Lotus Pedersen er grafiker og billedredaktør på Vid&Sans
600 dage i nyhedslaboratoriet
Hvad lærte vi af Vid&Sans? Redaktionen gør status over halvandet år med forskningsbaserede nyheder.
Dyk ned i sektionerne
Lotus Pedersen
Billedredaktør på Vid&Sans
Medvirker i:
Hvorfor er det altid mænd, der griller?
Mens køkkenet og kødgryder traditionelt er kvindens domæne, så hersker manden enevældigt over grillen. Hvor egentlig? Mens mandens forbindelse til bålmad er urgammel, så er den maskuline grillkultur faktisk et nyt fænomen.
Det danske kaffebord har en særlig historie
Kaffebordet har stået i centrum for vores selskabelighed siden midten af 1700-tallet. Dets udvikling er tæt knyttet til støbejernskomfurets, for det havde en ovn til kagebagning, fortæller madhistoriker Bettina Buhl. Her ridser hun historien op bag vores kaffe- og tedrikkeri og giver forklaringen på det bugnende sønderjyske kaffebord.
Vid&Sans takker af
Vid&Sans lukker pr. 30. april. Det sker efter en afgørende samarbejdspartner trak sig før jul, og det ikke har været muligt at finde en alternativ forretningsmodel. Tusind tak til alle, der har fulgt os.
Dario blev båret frem af en ny fankultur
Smørtenoren Dario Campeotto, der døde for nylig, brød igennem i 1961 med et hit, der gjorde ham til et kæmpeidol. Fankulturen blomstrede op i de år – den kræver fælles referencerammer i befolkningen, og det leverede tv, grammofonplader og ugeblade. Verden var klar til Dario – og til hans fans, skriver historiker Bertel Nygaard.
Da påskebordet blev forvandlet
Påskemaden er et eksempel på en af de største ændringer i danskernes madtraditioner. Spartanske grød- og kålretter, der passede til påskens alvor, blev med tiden afløst af påskepynt, påskelege og festmiddage med lækre påskeretter til hele familien.
Warner Brothers gennem 100 år – fra cykelhandel til drømmefabrik
Bag Casablanca, animationsfiguren Snurre Snup og filmene om Harry Potter står filmselskabet Warner Brothers, der i dag fylder 100 år. Historien om, hvordan fire brødre med polsk-jødiske aner skabte det legendariske filmselskab, er også fortællingen om den amerikanske filmindustris udvikling fra stumfilm til streaming.
Uddannelse skaber lighed, men kun for dem, der kommer ind
Som samfund prioriterer vi uddannelse højt, bl.a. fordi uddannelse fører til mere social lighed. Men faktisk har den sociale arv større indflydelse på, om unge får en uddannelse, end den havde for 20 år siden. Der er altså en øget ulighed – og der skal andet end uddannelse til for at ændre på det.
Uddanner vi os kun for arbejdsmarkedets skyld?
Regeringens stort anlagte uddannelsesudspil skal bl.a. øge arbejdsudbuddet og konkurrenceevnen. Dermed ligger det i forlængelse af en tænkning, der har præget uddannelsespolitikken siden 1990’erne: At uddannelse handler mere om økonomi, beskæftigelse og konkurrenceevne end om dannelse, kultur og demokrati.
Flygtninge bag hegn i Danmark
Lige før afslutningen på 2. Verdenskrig flygtede næsten 250.000 tyskere fra deres sønderbombede hjemland til Danmark. Det var barske forhold, der mødte dem, især i den første vinter 1945/46.
Det danske folkestyres fødsel var ikke bare hyggelig
Vi er vænnet til at forstå dansk historie som små hyggelige fremskridt – i kontrast til udlandets voldsomme og blodige samfundsomvæltninger. Men det danske demokratis fødsel i 1848 hænger tæt sammen med datidens bølge af europæiske revolutioner. I dag er det 175 år siden, at det hele begyndte – med en stor demonstration i København, der udløste en lang række skelsættende begivenheder.
En sjettedel af Østersøen er død
I Østersøen kan et område på størrelse med halvanden gange Danmarks areal betegnes som verdens største menneskeskabte døde zone. Situationen skyldes årtiers forurening med især kvælstof og fosfor fra landbrugets marker og husdyrproduktion. Nu er forureningen stabiliseret, men hele Østersøen lider.
