Sygdomme er ikke gratis. De har omkostninger for den enkelte, for sundhedsvæsenet og for samfundet som helhed – menneskelige såvel som økonomiske.
Men hvordan opgør man egentlig sygdomsbyrden? Kan man sammenligne dødelige kræftsygdomme med slidgigt eller rygsmerter? Og giver det overhovedet mening at måle overdødelighed og tabte leveår op i kroner og øre?
Eksperterne har faktisk forsøgt at give et bud på det hele.
Døden har en årsag
Der er ret præcise opgørelser af, hvad danskerne rent faktisk dør af.
I Dødsårsagsregisteret er samtlige dødsfald herhjemme fordelt på 100 forskellige dødsårsager i 23 overordnede kategorier.
Blandt de overordnede kategorier er kræft den suveræne topscorer. Af de knap 57.000 dødsfald, der blev registreret i 2021, tegnede kræft sig for lidt under 16.000 – ca. 28 pct. Godt hver fjerde dør altså af kræft.
Lungekræft er den kræfttype, der dræber klart flest, nemlig mere end 3.000 om året, mens kræft i tyktarm, blærehalskirtel, bugspytkirtel og bryst hver tegner sig for 1.000-1.300 dødsfald om året.
På de næste pladser finder man hjertesygdomme, sygdomme i åndedrætsorganerne (især KOL og lungekræft), ”andre kredsløbssygdomme” som f.eks. blodprop i hjernen, samt ”psykiske og adfærdsmæssige lidelser”. Det sidste dækker bl.a. over demens (undtagen Alzheimers, der er registreret som en nervesygdom) og alkoholskader.
I nogle tilfælde kan dødsfald skyldes en kombination af flere faktorer, og dødsårsagen vil bero på et lægeligt skøn. Hvis der er tale om ”en kæde af hændelser eller lidelser” er det som udgangspunkt den ”tilgrundliggende dødsårsag”, der indgår i statistikken. Hvis en kræftpatient f.eks. bliver mere modtagelig for infektioner på grund af behandlingen og dør af en infektion, vil dødsårsagen stadig blive angivet som kræft.
Registeret omfatter alle dødsfald herhjemme blandt danskere med bopæl i Danmark, men ikke danskere der dør i udlandet, udlændinge der dør i Danmark eller hjemløse uden fast bopæl.
Omkostningstunge rygsmerter
Det er dog ikke nødvendigvis de mest dødelige sygdomme, der har størst omkostninger.
Statens Institut for Folkesundhed gennemførte i 2015-16 et omfattende studium af 'sygdomsbyrden', der analyserede 21 forskellige sygdomme og beregnede de samfundsmæssige omkostninger i form af dødsfald, tabte leveår, behandlingsudgifter, førtidspensioner, sygedage og produktionstab.
Som et mål for sygdomsbyrden opgør rapporten også de enkelte sygdommes konsekvenser for DALYs (Disability-Adjusted Life Years). Det er et anslået mål for, hvor mange ”gode” leveår man mister – altså ikke kun overdødelighed og kortere levetid, men også de år, hvor man må leve med større eller mindre funktionsnedsættelse som følge af sin sygdom.
Sygdomme, der ikke nødvendigvis er dødelige eller livsforkortende, kan godt have store økonomiske og menneskelige omkostninger, og det er dét, DALYs forsøger at indfange.
Topscoreren er noget, de færreste dør af: Ondt i ryggen. Blandt de 21 sygdomme er det lænderygsmerter, der koster flest gode år, skarpt forfulgt af hjertesygdom, men klart foran store dræbere som KOL, lungekræft og blodpropper.
Danmarks dyreste sygdom
Zoomer man ind på de konkrete udgifter for sundhedsvæsenet, får man et helt tredje billede.
Kynisk betragtet belaster de akut dødelige sygdomme kun samfundsøkonomien i en begrænset periode – af den simple grund, at patienterne ikke overlever særlig længe.
Ser man på tallene fra Statens Institut for Folkesundhed, ligger nogle af de største dræbere langt nede på listen over udgiftsdrivende sygdomme. En af de største dræbere, lungekræft, ligger f.eks. kun på en 16.-plads ud af de 21 sygdomme, der er omfattet af studiet.
Den sygdom, der samlet set er mest udgiftskrævende, er: Skizofreni. Udgifterne løber op i 2,6 milliarder kr. årligt, heraf 1,6 milliarder kr. i indlæggelser. Skizofreni rammer ikke så mange, men den er omkostningstung – både menneskeligt og økonomisk.
Du kan se alle mere om danskernes sundhed og sygdom i Vid&Sans' artikelserie Den Skæve Sundhed