Samfund & Individ
Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

”Verden vil bedrages – af mennesker som mig!”

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge P.A. Alberti om finanssvindel.

Samfund & Individ
Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

I den såkaldte udbyttesag har udenlandske storsvindlere fiflet med de danske skatteregler for et tocifret milliardbeløb – og sagen er langt fra afsluttet. Du var nyligt fratrådt justitsminister og formand for Bondestandens Sparekasse da du i 1908 blev afsløret i en af danmarkshistoriens største svindelsager. Er det blevet nemmere eller sværere at svindle i stor stil?  

- Verden vil bedrages! Da beskyldningerne føg om ørene på mig, skjulte jeg mig bag min autoritet – jeg var trods alt minister, sagfører, bankmand, behængt med ordener og født med en sølvske i munden. Hvorfor pokker skulle jeg svindle? Selv statsrevisorerne bukkede for mig, for magt drager, forfører og afskrækker – og sådan er det stadig, ser jeg.

Jeg forlod Rigsdagsbygningen med hæder og ære og pensionen i behold. Først da mit bedrageri var så stort, at det ikke længere kunne skjules, og Politikens grådige gribbe kredsede over mig, gik jeg til politiet.

Men teknisk og administrativt er det blevet vanskeligere i dag. Jeg var trods alt min egen bogholder og revisor og udformede falske dokumenter ved hjælp af et simpelt legetøjstrykkerisæt. Nu om dage kræver den slags, at man kan håndtere en datamat…

Ved suspekte transaktioner med sparekassens obligationer og vilde børsspekulationer i sydafrikanske guldminer, svindlede du for 15 millioner kroner – noget nær 1 milliard i nutidskroner. Hvorfor pokker gjorde du det? Du havde jo politisk tæft og en god karriere foran dig.

- Jeg var jo allerede komplet insolvent, da jeg gik ind i politik. Jeg var ikke drevet af ideologi, men af udsigten til den store gevinst, og den politiske karriere var et forsøg på at forlænge tidsrummet, hvor jeg kunne vende underskud til overskud. Det er lykkedes for andre både før og siden.

Ministerårene gjorde det nemlig muligt for mig at affeje enhver beskyldning som politisk forfølgelse. Samtidig oprettede jeg en avis med det ene formål at forfølge mine modstandere, og jeg belønnede loyale støtter med velbetalte bestyrelsesposter. Jeg fremstod stor og stærk, men fremtoningen dækkede over en svaghed – at jeg led af den djævelske spillegalskab!

Sagen fik enorme konsekvenser. Din chef, statsminister I.C. Christensen, måtte træde tilbage, da han i god tro havde lånt sparekassen et vanvittigt beløb direkte fra statskassen, og du blev straffet med otte år i tugthuset – og mistede både status og ægteskab. Er storsvindlere udpræget egoistiske mennesker?

- Storsvindlere er risikovillige mennesker drevet af spændingen og drømmen om den store gevinst. Men de er også ensomme mennesker, der ikke har mulighed for at dele deres viden med andre - ikke engang med ægtefælle eller maitresse. Derfor stoler de kun på sig selv!

Min chef var ganske vist en rævesnu politiker, men også en elendig menneskekender, som ikke havde fantasi til at forestille sig, at der fandtes mennesker som mig. Skruppelløshed var min karakterbrist og naivitet var hans – og det gennemskuede og udnyttede jeg!

Du blev jo også kendt for i 1905 at indføre den stærkt omdiskuterede stokkeprygl for volds- og seksualforbrydere. Op til 27 slag i bagdelen. Er vejen mod et mere sikkert finansielt system brolagt med hårdere og mere konsekvente straffe til Alberti-skikkelser?

- Stokkepryglene var jo bare en simpel afledningsmanøvre – og den virkede! Loven fik straks mine politiske modstandere til at se rødt. Hævnstraffe var en tilbagevenden til middelalderens barbari, klagede de – og snart havde de glemt alt om blodrøde regnskabstal. Tåber!

Det virker til, at jeres bankdirektører og erhvervsfolk kender den taktik vældig godt – læk et gyldent håndtryk og alle ser den forkerte vej.

For en spillefugl er 27 slag i måsen og en fængselsdom intet mod udsigten til den store milliongevinst. Det eneste jeg frygtede, var kritiske journalister – dem frygter alle storsvindlere!

Gråt guld

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge P.A. Alberti om finanssvindel.

P.A. Alberti (1851-1932) var Danmarks justitsminister i perioden 1901-08, men er nok mest kendt for at have begået en af danmarkshistoriens største bedragerisager. Han overtog tidligt ledelsen af faderens sparekasse, men var samtidig berygtet for sin spillelyst. Han dækkede over gælden gennem risikable investeringer, regnskabsfusk og dokumentfalsk. Den 8. september 1908 meldte han sig selv til politiet og blev idømt otte års fængsel. Efter løsladelsen arbejdede han som kontorist og spillede lønnen op på travbanen i Charlottenlund.

Hans svar er skrevet i samarbejde med Poul Duedahl, professor i historie ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet. Duedahl har skrevet en række bøger om moderne kulturhistorie og en biografi om forhenværende statsminister I.C. Christensen.

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist og redaktør på Vid&Sans. Skriver bl.a. om kultur, historie, politik og samfundsforhold.
Professor, Aalborg Universitet
Ph.d. og professor i historie ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet. Duedahl forsker i og har udgivet en række prisvindende bøger om moderne kulturhistorie, bl.a. Ondskabens øjne og Velkommen på bagsiden. Danmarkshistorien på vrangen. Han er desuden anmelder og klummeskribent på Weekendavisen.

ENDNU MERE GRÅT GULD TIL DIG

Menu