I 2019 vedtog EU, at alle forældre fra 2022 skal have ret til minimum to måneders øremærket barselsorloven. I Danmark er man landet på en model, hvor barslen i udgangspunktet ligestilles mellem forældre/medforældre. Er den ordning et skridt i den rigtige retning for mere ligestilling mellem kønnene?
- Ja, mon ikke det kan hjælpe med at punktere den gamle myte om moderinstinktet, der ser ud til at leve i bedste velgående i debatten? Vi er ikke født forældre, vi bliver det – og det gælder kvinder såvel som alle andre.
Når det er sagt, er jeg skeptisk over for ”ligestilling” som målet. Den ide forudsætter, at vi har to naturskabte størrelser, Manden og Kvinden, som det så gælder om at sætte lig hinanden. Jeg er mere interesseret i frigørelse, det vil sige, at vi bliver af med kønnet såvel som andre sociale kategorier, så enhver frit kan vælge sig selv. Voilà!
Men du er jo eksistentialist, mener du ikke at det må være op til den enkelte at træffe sine valg?
- Jo, men som jeg også skriver i mine erindringer, har jeg med årene indset, at det er naivt at operere med abstrakte kategorier som det enkelte ”menneske”, for ethvert menneske befinder sig i en bestemt situation. Man bliver simpelthen nødt til at tage de materielle omstændigheder i betragtning. Og så længe vi har en gruppe – her mænd – der står bedre økonomisk, så familier ofte føler sig presset til at lade dem gå på arbejde, er betingelserne ikke til stede for at vælge i frihed. Øremærket barsel ser også ud til at være en måde at skubbe til denne kunstigt skabte ulighed på.
Det er ganske enkelt et kulturelt påfund, at Moderen har en privilegeret status i forhold til at passe barnet.
Hvad tænker du om det ofte fremførte argument, at det handler mere om kvindens karrieremuligheder end om barnets tarv?
- Nu skal jeg fortælle Dem en ting, unge mand. Jeg har personligt studeret en lang række kvindekroppe, om jeg må være så fri, og jeg har stadig til gode at finde det sted på legemet, hvor der står skrevet, at kvinden er den bedste omsorgsperson for barnet, som flere tilsyneladende stadig mener i dag. Hvorfor? Fordi biologien er umælende, i sig selv meningsløs. Det er op til os at fortolke hvad kroppen betyder, for eksempel når vi har forstået kvindens menstruation og ungpigeforelskelse som et tegn på, at hendes bestemmelse her i livet er at agere slave for slægtens videreførelse.
Det er os selv, der gennem historien har holdt Kvinden fanget i immanens, det vil sige beskæftiget med usynligt arbejde i hjemmet, og det er ganske enkelt et kulturelt påfund, at Moderen har en privilegeret status i forhold til at passe barnet – og, nu vi er i gang, opvasken og madpakken og fødselsdagshilsnerne…
Heldigvis er historien ikke slut endnu, og det er da godt at høre at I i Danmark er i gang med at tage et opgør med de konservative forestillinger om køn. De kommende generationer vil takke jer. Bon courage!
