Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 109 med et kig på, hvad der sker, når robotterne også begynder at stjæle forfatternes job. Professor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen er et ægte, levende menneske, der i sin lille bog ‘Tekst’ stiller skarpt på, hvad det vil sige, at ord skaber mening, ligesom klæder skaber folk. Og hvad det betyder, at fremtidens tekster ikke længere kun tilhører mennesket. Vid&Sans bringer et uddrag.
Danske forskere har udviklet en mikrogenerator, der kan høste nok energi fra den menneskelige krop til at drive en pacemaker eller andre former for implantater. Det overflødiggør batterier og batteriskifter og får os til at smelte helt sammen med teknologien. Det er grundlæggende godt, men vi bør overveje og diskutere konsekvenserne, mener lektor i teknoantropologi.
Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 108 med en fascinerende fortælling om en helt anden måde at leve sit liv på. Kulturgeograf Hanne Kirstine Adriansen undersøger den fascination, de fleste af os har, for den livsstil, der ikke slår rødder, men i stedet lever som nomader. Vid&Sans bringer et uddrag.
Rusland har meddelt, at landet trækker sig ud af samarbejdet om den internationale rumstation ISS allerede næste år. En symbolsk handling, der gør op med 50 års venskab og samarbejde mellem gamle og nye fjender.
EU’s nye rumstrategi skruer op for mulighederne for at bruge rumteknologi til forsvar og sikkerhed. Det er på kant med gamle aftaler om at holde rummet fri for militær og våben, men det er en uundgåelig udvikling for at beskytte vital infrastruktur, siger astrofysiker.
Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 107 med en god omgang porno. Sociolog Sidsel Harder undersøger porno rolle i unge menneskers tilgang til sex – og måske endda i Folkeskolens sexualundervisning. Vid&Sans bringer et uddrag.
Boligforeninger, kommuner, entreprenører og investorer er i gang med at frasælge almene boliger og grunde som resultat af ghettoloven. Nyt forskningsprojekt viser, hvordan loven bruger to årtiers stigmatisering og racialisering af de almene boliger og deres beboere til at eskalere boligsalg. Tidligere er frivillige forsøg på salg fejlet.
I år er det 30 år siden, Nelson Mandela fik Nobels fredspris. Året efter blev han Sydafrikas første demokratisk valgte præsident. Men bare tre år forinden sad han i Apartheidstyrets fængsel dømt som terrorist. Historien om Mandelas forvandling fra terrorist til en af det 20. århundredes allerstørste skikkelser bør lære os en del om, hvordan vi håndterer nutidens terrorisme.
Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 106 med en undersøgelse af, hvordan det bedste samarbejde sker, når vi bruger både ord og krop til at kommunikere. Samarbejdsforsker
Ella Paldam forklarer med sin tænkepause, hvad vi skal være opmærksomme på, hvis vi vil samarbejde godt – uanset om vi er børn eller voksne. Vid&Sans bringer et uddrag.
Tyre Nichols’ nylige død som følge af politivold har affødt protester over meget af USA. Den ulykkelige hændelse er nemlig kun et enkelt eksempel på større sociale og racemæssige problemer, der plager de forenede stater. Men at den fandt sted i netop sydstatsbyen Memphis er ikke tilfældigt. For byen bærer på nogle af det amerikanske samfunds dybeste historiske modsætninger.
I januar 1993, for 30 år siden, fik Danmark sin første hjemmeside. 10 år før, i januar 1983, blev selve internettet født. Vi gør status på 40 års oplevelser med og tanker om internettet. Hvad det er, hvad det kan – og hvad det truer.
Grib nuet! Det er et klassisk råd, vi ofte hører fra såvel velmenende onkler som Hollywood-film. Men nutidens mennesker har taget det til en så farlig ekstrem, at vi har mistet vores forankring i fortiden og mulighed for at påvirke fremtiden. Det er tid at tage ved lære af tidligere tider og slippe fri af nuets diktatur.