Land og by har altid været på kant
Kløften mellem land og by bliver trukket skarpt op i den politiske debat, i diskussionerne om københavnske saloner og om udflytning af offentlige arbejdspladser og uddannelser. Der er noget konkret aktuelt ved disse diskussioner, men de trækker også på længere og dybere fortællinger om byen og landet som to helt distinkt forskellige steder, livsformer, idealer og mennesketyper.
Søgelyset rettes mod bagsiden af månen
Musikalbummet Dark side of the moon fylder 50 år, og i den periode er vi blevet meget klogere på den side af månen, som vi aldrig ser fra Jorden. Måske er det ligefrem deroppe, vi skal finde fremtidens superbrændstof.
Afmagringskure for matroner og borgmestermaver
Helt tilbage i 1700-tallet var der fokus på overvægt og slankekure i den danske overklasse, og i 1793 kom der ligefrem en forordning mod ødselhed. Her giver madhistoriker Bettina Buhl en indføring i kogebøgernes afmagringsråd.
Kærlighed er et mylder af kemiske stoffer
Forskningen ved en del om, hvad forelskelse og kærlighed sætter i sving i vores hjerner, men langtfra alt. Bliv klogere på, hvad der sker i dit hoved, når du møder den eneste ene.
Ungarn og Polen kunne ikke blive EU-medlemmer i dag
I Ungarn og Polen underminerer styret systematisk de demokratiske institutioner. Massiv korruption er dokumenteret i Ungarn, hvor EU-midler forsvinder ned i præsident Orbáns netværk af oligarker med forbindelser til Rusland. Alligevel er Polen og Ungarn blandt de lande, der får flest penge fra EU. Men Europa-Kommissionen er passiv, og landene kan ikke smides ud.
Er Kinas nye silkevej en velsignelse eller forbandelse?
For 1.000 år siden forbandt Silkevejen det kinesiske kejserrige med forbrugere i hele den kendte verden. Ruten blev trevlet op i krig og konflikt, men i 2013 søsatte Xi Jinping planen om en Silkevej 2.0. Siden er veje, broer og havne skudt op over hele kloden for kinesiske penge, og mens nogle klapper af begejstring, er andre mere ængstelige. For hvor slutter Silkevejen egentlig?
Faste, fastelavn og en blød, lille bolle
Ingen fastelavn uden fastelavnsboller. Vi danskere elsker traditioner, og særligt hvis de inkluderer noget godt til ganen. Og når vi i disse dage sætter tænderne i den bløde, hvide bolle, tager vi faktisk også en bid af fortiden. Den lille hvedeklump er nemlig et levn fra dengang, hvor religiøse dogmer dikterede vores madforbrug.
Pårørende har også brug for hjælp
Stadig flere behandlinger i sundhedsvæsenet foregår ambulant eller i patientens eget hjem. Det gør de pårørendes indsats endnu vigtigere. Patienter, der har aktive pårørende, klarer sig bedre end andre. Men det tærer på de pårørendes egen sundhed, og der er brug for en systematisk indsats for at hjælpe dem.
Konspirationsteorier hjælper os med at forstå en kaotisk verden
Hvordan forklarer vi Covid-19-pandemien, den buldrende inflation og stormløbet mod kongressen i USA og Brasilien? Nogle søger svaret i konspirationsteorier, for de gør det let at placere skylden ét sted og dermed forstå den komplicerede verden, vi lever i. Og det er faktisk en ganske naturlig måde at tænke på.
Tro kan flytte hjerner og forventninger
Vores tro og overbevisninger former vores handlinger, og nyere forskning tyder på, at det også former vores krop og sundhed. Tro har nemlig indflydelse på hjernen og på vores oplevelse af eget helbred.
Dine grønsager var engang et eksotisk tilbehør
Skal du spise mere grønt i år? Så er du ikke alene. Stadig flere dropper kødet og bliver plantespisere. Men grønsager har ikke altid været en fast bestanddel i kosten. Det blev hollænderne, der for alvor indførte grønsager på de danske marker og tallerkner.
7 råd: Sådan bryder du dårlige vaner og sætter sjælen fri
Nytårsforsæt lykkes sjældent, for det er svært at knække indgroede mønstre og få nye gode vaner, der varer ved. Her kommer syv forskningsbaserede metoder til varige vanebrud.
