For få uger siden fremlagde regeringen sit udspil til sundhedsreformen ”Gør Danmark sundere”, hvor den bl.a. foreslog, at aldersgrænsen for køb af al alkohol sættes op til 18 år - og at ingen født efter 2010 må begynde at ryge. I 1917, hvor du sad med i regeringen, forøgede I brændevinsafgiften med over 1000 pct. på én gang for at komme den usunde alkoholkultur blandt særligt fattige arbejdere til livs. Hvorfor egentlig beskatte arbejderklassen af et så centralt forbrugsgode – både dengang og i dag? Og hvorfor var du først imod og siden for den så bombastiske brændevinsbeskatning?
- Jeg støtter helt igennem regeringens reform! Og det burde alle gøre, der ligesom jeg har oplevet alkoholens svøbe fra barns ben.
Når mine forældre flyttede fra den ene fattige rønne til den anden i det indre København, var alkoholen en fast følgesvend. Alle de kvarterer, vi boede i, var præget af vaklende fædre, som ikke kunne modstå ”Kong Alkohol”, når først lønnen faldt og svirebrødrene lokkede. Og af letlevende kvinder, som var tvunget til at se verden gennem ølglassets bund for at holde livet ud.
For stort indtag af alkohol har altid været til skade for arbejderne – det tømmer husholdningskassen, og konstant fulde arbejdere kan ikke være politisk og fagligt aktive. Men jeg er også et pragmatisk menneske. Derfor havde jeg ligesom jeres regering et mål om, at vi bør gøre meget for at reducere alkoholens skadevirkninger.
For stort indtag af alkohol har altid været til skade for arbejderne – det tømmer husholdningskassen, og konstant fulde arbejdere kan ikke være politisk og fagligt aktive.
Jeg anerkender dog, at det altid en svær balancegang. Et meget høj afgift på varer med alkohol virker, men det rammer også fyraftensbajeren. Et forbud virker også, men det rammer samtidig det yderst mådeholdne forbrug. Jeg synes, vi skal være åbne for alle forslag – og vejen mod et mere harmonisk samfund kan være brolagt med afgifter, oplysning eller forbud!
Hvis argumentet er, at snaps, cerutter og snus er usundt og derfor dårligt for samfundet som helhed – som vores nuværende regering mener - hvorfor så ikke tage tyren ved hornene og forbyde samtlige sundhedsskadelige sager én gang for alle? På sigt er det vel bedre for alle?
- Selv var jeg først imod idéen om afgifter. Jeg tror, at det var vor sang, ”Internationale”, som spillede mig et puds - ”Vi knuges under stat og love, / vi flås af skattens skarpe klo.” Men senere blev jeg overbevist om, at afgifter faktisk kunne anvendes med fornuft for at begrænse forbruget. Samtidig mener jeg, at man især skal skærme de unge fra at begynde for tidligt. For den gruppe er et forbud på sin plads.
Snusfornuft har været danske socialdemokraters linje lige fra begyndelsen. Vi forholder os til virkeligheden pragmatisk og ikke skråsikkert ideologisk!
Du var jo selv både cigarruller, ædedolk og whisky-ven – og statsminister i 16 år. Hvor går grænsen for statens ansvar i spørgsmålet om befolkningens sundhed? Og ville det ikke være mere givtigt med ændringer i vores drikkevaner og tobakskultur end med flere afgifter og forbud?
- Ædedolk og ædedolk. Jeg er ingen kostforagter på nogen vis, bevares. Livet må jo gerne smage af lidt! Men jeg er også et flittigt menneske, og ind imellem fliden må jeg have et hvil i gode venners lag. Og så kommer der naturligvis alkohol, smørrebrød og en god cigar frem. Det kan ikke undgås. Det skal ikke undgås. Alle har ret til fornøjelser i ny og næ. Man skal ikke altid tjene sit brød i ansigtets sved. Men som sagt man må først gøre sin pligt, før man kan indkassere sin ret til fornøjelser.
Jeg er ganske pragmatisk af natur - akkurat som mit parti. Socialdemokrater er ikke dogmatikere. Staten må gerne påtage sig et ansvar for den enkelte, når den enkelte ikke selv kan. Din sundhed er også statens ansvar! Men vi må aldrig fratage den enkelte fuldstændig for ansvaret for eget liv, medmindre man er ganske ung og bør beskyttes. Man kan vel sige, at jeg – som alle socialdemokrater i øvrigt altid har gjort – hylder mottoet om ”Alting med måde”.