Techgiganter som Facebook og Google afskediger medarbejdere i titusindvis. Skrappere lovgivning og øget modstand mod datahøst tvinger virksomhederne til at gå nye veje, hvis de vil have en plads i fremtidens samfund. Det kalder på kontrol, regulering og krav om mere åbenhed, mener tech-forsker.
Fjendskab er blevet en allestedsnærværende, intens og ofte voldelig del af vores fælles moderne liv. Men det er ikke ren krig og ødelæggelse. Fjendskab kan også være kilde til noble følelser og personlig udvikling.
Ultralydsscannere er ikke længere forbeholdt specialister på sygehusenes radiologiske afdelinger. Om blot to år kan de blive en del af hverdagen i konsultationen hos landets 3500 alment praktiserende læger. Det kan betyde, at sundhedssystemet kan stille mere præcise diagnoser tidligt i sygdomsforløbet, men rejser samtidig nye krav til de i forvejen pressede konsultationer.
Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 105 med en undersøgelse af, hvorfor epidemier som corona og HIV så nemt spreder splid og polarisering. Historien viser, at politikere og medier ofte zoomer ind på de mest sensationelle fortællinger om epidemiernes årsager. Men sundhedsantropolog Jens Seeberg forklarer, hvorfor eksotiske forklaringer ofte skygger for de mere sandsynlige – og forsinker bekæmpelsen. Vid&Sans bringer et uddrag.
Når rådhusklokkerne slår 12 i morgen, går vi ind i et nyt år – som vi har gjort så mange gange før. Kort efter vil såvel medieredaktører som regent og statsminister gøre status på det forgangne og spå om det kommende. Men hvad bestemmer egentlig, hvilke år vi husker længere end blot til næste januar? Historiker Bertel Nygaard giver sit bud på, hvad der får nogle år til at vare længere end andre – og spår om 2022 bliver et af dem.
Har du fået købt de sidste julegaver – og fundet grimassen, der kan passe, hvis du ikke selv får det, du ønsker dig? Hvert år oplever de fleste af os at åbne gaver, vi ikke bliver glade for. Alligevel viser forskningen, at det er vigtigt at udvise taknemmelighed – også når du ikke ligefrem føler den. Taknemmelighedsforsker Jane Flarup forklarer hvorfor – og giver en guide til hvordan.
Da den tyske efterretningstjeneste for nylig angiveligt afværgede et forsøg på en voldelig revolution, kom det bag på de fleste. 25 højtstående medlemmer af det højrenationalistiske fællesskab Reichsbürger blev anholdt, anklaget for at ville kidnappe politikere, lamme infrastruktur og gennemføre et statskup. Men hvor kommer de højreekstreme rigsborgere fra, og hvad vil de?
De højreekstreme kræfter med planer om at omstyrte det tyske demokrati og genindføre kejserriget, som det tyske politi greb ind overfor i sidste uge, var ikke kun fælles om politiske programmer, militær træning og betænkelig omgang med våben. Et måske overraskende uhyggeligt samlingspunkt var også fællessang – bl.a. ud fra lagre med en berømt og berygtet SS-sangbog.
I år er mange danskeres julemåned mere end almindeligt presset på både pengepung, energi og klimaskam. Men det er muligt at give økonomisk overkommelige tøjgaver, der ikke ødelægger planeten. Design- og bæredygtighedsforsker Else Skjold giver dig 5 råd tid til at spare på både tid, penge og planetens ressourcer, når du giver bløde pakker.
Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 104 med en undersøgelse af det mandlige kønsorgan. Alle børn starter som hunkøn i fostertilværelsen, men cirka halvdelen udvikler en penis og ender som biologisk hankøn. Forsker i urinvejskirurgi og penisnørd Jakob Kristian Jakobsen guider gennem penis’ foranderlige liv. Vid&Sans bringer et uddrag.
Intet sted er danskerne så meget traditionalister, som når vi dækker julebord. Men med inflation og klimakrise in mente, er der god grund til at gå traditionerne efter i sømmene – og opdage, at de ældste juletraditioner faktisk kan hjælpe os med at gøre nutidens jul både sundere, grønnere og billigere.