Nogle år varer længere end andre
Når rådhusklokkerne slår 12 i morgen, går vi ind i et nyt år – som vi har gjort så mange gange før. Kort efter vil såvel medieredaktører som regent og statsminister gøre status på det forgangne og spå om det kommende. Men hvad bestemmer egentlig, hvilke år vi husker længere end blot til næste januar? Historiker Bertel Nygaard giver sit bud på, hvad der får nogle år til at vare længere end andre – og spår om 2022 bliver et af dem.
Den Store Nytårsquiz
Hvad husker du fra året der er gået? Vid&Sans har lavet 31 spørgsmål fra året der gik om alt fra Dronning Elizabeth II til Nobelprisen i kemi. Hvor mange spørgsmål kan du svare på?
Året, der gik… i verdensrummet, på markedspladsen og i kirken
Hvad kommer du til at huske 2022 for? Vid&Sans har bedt ni forskere analysere året, der gik, set med deres (vidt forskellige) fags briller – fortalt gennem tre artikler. I seriens tredje og sidste kapitel rejser vi ud i rummet, ind i Folkekirken og vover halsen på boligmarkedet.
Året, der gik… på koncertscenen, i sikkerhedspolitikken og blandt lærenemme maskiner
Hvad kommer du til at huske 2022 for? Vid&Sans har bedt ni forskere analysere året, der gik, set med deres (vidt forskellige) fags briller – fortalt gennem tre artikler. I seriens andet kapital tager vi til Roskilde Festivals fødselsdag, møder nye kunstige intelligenser og tager temperaturen på Putins fremtidige sikkerhedstrussel.
Tro, håb og mening fører til et sundere liv
Hvis man lever med tro, håb og en åbenhed for det åndelige, bliver man mindre syg, kommer sig hurtigere og lever længere. Men i sundhedsvæsenet har samtaler om eksistentielle forhold kun en lille plads, selv om de kan øge trivslen og sundheden for både patienter og sundhedsprofessionelle.
Quiz: Hvor meget ved du om julen?
Hvad er det eneste, Mariah Carey ønsker sig til jul? Hvad kan Rudolfs næse? Hvad fejrer de på J-dag? Tag Vid&Sans store julequiz og test din viden om julen.
Året der gik… på Christiansborg, i naturen og på teatret
Hvad kommer du til at huske 2022 for? Vid&Sans har bedt ni forskere analysere året, der gik, set med deres (vidt forskellige) fags briller – fortalt gennem tre artikler. I åbningsartiklen kan du besøge Mette Frederiksens snehvide og de syv borgerlige dværge, gå en tur i genforvildet natur og nyde opgøret med politisk korrekthed på teaterscenen.
Julegaven løser et afgørende problem i menneskets natur
Julen er gavernes fest; men hvad skal alt det gaveri gøre godt for? Er det andet end grasserende forbrugerisme? Ja, for julegaven løser et afgørende problem i vores indre abevæsen – at vi er egoistiske, men samtidig helt afhængige af fællesskabet. Med julegaven giver vi nemlig noget af os selv og reetablerer tilliden til de andre og gruppen.
Fremtidens behandling foregår hjemme bag skærmen
Sundhedssektoren er presset, og vi mangler varme hænder. Men måske ligger løsningen lige for: En stor del af de ambulante behandlinger kan med fordel klares via en skærm hjemme i privaten. Digitalisering er ikke bare nødvendig, men kan revolutionere fremtidens sundhedsvæsen.
Julens traditioner skaber et fælles ’vi’
Det er ofte lidt nervepirrende at fejre jul et nyt sted. Får de nu and eller flæskesteg? Alt skal helst være, som det plejer – og så alligevel. For traditioner ændrer sig hele tiden, og netop derfor kan de binde os sammen og gøre plads til alle.
Historien kan guide dig til billigere og bedre julemad
Intet sted er danskerne så meget traditionalister, som når vi dækker julebord. Men med inflation og klimakrise in mente, er der god grund til at gå traditionerne efter i sømmene – og opdage, at de ældste juletraditioner faktisk kan hjælpe os med at gøre nutidens jul både sundere, grønnere og billigere.
Danskerne er for dårlige til at tale om tarmen
Omkring 18 procent af danskerne lider af tarmproblemer, og vi har så svært ved at tale om den slags, at det gør problemerne ekstra svære. Alt for mange tror nemlig, at de er alene med det. Og det er de langtfra, siger en tarmspecialist.
