Samfund & Individ
Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

”Kvinder bør gribe magten!”

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Margrete 1. om kvindelige statsledere.

Samfund & Individ
Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

Siden Grundlovens indførelse har vi haft to kvindelige statsministre i Danmark – og lige om hjørnet lurer en valgkamp, der kan koste den sidste posten. Du var selv en succesfuld statsleder og formåede endda at blive et af de mest magtfulde mennesker i hele Norden i 1400-tallets begyndelse. Hvorfor søren har vi kun haft to kvindelige statsministre, når du allerede for 600 år siden viste, at kvinder bestemt kan være duelige magthavere?

- Jeg er målløs! Handler kvinders liv stadig kun primært om fødsler, børn, madlavning og husholdning?

På min tid fik ingen kvinder valget om en selvstændig karriere, altså undtagen mig. I en alder af kun 27 år fik jeg regeringsmagten i både Danmark og Norge. I første omgang dog kun i rollen som formynder for min lille søn, da min mand, kong Håkon af Norge, døde alt for tidligt.

Min far, kong Valdemar Atterdag, var min store læremester udi magtens mysterier. Han var klog, kynisk og forstod, at magt må sikres med alle midler. Jeg måtte derfor vælge mellem magten og et nyt ægteskab med flere børn. Jeg greb magten – og flere kvinder bør gøre det samme!

Tror du kvinder skal præstere lidt ekstra for at komme i betragtning til magten i vores tid? Og bliver de simpelthen målt på andre standarder end mænd? Den finske statsminister kom f.eks. vældig i vælten da et par ret harmløse fest-filmklip blev lækket til pressen.   

– Det er mig ubegribeligt, at I tillader professionelle skrivere at svælge i jeres privatliv!

Men har kvinder ikke altid skulle overpræstere i alle livets facetter? Det er svært at blive taget seriøst som kvinde i en verden domineret af mænd, men mulighederne har dog ændret sig mærkbart.

Nu kan kvinder få uddannelse og gøre karriere. Det var utænkeligt på min tid. De magtfulde hansestæder skrev på et tidspunkt til det danske rigsråd og spurgte, om ”det ikke var lige lovlig store sager at overlade til fruen”. Ha! Jeg skulle nok vise dem – og snart blev de klogere!

Det er dog en begyndelse, at vi faktisk har haft to kvindelige statsministre. Og det lader til, at den nuværende har lært sig magtens spil – at en regent må skære igennem og ofre en bonde eller borger, hvis riget rystes. Det samme gjorde jeg, bl.a. da jeg forbød adelen at bygge flere borge!

Kritikere har påpeget, at magtstrukturer i vores samfund forfordeler kvinder fordi systemet er udtænkt, opbygget og tilpasset mænd gennem århundreder. Hvis det er sandt, var det vel også tilfældet på din tid – og alligevel blev du enormt magtfuld. Hvordan bar du dig ad?

- Hvis man vil opnå og beholde magten, må man lære at udøve den!

Lige fra starten havde jeg en sindrig politisk plan om at samle Norden. Mit politiske projekt var tæt på at kuldsejle i 1387, da min søn Oluf pludselig døde, men kun en uge efter blev jeg valgt som rigets regent. To år senere besejrede jeg den svenske konge på slagmarken, og så var mulighederne åbne for at skabe en union mellem de nordiske lande. Normalt er jeg jo ikke meget for krig, men nogle gange kan et åbent opgør være nødvendigt.

Vil kvinder til tops i samfundet, må de indstille sig på, at det er en hård verden. Hensyn er et fremmedord. Men nu skal de heldigvis ikke længere tie i store forsamlinger. Medmindre de altså tilhører nogle af rigets religiøse ø-samfund, hører jeg.

Har du her på falderebet nogle sidste gode råd til vores nuværende statsminister, der formentlig snart skal forsøge at holde stand på Borgen i valgkampens hede?

- Jeres leder kender jo allerede magtens spilleregler og Borgens mørke korridorer! Men det såkaldte demokratiske system, som I åbenbart bryster jer af, må gøre det overmåde svært at lede et land, specielt i krisetider.  

Jeg var heldigvis selv forskånet for flertallets tyranni. Det var dog ikke just en dans på roser at overvære min fostersøn, Erik af Pommern, misforstå magtspillet, når han gang på gang tildelte plattenslagere både penge og privilegier. 

Det er afgørende, at den jævne befolkning føler, at regenten sikrer lov og orden. Ellers må de, og med rette, afsætte ham - eller hende!  

Mit vigtigste råd er dog, at hun kun bør omgive sig med solide støtter, hun kan stole fuldstændigt på! Jeg havde selv en livslang ven og rådgiver i Roskildebispen Peder Jensen Lodehat.

Men når alt kommer til alt, og valget om magten skal stå, kan man kun vide ét - at grænsen mellem venskab og fjendskab er ubehagelig hårfin!

Gråt guld

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kulturperson eller statskvinde om et aktuelt emne. I praksis beder vi en dansk forsker med forstand på den pågældende tænker om at føre pennen.

Margrete 1. (1353-1412), var regent i Danmark, Norge og Sverige og uden sidestykke den mest magtfulde danske kvinde i Middelalderen. Kun 10 år gammel blev hun gift med den norske konge. Efter hans død overtog hun styret som formynder for sin lille søn, og da han døde kun 17 år gammel, blev hun valgt som regent i både Danmark og Norge. I 1397 fejrede hun sin største triumf ved at samle de nordiske riger i Kalmarunionen, der kom til at vare i 126 år. Hendes fostersøn Erik af Pommern blev hyldet som konge over unionen.

Hendes svar er skrevet i samarbejde med Vivian Etting, museumsinspektør og seniorforsker på Nationalmuseet. Etting forsker bl.a. i middelalderens borge og Kalmarunionens epoke.

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist og redaktør på Vid&Sans. Skriver bl.a. om kultur, historie, politik og samfundsforhold.
Museumsinspektør og seniorforsker
Vivian Etting er museumsinspektør og seniorforsker på Nationalmuseet. Hun forsker bl.a. i middelalderens borge og Kalmarunionens epoke, og har udgivet bøger og en lang række artikler om begge emner, bl.a. biografien Margrete 1. En regent og hendes samtid (4. udgave udkom i 2021).

ENDNU MERE GRÅT GULD TIL DIG

Menu