdom. Overordnet går projektet ud på at identificere de ensomme og enten tilbyde dem frivillige mentorer, der selv er hjertepatienter, eller hjælpe dem til at række ud efter folk i deres netværk, der kan støtte dem i den svære tid,” forklarer Mitti Blakø.
Hun understreger, at projektet er helt nyt. De er først for alvor begyndt at screene patienter i sidste uge. Men håbet er, at det kan udvikle sig til at blive en blandt flere mulige veje ind til de kronisk ensomme mennesker i vores samfund.
En anden mulighed kan være at lade sig inspirere af bl.a. England, hvor de i vid udstrækning anvender tilbuddet ’social prescribing’. Her er det lægers og andre sundhedsprofessionelles opgave at identificere signaler på ensomhed eller anden mistrivsel og guide de sårbare i retning af de rette støttetilbud.
”Det fungere blandt andet sådan, at ensomme henvises til en gatekeeper eller link worker som hjælper dem ind lokale fællesskaber. En gennemgående udfordring er nemlig at nå ud til og rekruttere personer, der føler sig ensomme og har behov for støtte – og dét problem har vi også i Danmark,” forklarer Julie Christensen.
Det store spørgsmål er, hvem der egentlig har ansvaret – og hvem der skal betale regningen i sidste ende. Skal alle ensomme f.eks. tilbydes psykologhjælp på statens regning? Det er et svært dilemma, mener ensomhedsforskerne. Skræddersyede, individuelle behandlingstilbud er ikke billige.
”Men det er for let at sælge ensomhed alene som et samfundsøkonomisk problem, der belaster vores sundhedsvæsen. Den slags overskrifter har vi jævnligt set i landets nyhedsmedier. Og det er jo ikke forkert. Men vi bliver nødt til at huske på de personlige omkostninger, den store smerte, der er forbundet med ensomheden. Der er nogle mennesker bag de her tal og overskrifter. Og det er dem, vi skal fokus på,” siger Julie Christiansen.
