Krop & Sind
Foto: Gorm Kallestad/NTB/Ritzau Scanpix. Illustration: Oline Jessen

Hvem er de ensomme?

Nogle har det fint alene, mens andre er er ensomme omgivet af folk. Tallene viser, hvordan ensomhed rammer skævt socialt. Paradoksalt nok er dem med flest bekendte blandt de hårdest ramte.

Krop & Sind
Foto: Gorm Kallestad/NTB/Ritzau Scanpix. Illustration: Oline Jessen
Læsetid: Ca. 5 min.

Ensomhed er en overset dræber. Ligesom nogle sygdomme ligger den skjult under overfladen og kan gøre stor skade, ikke kun mentalt.

Ud over at være smertefuld og i sig selv ødelægge trivsel og livsglæde, kan ensomhed også bringe andre sygdomme med sig. Ensomme mennesker bliver oftere syge, langsommere raske, lever kortere og klarer sig i det hele taget dårligere – også når det kommer til fysisk sundhed.

Hvordan samfundet løser det problem, kan du læse tre forskeres bud på i artiklen Ensomheden spreder sig – og det har store menneskelige konsekvenser. Men hvem er de ensomme overhovedet? Hvad har de til fælles? Og hvilke faktorer er med til at forstærke eller modvirke ensomhed?

Den Nationale Sundhedsprofil, som siden 2010 har kortlagt alle danskeres sundhed og trivsel, begyndte først i 2021 at spørge ind til ensomhed, og resultaterne tegner nogle tydelige mønstre.

Den første og helt tydelige sammenhæng er, at ensomhed knytter sig tæt til både alder og køn. Kvinder er mere ensomme end mænd, og unge er klart hårdest ramt. Ensomhed aftager gennem hele livet undtagen i de sidste leveår, hvor den stiger lidt igen.

Det kan lyde overraskende, at de yngste, typisk med mange relationer i kraft af skole mv., er mest ensomme. Men her er det vigtigt at præcisere, at når forskerne taler om fænomenet ’ensomhed’, handler det ikke nødvendigvis om at være meget alene. Ensomhed er derimod en subjektiv og negativ følelse som følge af mangel på nære sociale relationer. Man kan altså sagtens omgås mange mennesker og stadig være ensom, eller været meget alene uden at være det. Det sidste er ikke nødvendigvis et problem.

Tre forskellige fænomener

Den Nationale Sundhedsprofil skelner mellem tre forskellige fænomener: Ensomhed, social isolation og uønsket alenetid. Hvor ensomhed er en subjektiv følelse, er de to andre objektivt målbare. Social isolation er et bevidst eller ubevidst fravær af socialt netværk, og uønsket alenetid indebærer, som navnet afslører, at man jævnligt tilbringer tid alene, selv om man gerne ville have været sammen med andre.

De tre fænomener er forbundne, men ikke ens. Og de tre grupper, der er berørt af dem, overlapper, men kun delvist.

Det bliver tilsammen til rigtig mange tal, så lad os igen se nærmere på ensomhed – den følelse, der kan være så ubehagelig og have alvorlige konsekvenser for både mentalt og fysisk helbred. Bortset fra overvægten af unge og kvinder er gruppen af ensomme karakteriseret ved ofte at have yderligere to ting tilfælles. De er også med til at illustrere, hvorfor problemet er svært at løse.

Mange ensomme er enlige, og mange klarer sig ikke godt på arbejdsmarkedet. Særligt erhvervsstatus er meget tæt knyttet til ensomhed, og i de tal gemmer sig en påfaldende sammenhæng.

Det er nok ikke overraskende, at arbejdsløse er mere ensomme end folk i beskæftigelse, som naturligt kan socialisere med kolleger og måske opbygge nære venskaber igennem arbejdet. Men hvorfor er alderspensionister så ikke lige så ensomme som førtidspensionister?

Ensomhed er som sagt en subjektiv følelse af et behov, som ikke bliver opfyldt. Man kan fint være meget alene uden at føle sig ensom.

De, der ufrivilligt står uden for arbejdsmarkedet – enten fordi de er jobsøgende, eller fordi de har måttet forlade arbejdsmarkedet før tid – er langt mere ensomme end dem, som er gået på pension ’planmæssigt’ efter et langt arbejdsliv.

