Samfund & Individ
Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

”Kønskvoter er en ny form for tvang!”

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Mathilde Fibiger om kønskvoter i bestyrelser.

Samfund & Individ
Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

Regeringen har tidligere fremført en idé om, at mindst 40% af alle bestyrelsesposter i virksomheder med mere end 50 ansatte bør gå til kvinder. Du regnes ofte som en af Danmarks første kvindesagsforkæmpere, og du blev faktisk den første kvindelige tjenestemand, da du i 1866 blev ansat som telegrafist. Er kønskvoter i bestyrelser den rigtige vej at gå for at opnå mere ligestilling i samfundet?

- Morsomt, at man nu til dags kalder mig for kvindesagsforkæmper! Der var ingen samlet kvindesag i landet på min tid, og jeg stod altså temmelig alene med idéen om at kæmpe for damernes emancipation. Den slags debatter slog først for alvor igennem efter min død.

Men det er da glædeligt, at kvinderne nu er blevet så bevidste om eget værd, at de tør bevæge sig ind på mændenes domæner. Dog er jeg usikker på, om bestyrelsesarbejde egner sig for kvinder. Hvad bliver det næste – kvinder, der ryger pibe?

Hvad betyder ordet ’ligestilling’ for dig?

- Jeg må indrømme, at jeres idé om ”ligestilling” har en bitter bismag af ensretning, og det er alligevel for moderne for min smag. Ønsker Deres generation virkelig at frigøre kvinderne ved at lade dem blive som mænd? Jeg ville nødigt træde ind på mandens vej og sidde krumbøjet på et støvet studerekammer eller kedeligt kontor – eller dø i krig!

Gud skabte os jo forskellige af en grund, og kønnenes formål i livet er derfor også forskellige. Påtvungne ’kønskvoter’ udtværer vores særegenheder – og dét kan opløse samfundet!

Det væsentligste må dog være, at kvinder i jeres tid gives den samme grad af åndelig og uddannelsesmæssig frihed som mænd. Derfor foretrækker jeg ordet emancipation!

Er der grundlæggende forskel på, hvilken rolle henholdsvis mænd og kvinder bør og kan udfylde i samfundet? Og bør det i så fald afspejle deres plads på arbejdsmarkedet?

- Som jeg skriver i Clara Raphael, må kvindens fremmeste opgave her på jorden være at fungere som et rent spejl, hvori manden kan se idealet. På den måde komplementerer mænd og kvinder hinanden.

Men kvinden kan først nå sit fulde potentiale, når hun frisættes for de begrænsninger, som samfundet så længe har lagt for hendes åndelige udvikling - og lige på dét punkt er I godt på vej!

Kritikere af idéen om kønskvoter har påpeget, at kvoter vil skabe en ulige situation, hvor mænd vælges fra og kvinder vælges til på baggrund af køn og ikke kvalifikationer. Er det en berettiget kritik? 

- Ingen bør vælges til eller fra alene på baggrund af køn! Disse kønskvoter lyder for mig som en ny form for tvang, der i ligestillingens navn driver kvinder ind i mændenes verden.

Kun uden tvang kan de to køn udfolde hver deres potentialer til fulde, sådan som Gud har villet det fra begyndelsen.

Ved hjælp af din litteratur kæmpede du selv for, at kvinder fik flere muligheder for at få en uddannelse, udvikle sig og blive mere uafhængige af mænd. Kan kønskvoter ikke være med til at sikre, at flere kvinder netop kan få bedre jobs, højere lønninger, mere frihed og mere indflydelse – og dermed blive mere ligestillet med samfundets mænd?

- Jeg tror på, at emancipationen kan føres videre uden kvoter. Se bare på mig. Jeg opnåede at arbejde ved telegrafen, at blive landets første kvindelige tjenestemand, og det uden én eneste kvote! Min position blev da også bemærket af mine mandlige kolleger – og ikke altid omtalt i lutter rosende vendinger.  

Ryd først og fremmest alle forhindringer for kvindernes frie udfoldelse af vejen og giv mænd og kvinder lige muligheder i samfundet. Så skal de bedst egnede til den slags arbejde nok finde vej til bestyrelseslokalerne – uden statens indblanding og uanset køn!

Gråt guld

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I praksis beder vi en dansk forsker med forstand på den pågældende tænker om at føre pennen.

Mathilde Fibiger (1830-1872), dansk forfatterinde og kvindesagsforkæmper. Udgav som 20-årig anonymt brevromanen Clara Raphael (1851), som vakte skandale, fordi hun heri erklærede at ville kæmpe for kvinders frigørelse. Desuden forfatter til bl.a. pjecen Hvad er Emancipation? (1851) samt romanerne En Skizze efter det virkelige Liv (1853) og Minona (1854), alle med frigørelse som tema. Uddannet telegrafist i 1863 og senere ansat i statstelegrafien som den første kvindelige tjenestemand i Danmark. Medlem af Dansk Kvindesamfund fra stiftelsen i 1871 og senere anerkendt som en af kvindesagens tidligste danske stemmer.

Hendes svar er skrevet i samarbejde med Cecilie Bønnelycke, cand.mag. og museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster. Bønnelycke forsker bl.a. i køns- og seksualitetshistorie.

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist og redaktør på Vid&Sans. Skriver bl.a. om kultur, historie, politik og samfundsforhold.
Cand.mag. og museumsinspektør
Cand.mag. og museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster. Bønnelycke forsker bl.a. i køns- og seksualitetshistorie, seksualmoralske polemikker og 1800-1900-tallets stærke kvindeskikkelser. Hun har desuden forfattet bogen Sædelighedsfejden i Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier.

ENDNU MERE GRÅT GULD TIL DIG

Menu