Samfund & Individ
Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

”Tinder er et symptom på jeres triste travlhed!”

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Casanova om dating-apps.

Samfund & Individ
Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

I dag finder mange intimitet og kærlighed ved hjælp af forskellige dating-apps. Du var jo selv en fantastisk scoretrold – i hvert fald ifølge dig selv. Hvordan bar du dig ad i en tid uden Tinder og Happn? Og ser du egentlig de moderne remedier som en succesfortælling eller falliterklæring i kunsten at forføre?

- Jamen, jeg stødte jo konstant ind i kvinder, der med få undtagelser var optændt af lyst til elskov. Selskabelighed fyldte langt mere på min tid end i dag. I de kredse, jeg frekventerede, levede man af renter, jord, investeringer og lån. Man brugte tiden på at udvide sin horisont gennem studier, rejser og møder med bestandigt nye mennesker. Om aftenen mødtes man til storslåede middagssammenkomster, man forsamledes hos en fornem værtinde for at diskutere digtning, kærlighed og videnskab, gik i teatret og operaen.

Åh, det var storslået! Nerverne befandt sig i konstant ophidselse – alle disse brusende skørter, smægtende blikke, svulmende bryster, fugtede læber. Et frydefuldt sansebombardement!

I, derimod, kender intet til sansernes vold - og de såkaldte ’datingapps’ må være et nødvendigt onde i denne triste æra, hvor alle synes at foretrække hjemmets arne frem for selskabslivets fornøjelige virak.

Hvorfor tror du, at dating-apps er så uhyre populære i dag – hvad siger det om vores tid? Og ville du selv have oprettet en profil på Tinder, hvis det havde været muligt dengang du kurtiserede løs på overklassens bonede gulve i Venedig, Paris og Amsterdam?

- I arbejder jo konstant! Og selvom kirken har mistet sin magt, bruger I mere tid på at pine jeres legeme med øvelser end på at lade det henrykkes af elskov. Alt skal optimeres, have et formål, bringe jer videre i livet. Intet er interessant i sig selv, her og nu, og I kedes og ærgres, før solen står op!   

I benytter disse såkaldte dating-apps for ikke at ’spilde tid’ på at kurtisere personer, som ikke ’matcher’ jeres profil.  Nogle vil måske mene, at jeg også ’swipede’ gennem Europas underkjoler. De tager fejl! Jeg dvælede ved hver eneste erobring, og altid stræbte jeg efter gensidig tilfredsstillelse.

Nej, jeg ville da aldrig oprette en profil – min profil er jo allerede den smukkeste på jord! Hvorfor dog reducere sig selv til et ansigt i en lang række af ansigter? Hvilket uhørt demokrati! Hvorfor skulle jeg risikere at blive ’swipet’ bort af en yndig hånd, som jeg under normale omstændigheder kunne fastholde alene med mine læbers kys?

Dine forførelsesmetoder var jo ikke altid lige fine i kanten, og mange i din samtid beskrev dig som et raserende rovdyr. Ikke sjældent måtte du da også flygte i al hast fra lovens lange arm og ægtemænds knyttede næver. Alligevel er du i populærkulturen blevet synonym med en succesfuld – om end halvfarlig – libertiner. Hvorfor har vi tilsyneladende stadig brug for at dyrke fortællingen om dig og dine seksuelle eskapader?

- Må jeg være fri - et raserende rovdyr? Herre Jemini.

Jeg begik fejl, indrømmet, og de hjemsøger mig stadig. Men drop forargelsen. Verdensøkonomien har brug for min fortælling. Et lystimperativ påtvinger menneskene et ørkesløst forbrug, og uden det ville samfundshjulene gå i stå. Men, ak, det udpiner den naturlige evne og drivkraft for lystfølelse. Jeg begærede i frihed, og for mig var nydelse forbundet med en ekstatisk oplevelse af noget overmenneskeligt.

Fortællingen om min, den store Casanovas, umættelige appetit på kvinder holder liv i en fantasi om spontan og utrættelig lyst, som kaster et fortryllende skær af lyksalig sanselighed tilbage på jeres glædesløse jagt på mere af det hele.

Men først nu forstår jeg den egentlige grund til, at De har henvendt Dem til mig! De og Deres lidenskabsløse læsere forsøger i virkeligheden at gøre mig kunsten efter. Men I bliver aldrig mere end tarvelige imitatorer af Europas største forfører! 

Gråt guld

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I praksis beder vi en dansk forsker med forstand på den pågældende tænker om at føre pennen.

Giacomo Casanova (1725-1798), var en veneziansk eventyrer, forfatter og herostratisk berømt kvindebedårer. Casanova foretog mange rejser rundt i Europa. Her mødte han et bredt udsnit af datidens befolkning foruden kardinaler, konger og kunstnere som f.eks. Voltaire, Goethe og Mozart. Undervejs på sin færden forførte han et utal af kvinder med mere eller mindre fine metoder. Casanova afskyede ægteskabet og blev aldrig gift. Efter mange år på farten, afbrudt af gældsfængsel og anklager om spionage, blev Casanova i 1785 ansat som sekretær for en bøhmisk greve hos hvem han blev til sin død. I 1789 påbegyndte han sine erindringer, der fik den franske titel Mémoires ou Histoire de ma (Mit livs erindringer). Værket findes i forskellige oversættelser og udgivelser og udkom 2013-2015 i den fornemme franske Pleiade-serie. Histoire de ma vie anses for at være en af de væsentligste kulturhistoriske kilder til 1700-tallets kultur.

Hans svar er skrevet i samarbejde med Anne Fastrup, ph.d. og lektor i litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Fastrup har bl.a. forsket i 1700-tallets libertinere.

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist og redaktør på Vid&Sans. Skriver bl.a. om kultur, historie, politik og samfundsforhold.
Lektor, Københavns Universitet
Anne Fastrup er ph.d. og lektor i Litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Hun forsker i spansk, fransk og engelsk litteratur 1500-1800.

ENDNU MERE GRÅT GULD TIL DIG

Menu