Vid&Sans var et forskningsbaseret nyhedsmedie, der dækkede hverdagens nyheder med forskningens ekspertise. Vid&Sans udkom fra 1. oktober 2021 til og med 28. april 2023. Alle historier, vi nåede at udgive, er gratis tilgængelige her på siden. Du kan læse mere om visionerne og lektierne fra Vid&Sans i redaktionens afskedsartikel 600 dage i nyhedslaboratoriet.

Redaktionens udvalgte

Derfor nyder vi pinlighed

Vores empatiske sans bliver ramt hårdt, når vi ser pinlige serier, men måske er det ligefrem godt for os at græmmes og krumme tæer over tv-genren cringe comedy. Det tyder forskning på.

Hvem ejer egentlig din bil?

Ejerskab er på vej ud. Leasing, streaming og service-aftaler udgør en stadig større del af vores forbrug, og selv de ting, vi har købt og betalt, mister vi efterhånden ejerskabet over. Udviklingen er både nødvendig og uundgåelig, men kan ende som en velsignelse eller en forbandelse.

Populære temaer

Dyk ned i Vid&Sans

Den skæve sundhed

Artikelserie, hvor Vid&Sans undersøger nogle af de største udfordringer og muligheder for fremtidens sundhed.

Boghjørnet

Litteraturen fylder sjældent særlig meget i vores samfundsdebatter og samtaler om det, der rører sig lige nu og her. Det gør Boghjørnet noget ved.

Gråt Guld

Vid&Sans har interviewet en række afdøde tænkere, videnskabsfolk, forfattere eller kendisser om et aktuelt emne. Du finder alle interviews her.

Bagom krigen i Ukraine

Vid&Sans følger konflikten og krigen i Ukraine og beder løbende forskere fra relevante fagområder forklare udviklingen og baggrunden for konflikten og de historiske forandringer, den fører med sig.

Kort&Godt

Nogle gange gemmer en historie sig på tværs af landegrænser. Hvor det er nemmest at se ligheder og forskelle på et kort. Du kan finde alle Kort&Godt her.

Nyt fra forskningen

Nyheder fra forskningsverden om alt fra grimme testikler til nye rumteknologier.

Folketingsvalg 2022

Her får du alle analyser, optakter og historier bagom folketingsvalgets mange temaer, tal og taler.

Gastronomisk Tour de France

Kan man lære at forstå det moderne Frankrig, med alt hvad det indebærer af gule veste, indvandring og stormagtsdrømme ved at undersøge, deres madkultur fra A-Z?
Dyk ned i vores temaside om fransk madkultur.

Hvor går EU’s grænse?

Over seks artikler og tre særudgaver af podcastserien Tænketanken, undersøger vi de problematikker og udviklinger, der kendetegner EU’s grænseflader og grænseområder i disse år.

Spørgsmål&Svar

Læsernes spørgsmål – besvaret af forskere. Se dem alle her.

Mellemkrigstiden tur/retur

Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa med dets internationale forviklinger og pressede demokratier?
Læs vores temaserie om mellemkrigstiden.

Holdet bag Vid&Sans

Alle som har bidraget til Vid&Sans gennem tiden, både forskere, skribenter og journalister. Klik på hver person, og se hvilke historier de…

FRA ARKIVET:

Vores fællessangskultur har ændret sig

Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 101 med en undersøgelse af hvad der sker med mennesker, når vi synger. Vi oplever i disse år en stigende interesse for at synge sammen. En ny type fællessangsbegivenheder er begyndt er dukke op, hvor det at synge i sig selv er årsag til at mødes. Det vigtige er nemlig ikke længere sangenes budskaber, men det fællesskab, vi bliver del af, når vi synger sammen. Det fortæller Lea Wierød Borčak, seniorforsker og forfatter til Tænkepausebog nr. 101 fra Aarhus Universitetsforlag. Vid&Sans bringer et uddrag.

Tyskland slås med sine indre dæmoner

Da den tyske efterretningstjeneste for nylig angiveligt afværgede et forsøg på en voldelig revolution, kom det bag på de fleste. 25 højtstående medlemmer af det højrenationalistiske fællesskab Reichsbürger blev anholdt, anklaget for at ville kidnappe politikere, lamme infrastruktur og gennemføre et statskup. Men hvor kommer de højreekstreme rigsborgere fra, og hvad vil de?

Ny implantat-teknologi bør få os til at diskutere vores menneskelighed

Danske forskere har udviklet en mikrogenerator, der kan høste nok energi fra den menneskelige krop til at drive en pacemaker eller andre former for implantater. Det overflødiggør batterier og batteriskifter og får os til at smelte helt sammen med teknologien. Det er grundlæggende godt, men vi bør overveje og diskutere konsekvenserne, mener lektor i teknoantropologi.

Menu