Over hundrede stjerneskud i timen, en kæmpestjerne mere end dobbelt så stor Mars’ bane, et jubilæum for sidste månelanding og en mulighed for at se Mars i en afstand på kun 62 millioner kilometer. Vinterens himmel byder på en masse seværdige øjeblikke under stjernerne.
I søndags startede VM i fodbold, og nu tørner nogle af verdens bedste målskytter sammen på banen. Men hvor svær en øvelse er det egentlig at score mål som Christian Eriksen? Forskning i idrætsvidenskab guider dig til det bedst tænkelige skud.
I Danmark elsker vi kød – i hvert fald spiser vi mere af det end de fleste andre lande i verden. Det er hverken tilfældigt eller gudsgivet nødvendigt. Vores kødkultur er bevidst fremavlet af en landbrugshistorie, der agerede Kirsten Giftekniv for eksportens skyld – med både TV kokke og kogebøger som wingmen
Da Rusland invaderede Ukraine, fordømte verdenssamfundet dem for at krænke Ukraines suverænitet. I Rusland selv taler Putin om at genskabe familiefaderens, troens og nationens suverænitet overfor de undergravende progressive værdier fra Vesten. Og herhjemme står vi netop overfor at vælge, hvem vi skal adlyde de næste fire år. Men hvor kommer retten til at herske egentlig fra – og hvad der sker, når der er mere end én suveræn, der vil være magtfuldkommen?
”Farjokes” er blevet et viralt fænomen. Det er flade vitser uden bid, som tit er umorsomme og af den grund netop morsomme – er der nogle, der synes. Men måske gemmer de dårlige jokes på en langt mere subtil pointe, som forskningen er i gang med at grave i.
De seneste år er der blevet talt meget om demokratiets krise – både internationalt og herhjemme. Men hvilken slags krise er der tale om og er der faktisk mere end en? Få overblik over de udfordringer, demokratiet aktuelt står overfor.
Kuptruslerne lader til at være afblæst og efter fire kaotiske år med Bolsonaro får Brasilien ny præsident. Nøglen til Lulas valgsejr var støtten fra de fattige og en regering hen over midten.
Helt ny metode gør det muligt at behandle sygdomme i hjernen. Ved hjælp af nanomolekyler kan forskere for første gang ’snyde’ hjernens forsvarsmekanismer og åbne en dør ind til hjernens blodkar. Det er kulminationen på årtiers forskning, og dansk hjerneforsker forventer, at det betyder effektiv behandling af sygdomme som Alzheimer og Parkinson inden for de næste tre til fem år.
Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 103 med et skarpt blik på de myter, vi fortæller om verden. Der er ingen ende på, hvor mange gange en myte kan få en ny forklædning. Myter kan nemlig flytte sig fra en kultur til en anden og indgå i en ny kontekst, men stadig bevare deres grundmønster. Aktuelt ser vi, hvordan nogle af vores ældst bevarede fortællinger får en ny betydning i nutidens globale samfund. Vid&Sans bringer et uddrag.
Et samfund hvor alle har lige muligheder uanset baggrund. Det var oprindeligt tanken med den socialdemokratiske velfærdsstat. Siden 1980’erne er den dog blevet udfordret af en stigende globalisering, og udlændingepolitikken har i årtier splittet både folk og folkevalgte. For skal et statsborgerskab bestemme, hvem der kan få del i den socialdemokratiske kernevelfærd?
Til dette valg har vi hele 14 at vælge imellem, og det er svært at forestille sig et demokratisk system helt uden dem. Men idéhistorien viser, at politiske partier før har set helt anderledes ud – og kan blive noget helt andet i fremtiden.
Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 102 med en undersøgelse af tyngdekraften. Det er den naturkraft, fysikere forstår allerdårligst. Men selvom tyngdekraften stadig er en af videnskabens helt store gåder, er der alligevel lidt, vi ved. Og det hele starter med et æble, der falder. Vid&Sans bringer et uddrag.
Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 101 med en undersøgelse af hvad der sker med mennesker, når vi synger. Vi oplever i disse år en stigende interesse for at synge sammen. En ny type fællessangsbegivenheder er begyndt er dukke op, hvor det at synge i sig selv er årsag til at mødes. Det vigtige er nemlig ikke længere sangenes budskaber, men det fællesskab, vi bliver del af, når vi synger sammen. Det fortæller Lea Wierød Borčak, seniorforsker og forfatter til Tænkepausebog nr. 101 fra Aarhus Universitetsforlag. Vid&Sans bringer et uddrag.
Freja fra Kerteminde er sandsynligvis verdens ældste marsvin, og hun er også den hval, der har bidraget mest til forskningen.
Det moderne menneske spiser for meget kød – i hvert fald, hvis vores planet skal kunne holde til det. Men i et evolutionært perspektiv har vores kødspiseri faktisk været afgørende for at skabe de mennesker, vi er i dag. For 200.000 år siden var hjernemad nemlig lig med kød.
Uanset årstiden kan stjernehimlen over os altid byde på noget interessant og smukt at kigge på. Her får du en guide til, hvad det er værd at lægge nakken tilbage for i månederne juli, august og september – god fornøjelse!
Politiet gør i stigende grad brug af retslingvistik til at pejle sig ind på mulige skribenter af eksempelvis trusselsbreve. Sprog- og ordbrug kan nemlig afsløre en masse om afsenderen.
Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 100 med en undersøgelse af det levende jyske sprog. De store sproglige kontraster mellem egnene i Danmark er ved at forsvinde. Men med sit ’kaffeboe’ med ’brøtå·rt’ og ’knæpka·che’ stikker Sønderjylland stadig et nøk mere ud end de andre jyske egne. Det fortæller Inger Schoonderbeek Hansen. lektor i dansk sprog ved Aarhus Universitet og forfatter til Tænkepausebog nr. 100 fra Aarhus Universitetsforlag. Vid&Sans bringer et uddrag.
Selvom det er svært at sige noget præcist om antallet af insekter i fortiden, er der ingen tvivl om, at det summede og kriblekrablede langt mere i gamle dage. Nedgangen i arter af bier er en global tendens, og den kalder på øjeblikkelig handling, mener Yoko Luise Dupont, seniorforsker i biodiversitet og forfatter til Tænkepause-bogen ”Bier”. Vid&Sans bringer et uddrag.
For politikere er det afgørende, at unge vælger ’den rigtige’ uddannelse første gang, gennemfører den og får et job, som stemmer overens med de kompetencer, uddannelsen har givet. Men politikernes normer har ikke hold i virkeligheden, siger professor i karrierevejledning, Rie Thomsen, forfatter til Tænkepause-bogen ”Karriere”.
Ingenting er enten ligegyldigt eller farligt. Det viser tallet 0’s historie. O havde ingen værdi på en romersk markedsplads, men for den kristne kirke var symbolet både satanisk og farlig arabisk magi. I dag kan vi stadig se spor af nullets omskiftelige tilværelse.
I 2020 tjente en typisk boligsælger i hovedstaden 10 gange så meget på salg af sin bolig som den typiske sælger i provinsen. Hver tredje indkasserede mere pr. måneds husejerskab, end en nyuddannet pædagog får i månedsløn. Politikerne – der som regel selv er boligejere – har fået talrige advarsler de sidste årtier, men der mangler fortsat vilje til et opgør med alle tiders største ulighedsmaskine.
Vi danskere forstår ikke vores store nabo mod syd. Så klar er meldingen fra Moritz Schramm, lektor på Syddansk Universitet, Og det er en skam, for faktisk kan vi lære mere af hinanden, end vi tror. I ugens afsnit af Tænketanken afliver vi tre danske myter om tyskere.
Dyk ned i sektionerne