Ondskab er mere end hysterisk hævn og massemord
Var Hitler ond? Og er nogen mennesker født onde? Det giver professor i psykologi, Henrik Høgh-Olesen sit bud på.
Op mod 50.000 danskere ramt af overset spiseforstyrrelse
Tvangsoverspisning (BED) er mere almindelig end anoreksi og bulimi tilsammen. Men lidelsen er så misforstået og tabuiseret, at mange ikke får den behandling, de har brug for.
Sådan blev Danmark et af verdens mest kødspisende folkeslag
I Danmark elsker vi kød – i hvert fald spiser vi mere af det end de fleste andre lande i verden. Det er hverken tilfældigt eller gudsgivet nødvendigt. Vores kødkultur er bevidst fremavlet af en landbrugshistorie, der agerede Kirsten Giftekniv for eksportens skyld – med både TV kokke og kogebøger som wingmen
Mandatet der kom ind fra højre – og andre valgoverraskelser
2022-valget vil gå over i valghistorien. Stemmefordelingen mellem partierne var markant anderledes end ved tidligere valg, og det har genoplivet en paragraf i valgloven, der ikke har været i brug i 75 år. Og det det er blot ét af flere opsigtsvækkende nybrud.
Syv kriser, demokrater må løse i fremtiden
De seneste år er der blevet talt meget om demokratiets krise – både internationalt og herhjemme. Men hvilken slags krise er der tale om og er der faktisk mere end en? Få overblik over de udfordringer, demokratiet aktuelt står overfor.
Lav din egen egyptiske mumie
Supermarkederne og legetøjsbutikkerne er fyldt med mumier op til halloween. Men hvordan lavede egypterne mumier i oldtiden? En ung, dansk forsker har som en af de første i verden oversat opskriften.
Udlændingepolitik tryktester socialdemokratismens kerneværdi
Et samfund hvor alle har lige muligheder uanset baggrund. Det var oprindeligt tanken med den socialdemokratiske velfærdsstat. Siden 1980’erne er den dog blevet udfordret af en stigende globalisering, og udlændingepolitikken har i årtier splittet både folk og folkevalgte. For skal et statsborgerskab bestemme, hvem der kan få del i den socialdemokratiske kernevelfærd?
Ressourcekrisen har indtaget den politiske scene – for en stund
Ressourceknaphed, inflation og energimangel står helt centralt i vælgernes og politikernes bevidsthed for første gang i 50 år. Men det er en stakket frist, før hverdagens problemer igen vil stjæle opmærksomheden. Det kommer til at stå i vejen for langsigtede politiske løsninger på de store kriser.
Liberale splittelser
Dansk liberalisme har undergået en lang række forandringer og splittelser de sidste 100 år. Venstre har ikke længere patent på ideologien, og det liberale landskab er i dag splittet i tre fraktioner. Meget tyder på, at balancen mellem de tre bliver afgørende for det borgerlige Danmarks evne til at vinde og fastholde regeringsmagten.
Spærregrænsen er mere kompliceret end du tror
De mange partier på stemmesedlen har pustet liv i mediedebatten om spærregrænse og stemmespild. Hvilke partier får slet ikke stemmer nok til at komme i Folketinget? Og er stemmerne på disse partier så ikke spildt? Problemstillingen er yderst relevant ved det kommende folketingsvalg, men mindre enkel, end medierne ofte gør den til.
Velsignet være de fleste folkevalgte
I dag åbner landets folkevalgte det politiske efterår med en særlig gudstjeneste, og det har de gjort i snart 175 år. Ritualet hylder folket, folkekirken og Folketinget, men flere politikere kritiserer traditionen – og vokser dén kritik, kan ritualet miste sin betydning.
Overflodssamfundet var en parentes i historien
Krisen kradser, priserne eksploderer, og vi går en kold og mørk vinter i møde. Men vi har været her før. Det overflodssamfund, vi har vænnet os til, er nemlig kun en parentes i verdenshistorien. Ved at studere fortiden kan vi generobre tabt viden og forberede os på fremtidige kriser.
Derfor er afhængighed svær at forstå
Afhængighed af alkohol, mad, stoffer eller computerspil ødelægger hverdagen for mange. Bag afhængighed ligger skammen og en automatiseret adfærd, som man let selv bliver blind for. Vejen frem er opmærksomhed og små adfærdseksperimenter.
