Det amerikanske firma SpaceX har en vision om at udvikle en billig, fast rute mellem Jorden og Månen og bygge en koloni på Mars – og det har allerede sendt civile rumturister i kredsløb om Jorden. Du skød selv en bemandet raket mod Månen i et af dine værker. Hvorfor er vi så forhippede på at bese, besøge og bebo rummet?
- På grund af vores medfødte nysgerrighed! Menneskeheden er og har altid været drevet af trangen til at opsøge det ukendte og enestående – det gælder også for karaktererne i de fleste af mine værker, der af samme årsag kaldes for Voyages Extraordinaires.
I min dobbeltroman Rejsen til Månen og Rundt om Månen sendte jeg f.eks. en videnskabelig ekspedition fra Jorden, rundt om Månen og hjem igen. De måtte derop, de måtte opleve rummet. Og i denne nysgerrighed ligner de alle de generationer, som siden menneskehedens begyndelse gradvist har udforsket og underlagt sig Jorden – og som nu søger mod nye horisonter med SpaceX!
I din bog var det et privat amerikansk selskab, ”Kanonklubben”, der med økonomisk støtte fra alle verdens lande sendte de tre herrer mod Månen. I dag har 72 nationer rumprogrammer, mens private firmaer som SpaceX udfordrer dem voldsomt i kapløbet. Er der plads nok til alle?
- Ja, rummet er jo uendeligt! Men jeg har egentlig aldrig forestillet mig, at rumekspeditioner skulle være andet end rene private foretagender.
Det er dog ikke kun godt, hvis rummet bliver for de udvalgte få. Privatfolk skyr ingen midler i jagten på fyldte lommer, og regeringer har en farlig tendens til at se rumforskning som en militær mulighed. Ingen af delene er ønskeligt for nogen i det lange løb.
Videnskaben har ofte været bedrevet af rige, begavede genier. Men skal man sigte højere og drive rumfarten til mere end enkeltstående eksotiske eventyr, vil det være nødvendigt med de ressourcer, som kun overordentligt store koncerner – eller endda regeringer – kan stille til rådighed. Skydebomuld er jo ikke billigt.
En række teknologiske landvindinger er gjort i den fantastiske litteratur, længe inden de blev realiseret i den virkelige verden. Kan litteraturen være med til at flytte grænserne for vores forestillingsevne?
- Det kan den bestemt! Et seriøst samspil mellem fantasi og viden bringer ofte både kulturen, videnskaben og samfundet frem. Mit beskedne bud på en rumrejse har formentlig sat fantasien i gang hos mange læsere – og måske ledt nogle af dem ind i videnskabens favn og SpaceX’ hellige haller.
Jeg har dog reelt aldrig ”forudsagt” ret meget – selv om jeg ofte er blevet beskyldt for netop dét. Jeg satte mig derimod grundigt ind i den viden, vi havde til rådighed – og så overdrev jeg måske en lille smule hist og her. Fantasien er jo et fantastisk redskab til at beskrive alt det, som forskere endnu ikke har ord for.
I dit forfatterskab sendte du os rundt om jorden og ind i dens indre, ned på havets dyb og ud i himmelrummet. Har den menneskelige fantasi og nysgerrighed en ydre grænse?
- Vores nysgerrighed er aldeles grænseløs – den strækker sig fra universets begyndelse til dets ende, fra det mindste til det største. Det er meget muligt, at vi aldrig finder alle svarene, men det vil være en virkelig trist dag, hvis vi holder op med at lede!
