Hos Vid&Sans får du ikke hurtige historier, valgflæsk og varm luft. I stedet inviterer vi dig med bagom valgets mange temaer, tal og taler. Med hjælp fra forskere inden for alt fra energi og historie til valgteknik og retorik giver vi dig baggrund, forklaringer og perspektiv.
Da Rusland invaderede Ukraine, fordømte verdenssamfundet dem for at krænke Ukraines suverænitet. I Rusland selv taler Putin om at genskabe familiefaderens, troens og nationens suverænitet overfor de undergravende progressive værdier fra Vesten. Og herhjemme står vi netop overfor at vælge, hvem vi skal adlyde de næste fire år. Men hvor kommer retten til at herske egentlig fra – og hvad der sker, når der er mere end én suveræn, der vil være magtfuldkommen?
2022-valget vil gå over i valghistorien. Stemmefordelingen mellem partierne var markant anderledes end ved tidligere valg, og det har genoplivet en paragraf i valgloven, der ikke har været i brug i 75 år. Og det det er blot ét af flere opsigtsvækkende nybrud.
Valget i tirsdags satte ny rekord i vælgervandringer. I den gennemsnitlige kommune flyttede 3 ud af 10 stemmer mellem partierne. Klik på kortet og se, hvor skreddet var størst.
Blokkene gik i opløsning, nye partier bragede ind, og det hele gik op i bogstavleg. Demokratiforsker analyserer et usædvanligt Folketingsvalg, der vil gå over i historien.
Under den socialdemokrat-røde overflade gemmer sig et flerfarvet Danmark fuld af overraskelser. Vores beregning afslører vilde skred i partiernes lokale styrkeforhold. Se selv, hvor Frie Grønne dominerede og gamle magtpartier forduftede på det alternative danmarkskort.
Først da de sidste stemmer var talt op, stod det klart, at Mette Frederiksen har et rødt flertal bag sig. Venstre går markant tilbage, mens både Moderaterne og Danmarksdemokraterne er kommet bragende ind.
Vi tegner det politiske danmarkskort, som du ikke har set det før. Se her, hvor partierne overpræsterer mest lokalt, og hvordan det har ændret sig de sidste fire valg i netop din valgkreds.
En regering på tværs af rød og blå blok har vi ikke så store erfaringer med i Danmark, men det har de i Finland. Her har det vist sig, at resultatet kan blive en politisk svag regering, fordi partierne vil noget vidt forskelligt.
Mens de røde vælgere er nogenlunde til at regne med, er der opbrud i blå blok, og skreddet er geografisk afgrænset. Borgerlige vælgere er bundstabile i den ene ende af landet og komplet illoyale i den anden.
Et samfund hvor alle har lige muligheder uanset baggrund. Det var oprindeligt tanken med den socialdemokratiske velfærdsstat. Siden 1980’erne er den dog blevet udfordret af en stigende globalisering, og udlændingepolitikken har i årtier splittet både folk og folkevalgte. For skal et statsborgerskab bestemme, hvem der kan få del i den socialdemokratiske kernevelfærd?
Frem til valget 1. november dykker Tænketanken ned i de store valgtemaer. I tredje afsnit møder Tænketanken Magnus Paulsen Hansen, der forsker i beskæftigelsespolitik.
Dansk liberalisme har undergået en lang række forandringer og splittelser de sidste 100 år. Venstre har ikke længere patent på ideologien, og det liberale landskab er i dag splittet i tre fraktioner. Meget tyder på, at balancen mellem de tre bliver afgørende for det borgerlige Danmarks evne til at vinde og fastholde regeringsmagten.
Til dette valg har vi hele 14 at vælge imellem, og det er svært at forestille sig et demokratisk system helt uden dem. Men idéhistorien viser, at politiske partier før har set helt anderledes ud – og kan blive noget helt andet i fremtiden.
Nationalismen kan være både morderisk og fredelig, fordømme ’dem’ og omfavne ’os’. Den er gammel og tit begravet, men genopstår ofte og går igen. Kampen om, hvad nationen er, og hvem der bedst repræsenterer den, er nemlig en afgørende politisk faktor. Ikke mindst ved et folketingsvalg.
