Genteknologien CRISPR har de seneste år revolutioneret videnskaben. Den gør forskere i stand til at ændre på organismers gener på en billig, hurtig og præcis måde og kan samtidigt anvendes på alt fra forbedring af afgrøder til effektiv sygdomsbekæmpelse. Harmonerer CRISPR-teknologien med dine teorier?
- Nej! Min teori om evolution bygger jo ikke bare på naturlig selektion – en evig konkurrence, hvor vinderen overlever og får mulighed for at videreføre sine gener. Teorien indebærer også, at der opstår en ny og tilfældig variation i generne, hver gang et par formerer sig. Senere naturforskere har påvist, at variationen skyldes mutationer i DNA’et – altså den arvemasse, der videregives til næste generation.
Teknologier som CRISPR fjerner denne tilfældighed, fordi kittelklædte videnskabsfolk nu klipper og klistrer i arvemassen med det specifikke formål at forbedre afgrøder eller reparere syge gener hos mennesker og dyr. Genredigeringen er altså målrettet og ikke tilfældig, og kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan foregå i petriskålene. CRISPR ændrer totalt de tilfældige spilleregler i den naturlige kamp om overlevelse!
Sætter CRISPR-teknologi så den naturlige selektion helt ud af kraft?
- Egentlig har vi i den moderne verden – helt tilbage til min egen tid – sat den naturlige selektion ud af spil, fordi vi kan behandle så mange arvelige sygdomme. Mange mennesker, der tidligere ville have trukket det korteste strå i kampen om overlevelse, kan med medicinsk behandling nu få mulighed for at videreføre deres genetiske egenskaber. Med CRISPR kan vi fortsætte den udvikling, men bare i en endnu vildere skala.
Kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan foregå i petriskålene.
Genredigering giver nu mulighed for, at mennesker med alvorlige arvelige sygdomme som muskelsvind og cystisk fibrose, som vi slet ikke kunne behandle på min tid, får mulighed for at reproducere sig.
Man kan også forestille sig, at CRISPR vil blive brugt til at forbedre menneskers udseende eller begavelse. Hvis disse ændringer opfattes som attraktive, vil mennesker med nye redigerede gener få flere seksuelle partnere – og kan dermed sprede deres nye, kunstige gener.
Gambler forskere ikke med fremtidige generationer, hvis vi benytter en genteknologi som CRISPR uden at kende til alle de fremtidige konsekvenser af den?
- Jo, det kan der være noget om. Jeg og mine kolleger er dog mere bekymrede over, at det særligt er mennesker med dårlige genetiske egenskaber, der får mange børn – mens veluddannede og genetisk stærke individer omvendt får for få. Kan vi derfor forbedre den samlede arvemasse ved hjælp af CRISPR, bør vi nok prise os lykkelige. For mig at se er det fuldstændig ligegyldigt, om ændringer i arvemassen skyldes naturlige mutationer eller en forskers sindrige saksehånd.
Men i sidste ende er det vel ret beset et etisk spørgsmål, og derfor måske mere relevant for en filosof eller teolog. Som naturforsker overlader jeg gerne etikken til andre, og I kan jo spørge mine kloge kollegaer – de plejer at være ganske rundhåndede med den slags snak.