Valgflæsk. Når politik serveres på et leje af livretter
Hvilken politiker vil du helst drikke en øl med? Det har analyseinstitutter spurgt danskere om i snart 20 år, og svaret fortæller noget om, hvor du sætter dit kryds. Vi stemmer nemlig helst på folk, der lever et liv, vi kan spejle os i, og som drikker og spiser nogenlunde som os.
Fremtidens ressourcekamp er mere teknologisk end militær
Ressourcekrisen indvarsler en ny Kold Krig. Denne gang vil slaget stå om teknologi og ressourcer, og endnu en gang skal Europa finde sin egen vej imellem to stridende supermagter. Rivaliseringen mellem USA og Kina kan bane vej for et nyt teknologisk og handelspolitisk jerntæppe.
Vi opbygger modstandskraft, når vi er i naturen
Vores mentale sundhed er uløseligt knyttet til naturen. Her restituerer vi gennem en række processer i hjernen, og vi oplever sammenhængskraft og helheder. Derfor skal vi tage os tid til at være i naturen, mærke vinden og lade tankerne flyve – og blot fem minutter har en effekt.
Forstoppede skorpioner og forelskedes hjerteslag
Dansk forskning blev forbigået, da Ig Nobelpriserne blev uddelt i nat, natten til fredag. Priserne går til forskning, der får os til at le og siden til at tænke, og der var mange interessante prisvindere på det virtuelle podium.
Sådan ser fremtiden ud: Fantasien har nemmere ved katastrofer end paradis
Skal vi løse nutidens kriser, må vi skabe en radikalt anderledes fremtid. Men vi mennesker har altid haft nemmere ved at forestille os gryende katastrofer end positive nybrud, som er reelt anderledes end den tid, vi lever i.
Mælk er ikke bæredygtig, men den er en del af vores kultur
Mælk indtager en særlig plads i danskernes køleskabe. Men mælkesalget falder, og når Mejeriforeningen i en ny kampagne kalder mælk for ’en del af en bæredygtig kost’, er de på afveje. Det daglige glas mælk er ved at blive afløst af vand.
Vidste du, at det svenske valg foregår helt anderledes end det danske?
Vi er naboer, bundet sammen af en bro og en fælles fortid, og vi bryster os ofte af at have ret identiske politiske systemer. Den 11. september skal svenskerne igen til stemmeurnen, men hvor ens er vi egentlig, når det kommer til stykket? Ikke særlig meget, og det ses tydeligt i processen fra valgkort til stemmeboks.
Forsyningschokket kan gøre vores fødevarer mindre grønne
Forsyningskrisen og krigen i Ukraine har startet en bevægelse i retning af mere lokal fødevareproduktion. Men kampen for at blive mindre afhængige af de globale forsyningskæder kan ende med at øge CO2-aftrykket fra vores fødevarer. Global samhandel, nye markeder og ny teknologi er afgørende, hvis vi skal nå klimamålene for fødevareproduktion.
Globaliseringen gør os mere sårbare end nogensinde
De sidste 500 år har teknologiske revolutioner som kompasset, containeren og computeren gjort verden stadigt mindre. Men denne intense integration har også gjort os mere afhængige af hinanden end nogensinde før. Derfor er vi også mere sårbare over for kriser, krige og knækkede forsyningskæder.
Drengen der ikke kunne slås ihjel – og forfatteren der ikke kunne tie stille
Denne sommer er det 25 år siden, at Harry Potter og J.K. Rowling i fællesskab trådte ind på den verdenslitterære scene. Det blev startskuddet på et fænomen, der har forandret børnelitteraturen, bogmarkedet og populærkulturen.
Kan man blive syg af at gruble?
Tanker, der kører i ring nat og dag, gør ikke noget godt. Inden for metakognitiv terapi øver man sig på at lade tankerne være i fred, så sindet kan regulere sig selv, og det hjælper bl.a. mange med angst og depression. Men kan metoden kurere psykisk sygdom? Forskningen ser lovende ud, men kan endnu ikke give et klart svar.
Arv skaber store fortællinger om os selv
Arv er en central del af den menneskelige oplevelse og kan fortælle os noget om både fortid, nutid og ikke mindst os selv. Derfor vrimler litteraturen også med arvehistorier, vi kan spejle os i.
