Ifølge mange biologer er den danske natur i krise. I regeringens nyligt vedtagne Natur- og Biodiversitetspakke fremlagde de dog en plan, der ifølge miljøministeren skal ”sætte naturen fri” – bl.a. ved at oprette ti nye naturnationalparker, hvor flora og fauna kan passe sig selv. Du skrev og digtede jo løs på poetisk vis om skov og krat, ofte med fuglelivet som motiv. Stemmer regeringens planer overens med dit eget natursyn?
- Det er jo et forfærdeligt kors for tanken, at naturen er truet af menneskehedens udfoldelse og egenrådige ageren! Det er mig ganske enkelt ubegribeligt, hvordan det er kommet så vidt. Har Gud virkelig forladt os, siden hans storslåede skaberværk har brug for beskyttelse mod mennesket selv?
Min salige far sagde ofte, at man burde tage livtag med naturen og opdyrke heden for at skaffe de fattige tatere, natmænd og andre randeksistenser i det mørke lynglandskab det daglige brød. Modsat uldjyderne, der omsatte strikvarer til fed flæsk, var hedens gæster ludfattige.
Dengang fandt jeg hans tanker umulige. Tænk sig at opdyrke den kvittende, kvækkende alhede, med dens myriader af urfugle, ryper og skovsnepper, der er så uendeligt meget større end mennesket!
Når jeres regering i dag laver indgreb for at beskytte flora og fauna, må det betyde, at mennesket alligevel var større end heden – og at far fik ret. Men jeg tvivler på, at det kommer småfolk og husmænd til gode. Mennesket har i dag indtaget Guds trone – og både nedbryder, opretter og beskytter i eget navn!
På din tid havde I jo også mange, lange hede diskussioner om naturen, dens udstrækning og formål. Adskiller diskussionerne anno 1822 sig fra dem, vi fører i 2022? Og i så fald hvordan?
- På min tid, ”den nye tid”, som vi kaldte den, blev det diskuteret af såkaldte rationalister, hvordan småfolk kunne få et bedre liv. En idé var at omlægge heden til korn og kartofler. Mennesket skulle indordne sig naturen, leve af den, dyrke den, skyde kronhjorte og fange fugle.
Har Gud virkelig forladt os, siden hans storslåede skaberværk har brug for beskyttelse mod mennesket selv?
Nu er engen blomsterløs, skoven bladløs – og I forsøger at genoprette det, som I selv har pløjet under mulde. Det kan være svært at forstå for en gammel digterpræst som mig.
Mennesker er som muldvarpeskud i en kæmpe plæne. Men nu tror muldvarpeskuddet, at den er alperne. Vi er en del af Guds skaberværk – men vi må ikke tro, at vi er alt, at vi er Gud!
Men hvad eller hvem er naturen egentlig til for? Skal den være nyttig for os i materiel forstand, til vederkvægelse og inspiration for ånden - eller skal den bare være der i sin egen ret?
- Naturen er der aldrig kun i sin egen ret, den er hverken nyttig eller unyttig! Vi er skabt i Guds billede, men lever i en natur, som vi ikke forstår til bunds. Den er almægtig, det er Guds tegn, og i den natur skal mennesket finde sit levebrød, elske den, være i den, leve i den. Dét er naturens opgave!
- Blandt andre Danmarks Naturfredningsforening mener, at regeringen bør gøre endnu mere for at sikre biodiversiteten. Bl.a. har de foreslået, at man bør inddrage flere skovbrugs- og landbrugsarealer og omdanne dem til beskyttede naturarealer. Hvor går grænsen for naturbevarelse, hvis der også skal kartofler og frikadeller på de jyske middagsborde?
- Du præsenterer mange nye ord for mig. Min latinske og græske lærdom lader mig dog forstå, at biodiversitet er naturens mangfoldighed – og at den er truet! Det gør ondt på mig. Hvorfor kan mennesket aldrig lære at finde en balance mellem behov og udnyttelse?
Vi skød og dræbte jo selv den sidste ulv for få år siden. Det skulle vi måske ikke have gjort. Nu bekymrer jeg mig for, hvor mange andre dyr der er gået til siden hen; hvor er de farverige, baskende sommerfugle, storken, der lander og fanger en hugorm, de gryntende vildsvin? Hvor er urfuglen, hedens kongefugl?
Det er en hån mod Gud at lade naturen gå til – og udrydder vi den, udrydder vi os selv!
