Regeringen har tidligere fremført en idé om, at mindst 40% af alle bestyrelsesposter i virksomheder med mere end 50 ansatte bør gå til kvinder. Du regnes ofte som en af Danmarks første kvindesagsforkæmpere, og du blev faktisk den første kvindelige tjenestemand, da du i 1866 blev ansat som telegrafist. Er kønskvoter i bestyrelser den rigtige vej at gå for at opnå mere ligestilling i samfundet?
- Morsomt, at man nu til dags kalder mig for kvindesagsforkæmper! Der var ingen samlet kvindesag i landet på min tid, og jeg stod altså temmelig alene med idéen om at kæmpe for damernes emancipation. Den slags debatter slog først for alvor igennem efter min død.
Men det er da glædeligt, at kvinderne nu er blevet så bevidste om eget værd, at de tør bevæge sig ind på mændenes domæner. Dog er jeg usikker på, om bestyrelsesarbejde egner sig for kvinder. Hvad bliver det næste – kvinder, der ryger pibe?
Hvad betyder ordet ’ligestilling’ for dig?
- Jeg må indrømme, at jeres idé om ”ligestilling” har en bitter bismag af ensretning, og det er alligevel for moderne for min smag. Ønsker Deres generation virkelig at frigøre kvinderne ved at lade dem blive som mænd? Jeg ville nødigt træde ind på mandens vej og sidde krumbøjet på et støvet studerekammer eller kedeligt kontor – eller dø i krig!
Gud skabte os jo forskellige af en grund, og kønnenes formål i livet er derfor også forskellige. Påtvungne ’kønskvoter’ udtværer vores særegenheder – og dét kan opløse samfundet!
Det væsentligste må dog være, at kvinder i jeres tid gives den samme grad af åndelig og uddannelsesmæssig frihed som mænd. Derfor foretrækker jeg ordet emancipation!
Er der grundlæggende forskel på, hvilken rolle henholdsvis mænd og kvinder bør og kan udfylde i samfundet? Og bør det i så fald afspejle deres plads på arbejdsmarkedet?
- Som jeg skriver i Clara Raphael, må kvindens fremmeste opgave her på jorden være at fungere som et rent spejl, hvori manden kan se idealet. På den måde komplementerer mænd og kvinder hinanden.
Men kvinden kan først nå sit fulde potentiale, når hun frisættes for de begrænsninger, som samfundet så længe har lagt for hendes åndelige udvikling - og lige på dét punkt er I godt på vej!
Kritikere af idéen om kønskvoter har påpeget, at kvoter vil skabe en ulige situation, hvor mænd vælges fra og kvinder vælges til på baggrund af køn og ikke kvalifikationer. Er det en berettiget kritik?
- Ingen bør vælges til eller fra alene på baggrund af køn! Disse kønskvoter lyder for mig som en ny form for tvang, der i ligestillingens navn driver kvinder ind i mændenes verden.
Kun uden tvang kan de to køn udfolde hver deres potentialer til fulde, sådan som Gud har villet det fra begyndelsen.
Ved hjælp af din litteratur kæmpede du selv for, at kvinder fik flere muligheder for at få en uddannelse, udvikle sig og blive mere uafhængige af mænd. Kan kønskvoter ikke være med til at sikre, at flere kvinder netop kan få bedre jobs, højere lønninger, mere frihed og mere indflydelse – og dermed blive mere ligestillet med samfundets mænd?
- Jeg tror på, at emancipationen kan føres videre uden kvoter. Se bare på mig. Jeg opnåede at arbejde ved telegrafen, at blive landets første kvindelige tjenestemand, og det uden én eneste kvote! Min position blev da også bemærket af mine mandlige kolleger – og ikke altid omtalt i lutter rosende vendinger.
Ryd først og fremmest alle forhindringer for kvindernes frie udfoldelse af vejen og giv mænd og kvinder lige muligheder i samfundet. Så skal de bedst egnede til den slags arbejde nok finde vej til bestyrelseslokalerne – uden statens indblanding og uanset køn!