Kød på hjernen
Det moderne menneske spiser for meget kød – i hvert fald, hvis vores planet skal kunne holde til det. Men i et evolutionært perspektiv har vores kødspiseri faktisk været afgørende for at skabe de mennesker, vi er i dag. For 200.000 år siden var hjernemad nemlig lig med kød.
Næsten hver femte politiker har forladt sit parti i Folketinget
Siden valget i 2019 har 18 pct. af folketingspolitikerne skiftet parti, er blevet løsgængere eller har forladt Folketinget. Dermed er det et andet Folketing, vi ser i dag, end det, vælgerne sammensatte i 2019. Konsekvensen kan være voksende mistillid hos vælgerne, påpeger professor.
Modebranchen er i grøn forandring
Mode er den fjerdestørste klimasynder i EU. Selv om EU har vedtaget en grøn tekstilstrategi, halter branchen bagefter, men store ændringer er på vej. Tag med ind bag forhængene ved modeugen og bliv klogere på branchens historie og største udfordringer.
Derfor er italiensk politik så kaotisk
Italienerne er igen på vej til valgurnerne og kan nu se frem til regering nr. 70. siden Anden Verdenskrig. Men hvordan kan det være, at Italien igen og igen kastes ud i politiske og økonomiske kriser? En del af forklaringen skal findes i omstændighederne omkring nationens opståen.
Danmarks kamp mod det ubehagelige tiggeri
Gennem århundreder har den danske statsmagt kæmpet mod tiggeri. Tidligere fordi det blev anset for at være ukristeligt, og i dag fordi man mener, at det skaber utryghed.
Se på kunsten langsomt – det åbner for en stærkere oplevelse
En tendens breder sig på museerne: At tage sig tid til langsom kunstoplevelse, f.eks. med teknikker fra mindfulness, og mærke efter, hvad kunsten åbner for i sindet. Flere museer har taget ideen op.
Når sommerhuset er et lukrativt skattehul
Under corona-nedlukningen steg salget af sommerhuse med næsten 50 pct., og priserne fulgte trop. En del af efterspørgslen skyldtes måske, at forældre kan give gedigne arveforskud til deres børn via familiesalg af sommerhuse – ganske skattefrit.
Sproget kan være med til at afsløre forbrydere
Politiet gør i stigende grad brug af retslingvistik til at pejle sig ind på mulige skribenter af eksempelvis trusselsbreve. Sprog- og ordbrug kan nemlig afsløre en masse om afsenderen.
Autoritet er nødvendig i børneopdragelsen
Engang, hvor opdragelsen var autoritær, havde børn brug for, at deres forældre lyttede og forstod. I dag har de brug for, at forældre forener det at lytte og forstå med også at være autoriteter. Her kan en model med tre videnspositioner være en hjælp.
Bakteriedræbende virus kan afværge global sundhedskatastrofe
Et glemt medicinsk supervåben kan blive menneskehedens redning i kampen mod antibiotika-resistente bakterier, der koster millioner af menneskeliv hvert år, og WHO har kaldt det en alvorlig trussel mod menneskeheden. Uden effektive antibiotika vil lægevidenskaben blive slået hundrede år tilbage – men nu har forskere og læger genopdaget et alternativ: Virus.
Colombias valg varsler politisk nybrud i Latinamerika
Colombias præsidentvalg markerer ikke bare et historisk nybrud i landets egen politiske udvikling. Det er også en afgørende strømpil for de forandringer, der skyller ind over en lang række lande og ændrer de politiske spilleregler og magtbalancer i hele Latinamerika.
Hvordan får vi mere godt arbejdsmiljø for pengene?
Hvad kan samfundet spare i kroner og ører på at forbedre arbejdsmiljøet på landets arbejdspladser – til gavn for medarbejdernes sundhed og trivsel og for produktiviteten på arbejdsmarkedet? Det skal undersøges på det nye forskningsområde ’arbejdsmiljøøkonomi’.
Tynde kan hjælpe tykke i kampen mod overvægt
Hvorfor kan nogle mennesker ikke tage på, uanset hvad de spiser? Det forsøger forskere fra Metabolismecentret at finde ud af. Forklaringen kan måske være et våben mod fedmeepidemien.
