Natur & Klima
Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

”Vindmøllen fejer snavset bort og vasker tavlen ren!”

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Johannes V. Jensen om vindmølleparker.

Natur & Klima
Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

Vedvarende energikilder som sol og vind betegnes ofte som nøglen til en fossilfri fremtid, og de seneste 40 år er vindmølleparker i stigende grad blevet en fast del af det danske landskab. Du skrev jo indgående - og meget poetisk – om både naturens og teknologiens kræfter. Ser du vindmølleparker som en positiv udvikling?

- Al udvikling er positiv! Hvad er vindmøllen, der majestætisk rejser sig op i landskabet, hvis ikke selve menneskets egen rejsning ud af mørket, op i lyset, stadig mere fri og elektrisk levende?

I min tid tilbad vi kullet, fordi det var kullet, der lod os accelerere: fabrikken, bilen, motorcyklen. Men I ved, hvordan kullet forrådte fremskridtet. Vindmøllen fejer nu snavset bort, vasker tavlen ren, så I kan skrive nye svimlende hastigheder på den!

Inden udgangen af 2027 er det planen, at der 20 km ud for Thorsminde på den jyske vestkyst skal opføres Danmarks hidtil største havvindemøllepark. Er det bedre, at vindmølleparkerne placeres langt ude i havet, hvor ingen kan se dem, end i enge og plantager og nær ved kysten?

- Maskinens kraft er jordens kraft, og den er vores kraft – den skal hyldes og nydes, ikke fortrydes eller forbydes. Det er typisk dansk middelmådighed at placere denne storslåede erobring af himmelrummet langt ude af syne, som om vi skammer os over at tæmme elementerne.

Som dreng kørte jeg på cykel i Himmerland, altid i kamp mod en jordende modvind. Det er kampen mod modvinden, der har gjort os trodsige, kampen mod modvinden, der har givet os viljen til at stå imod; vindmølleparken er næppe andet end menneskehedens barndomstrods, udformet i uforgængeligt plast!

Vinden var tidligere vor fjende, men vi udvikler os ved at betvinge den!

Det er kampen mod modvinden, der har gjort os trodsige, kampen mod modvinden, der har givet os viljen til at stå imod.

I den lille flække Østerild i Thy står verdens største landvindmølle, som for et par uger siden begyndte at producere strøm. Skal vi være stolte af den?

- Selvfølgelig! Møllen er højere end seks Rundetårne stablet oven på hinanden, og sangen fra dens 115 meter lange vinger sætter strøm til 20.000 af jeres huse samtidig.

Når man står under den, udgår der en summen fra møllens rotationer, et bedøvende gny, der minder os om fortidens ildsteder. Den minder os også om den roterende klodes egen lyd – den glemte lyd, som ligger gemt i os, men som pludselig kan vågne i mødet med en sådan maskine, som trangen til forplantning vågner i den slumrende ungersvend. Vingernes susen er lyden af det liv, der strømmer gennem os!

Fremskridtet truer kun dem, der i forvejen er for frygtsomme til at holde det evigt foranderlige liv fast.

Men hvad er egentlig det vigtigste – hensynet til den teknologiske udvikling eller at naturen kan stå uberørt hen?

- Uberørt natur er et fatamorgana, drømt frem af dekadente byboere, der har glemt alt om, hvordan elledningernes kraft forbinder sig med de urkræfter, der lader mennesket se fra og ud over naturen.

I min romanserie Den Lange Rejse viser jeg klart, hvordan vi netop først bliver mennesker i det øjeblik, hvor vi forstår vores forbundethed til naturen – og kan hæve os over den ved at styre den!

Vindmølleparker er ofte blevet mødt med hård kritik fra særligt naboer i lokalområdet. Tror du, vi vil se den samme modstand i fremtiden? Og kan man gøre noget for at imødegå den?

- Fremskridtet truer kun dem, der i forvejen er for frygtsomme til at holde det evigt foranderlige liv fast. Vindmølleparkens himmelstræbende opfindsomhed er et skridtspark til de indadvendte, til de handlingslammede, til romantikerne, som ser bagud, selv om tiden altid bevæger sig fremad! Talentløs modstand må aldrig dræne vores skabertrang. Ignorer ignoranterne og vend ansigtet mod fremtidens lys. Beundr de malende møllevinger, mens de forvandler naturens eget åndedræt til varme, der varer ved!

Gråt guld

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I praksis beder vi en dansk forsker med forstand på den pågældende tænker om at føre pennen.

Johannes V. Jensen (1873-1950) var en meget produktiv dansk forfatter og samfundsdebattør. Jensens nybrydende prosa og store interesse for både biologi og den industrielle verdens mange frembringelser gjorde ham til en af de mest læste og omdiskuterede moderne danske forfattere. Mest kendt er han for ungdomsromanen Kongens Fald (1900-01), for romanserien Den lange Rejse (1908-1921) og for sine eksperimenterende korte tekster, såsom de mange bind af Himmerlandshistorier og Myter. Han modtog Nobelprisen i litteratur i 1944.

Hans svar er skrevet af Stefan Iversen, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet. Iversen forsker i fortællinger og retorik.

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist og redaktør på Vid&Sans. Skriver bl.a. om kultur, historie, politik og samfundsforhold.
Lektor, Aarhus Universitet
Ph.d. og lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur, leder af ph.d.-programmet Kunst, Litteratur og Kulturstudier på Aarhus Universitet. Iversen forsker i fortællinger og retorik og har blandt andet skrevet om Johannes V. Jensens eksperimenterende litteratur.

ENDNU MERE GRÅT GULD TIL DIG

Menu