Måske føler arbejdsløse og førtidspensionister det som en mangel, at de ikke har kolleger og arbejdsfællesskab, mens alderspensionister føler, at det er naturligt. Ensomhed er netop en subjektiv følelse af mangel og ikke et objektiv mål for antal sociale kontakter.

Udbredt blandt de unge

Den konklusion virker også sandsynlig, når vi ser nærmere på de unge og de studerende.

Den allermest ensomme aldersgruppe er som nævnt de unge under 24 år, og de studerende skiller sig også markant ud fra andre grupper. Man må formode, at der er et stort overlap mellem studerende og unge.

På alle uddannelsesniveauer – fra grundskole til lang videregående uddannelse – er mellem 10 og 14 pct. ensomme. Mens gruppen under uddannelse sprænger skalaen med 22,5 pct. ensomme. Og zoomer man ind på tallene, er det meget tydeligt, at ensomhed og mangel på omgangskreds er to vidt forskellige ting.

Studerende omgås ofte mange mennesker på deres uddannelsessted, og de er også helt klart den gruppe, som er mindst udsat for social isolation. Samtidig er de den gruppe, der oftest er ufrivilligt alene.

Man kan godt omgås en hel masse mennesker hver eneste dag – f.eks. i skolen – og dermed have en stor omgangskreds, og samtidig være ked af at sidde alene på en fredag aften i stedet for at være til fredagsbar med sine medstuderende.

Heri ligger måske kernen i, hvad ensomhed er. Den tilstand, som er så ubehagelig og skadelig for især det mentale, men også det fysiske helbred. Ensomhed er en personlig følelse af mangel og af personlige behov, som ikke bliver opfyldt.

Tallene viser, hvordan dem med den største omgangskreds – de unge, de studerende og især de kvindelige unge studerende – også er hårdest ramt af ensomhed.

Den skæve sundhed
Udfordringer og muligheder
i fremtidens sundhed

Du vil sandsynligvis leve længere end dine forældre – og i løbet af dit forhåbentlig lange liv vil du nok ind imellem få brug for at komme til lægen eller på sygehuset.

Men udfordringerne står i kø, når det handler om fremtidens sundhed og sygdom. Ganske vist bliver læger og forskere hele tiden dygtigere til at forebygge og behandle sygdomme på stadig mere højteknologiske måder, men:

• Vi bliver mange flere ældre i fremtiden. Flere vil få kroniske sygdomme, og flere skal leve med multisygdom, altså flere sygdomme på en gang.

• Sundhedsvæsenet er presset, og vi oplever mangel på sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale.

• Nogle grupper er blevet mere krævende som forbrugere. De ressourcestærke presser på for at få den behandling, de ønsker, mens ressourcesvage tager det, de kan få. Det øger uligheden.

I denne artikelserie undersøger Vid&Sans nogle af de største udfordringer og muligheder for fremtidens sundhed.

Dette er den tiende artikel i serien. Du finder de øvrige artikler her:

Den skæve sundhed.
Du vil sandsynligvis leve længere end dine forældre – og i løbet af dit forhåbentlig lange liv vil du nok ind imellem få brug for at komme til lægen eller på sygehuset.

Men udfordringerne står i kø, når det handler om fremtidens sundhed og sygdom. Ganske vist bliver læger og forskere hele tiden dygtigere til at forebygge og behandle sygdomme på stadig mere højteknologiske måder, men:

• Vi bliver mange flere ældre i fremtiden. Flere vil få kroniske sygdomme, og flere skal leve med multisygdom, altså flere sygdomme på en gang.

• Sundhedsvæsenet er presset, og vi oplever mangel på sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale.

• Nogle grupper er blevet mere krævende som forbrugere. De ressourcestærke presser på for at få den behandling, de ønsker, mens ressourcesvage tager det, de kan få. Det øger uligheden.

I denne artikelserie undersøger Vid&Sans nogle af de største udfordringer og muligheder for fremtidens sundhed.

Dette er den tiende artikel i serien. Du finder de øvrige artikler her:

Den skæve sundhed.

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist på Vid&Sans. Skriver om bl.a. natur, sundhed, teknologi og miljø.

Den skæve sundhed

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I FREMTIDENS SUNDHED

ANBEFALET TIL DIG

Menu