Mikroorganismer kan gøre landbruget sprøjtefrit
Danske forskere bruger avanceret DNA-teknologi til at udvikle naturlige, biologiske metoder til at fremme planters vækst uden sprøjtegift. Om 5-10 år kan skadelige pesticider formentlig udfases – til gavn for grundvandet og biodiversiteten.
Skræklitteraturen viser os, hvem vi er
Gys og gru handler ikke bare om at få hårene til at rejse sig. Horrorgenren er et spejl for vores individuelle angst og en æstetisk ventil for vores kollektive bekymringer. Skræklitteraturens historie er historien om os selv og vores inderste frygt – fra Dracula til dommedag.
”Mobilhøflighed kræver selvrespekt!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Emma Gad om vores skærmvaner.
Svensk og finsk NATO-medlemskab vil være historisk
Putins krig mod Ukraine har fremprovokeret et sikkerhedspolitisk kursskifte i Finland og Sverige. Efter henholdsvis 100 og 200 års alliancefrihed står de nu måske på tærsklen til NATO-medlemskab. I Sverige, der har været neutralt siden 1814, vil beslutningen blive stærkt påvirket af, hvad Finland vælger.
Mindfulness er en effektiv hjælp mod depression
Kognitiv terapi baseret på mindfulness ændrer neurale netværk i hjernen og afhjælper depression. Et år efter mindfulness-forløbet var de depressive symptomer stadig reducerede hos deltagerne. Terapien virker lige så godt mod tilbagevendende depression som medicin.
Børn kan skrive sig til at læse bedre
Danske forskere har lokaliseret tre typiske udviklingstrin i børns skrivning. Det viser sig, at skrivelysten hos børn kan danne grundlag for, at de bliver dygtigere til både at stave, skrive og læse.
Skæbnen er en udfordring – for ukrainere og for vikinger
Ukrainerne viser i denne tid, hvilket stof, de er gjort af. Vi kan få en forståelse af ukrainernes indædte kamp mod russerne ved at se på, hvordan vikingerne opfattede skæbne: Det gjaldt om at vise, hvad man stod for, og skabe sig et godt eftermæle.
Sådan får du skarpere tanker
Bliv klogere på, hvordan du kan udvikle dine kognitive evner ved at give hjernen gode arbejdsvilkår og ved at tage hensyn til, hvordan netop din hjerne fungerer. Med små ændringer i hverdagen kan du udvikle din tænkning. Specialpsykolog Louise Meldgaard Bruun giver gode råd.
Kan DNA-teknologi bringe dinosaurer og mammutter tilbage?
Hvor tæt er vi på at kunne genskabe uddøde arter som mammutter, sabeltigre og dinosaurer? DNA-forskningen har gjort kolossale fremskridt i de 30 år, der er gået siden scifi-filmen Jurassic Park toppede biograflisterne. Men er vi kommet tættere på at kunne vække kæmpeøglerne til live? Og hvad med de arter, som mennesket har fortrængt i nyere tid?
Vi taler for meget om klimaet og for lidt om vejret
Klimadebatten domineres af tørre teknikaliteter, politiske diskussioner og moralske pegefingre. Men klimaforandringerne er også en sanselig hverdagserfaring – små daglige betydningstab, der afkobler os fra årstidernes skiften og naturen omkring os. Vi mangler et intimt sprog for klimaforandringerne, men hvor skal det komme fra?
Mistet lugtesans giver ringere livskvalitet
Forvrænget eller mistet lugtesans får maden til at smage af pap og er et undervurderet handikap hos mange, der har haft corona. Tag med til næsens fascinerende indre og bliv klogere på, hvorfor netop lugtesansen kan genoptrænes.
Sagen genåbnet: Påskemysteriet
Kriminalgåden om Jesu død på korset hører til de mest skelsættende i verdenshistorien. Men hvilke historiske begivenheder ligger bag? Kasper Bro Larsen, professor i teologi, forsøger at kaste lys over mysteriet.
”Udrydder vi naturen, udrydder vi os selv!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge St. Steensen Blicher om regeringens naturparkplaner.
Migræne er koblet til særlige gener – det kan forny behandlingen
Verdens største genetiske studie af migræne har fundet 123 områder af arvemassen, der kan kobles til migræne. Fundene kan revolutionere den fremtidige behandling, skriver en af forskerne bag studiet, Mona Ameri Chalmer fra Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet.
Vil du også have din viden direkte fra forskere?