Frem til valget 1. november dykker Tænketanken ned i de store valgtemaer. I andet afsnit møder tænketanken ph.d.-stipendiat Frederik Emil Appel Olsen til en snak om klimapolitik og -retorik
Socialliberalismen opstod i et spændingsfelt mellem liberale og økonomiske principper og et ønske om en stat, der kan skabe tryghed og stabilitet. Siden fik markedet meget magt, men i dag er der igen en tiltro til, at staten kan hjælpe sine borgere gennem chok, krig og krise.
De mange partier på stemmesedlen har pustet liv i mediedebatten om spærregrænse og stemmespild. Hvilke partier får slet ikke stemmer nok til at komme i Folketinget? Og er stemmerne på disse partier så ikke spildt? Problemstillingen er yderst relevant ved det kommende folketingsvalg, men mindre enkel, end medierne ofte gør den til.
Ethvert folketingsvalg står som det vigtigste i sin samtid. Nogle huskes længe, mens andre går hurtigere i glemmebogen. Det kommende valg er det 25. i rækken siden grundlovsændringen i 1953. Vid&Sans giver dig et overblik over de første 24.
Kandidattests er blevet et fast indslag i danske valgkampe. Mediernes hjemmesider flyder over med tests, hvor man med få klik kan finde ud af, hvilke politikere man er enig og uenig med. De kan være et nyttigt demokratisk værktøj, men de repræsenterer også et begrænset perspektiv på politiske præferencer og holdningsdannelse.
Socialismen var oprindeligt et forsøg på at forene frihed, lighed og broderskab, og i over 200 år har højrefløjen og venstrefløjen nu kæmpet om retten til at definere ’lighed’. Dén kamp lever i bedste velgående, og næres desuden af, at venstrefløjen nok er enige om de store værdier, men ikke den konkrete politik.
Konservatisme kan antage mange former, og de seneste årtier har bl.a. socialkonservatisme og nationalkonservatisme kæmpet om rampelyset. Folketingsvalget vil vise, hvilken form for konservatisme, danskerne egentlig finder mest tillidsvækkende – og svaret vil formentlig afgøre valget.
Frem til valget 1. november dykker Tænketanken ned i de store valgtemaer. Første afsnit handler om integrationspolitik i selskab med lektor Kristina Bakkær Simonsen.
Statsministerens tale ved Folketingets åbning er en pligthandling dikteret af Grundloven. Men det er ikke en genre, der er størknet – tværtimod. Som Mette Frederiksen demonstrerede med sin tale forleden, er det en sjælden mulighed for at italesætte sit politiske værdigrundlag på egne præmisser.
Mere end fem gange så mange kandidater opstilles til valg, som der er pladser i Folketinget. Men der er stor forskel på, hvor svært det er at blive stillet op for de enkelte partier. Her giver lektor i statskundskab og partiforsker Karina Kosiara-Pedersen et overblik over, hvordan man kan blive opstillet til Folketinget.
Nu er det klart: Tirsdag den 1. november valfarter vi til landets valgsteder og sætter kryds ved et af de 14 partier. Og det i al hemmelighed bag et forhæng. Men at valget foregår på dén måde, er ingen selvfølge. I folkestyrets første halve århundrede var valget både offentligt, udemokratisk og forbeholdt mænd over 30.
Danmark står over for et historisk valg. Med en kold og mørk vinter på vej, en eskalerende krig i baghaven og en klimakrise lige rundt om hjørnet er der god grund til at ønske sig et godt, demokratisk og velovervejet et af slagsen. Som en god start på valgkampen giver Vid&Sans valgforsker Jørgen Elklits Tænkepause-bog ‘Valg’ gratis til alle medlemmer.
I dag åbner landets folkevalgte det politiske efterår med en særlig gudstjeneste, og det har de gjort i snart 175 år. Ritualet hylder folket, folkekirken og Folketinget, men flere politikere kritiserer traditionen – og vokser dén kritik, kan ritualet miste sin betydning.
Hvilken politiker vil du helst drikke en øl med? Det har analyseinstitutter spurgt danskere om i snart 20 år, og svaret fortæller noget om, hvor du sætter dit kryds. Vi stemmer nemlig helst på folk, der lever et liv, vi kan spejle os i, og som drikker og spiser nogenlunde som os.
Siden valget i 2019 har 18 pct. af folketingspolitikerne skiftet parti, er blevet løsgængere eller har forladt Folketinget. Dermed er det et andet Folketing, vi ser i dag, end det, vælgerne sammensatte i 2019. Konsekvensen kan være voksende mistillid hos vælgerne, påpeger professor.
Dyk ned i sektionerne
