I begyndelsen af februar præsenterede regeringen sit nye medieudspil. De foreslog bl.a., at der skal gives mere støtte til lokale og regionale medier og at der skal være mere kontrol med tech-giganter. Du jo var selv både minister og avisredaktør. Er det statens opgave på den måde at blande sig i det danske medielandskab?
- Nej, den skal holde fingrene væk! Jeg var jo selv i fængsel i flere måneder, fordi staten så det som sin opgave at blande sig i mediernes gøren og laden. En enkelt petitesse trykt i Politiken, og så røg jeg ind – og de tog endda tobakken fra mig!
I et demokrati skal ordet være frit, og man skal kunne publicere, hvad man vil. Og så må man ellers have tillid til, at befolkningen kan skille skæg for sig og snot for sig. Hvis den ikke kan det, må man sætte ind med uddannelse og oplysning, men staten må aldrig blive smagsdommer!
Hvis vi ikke passer på, vil staten pleje sig selv og sin egen magt, og den vil indskrænke friheden for alle os andre. Og det siger jeg ikke, fordi jeg elsker tech-giganterne og alle deres platforme. Tværtimod. De flyder over med vrøvl og vitterligt vås, men staten har jeg heller ikke megen fidus til!
Hvilken rolle bør medierne egentlig spille i samfundet sådan helt ideelt set? Og hvad er i din optik den største forskel på medierne anno 1884 kontra 2022?
- Demokrati handler om at dele sig efter anskuelser. Og det skal medierne hjælpe med. Men ikke på den slatne måde, hvor man springer fra sag til sag, ikke ved noget om det emne man kaster sig over og er bange for at lægge sig ud med både magthavere og læsere. Medier skal være modige, sandfærdige og skarpe. Den slags medier var der langt i mellem i min tid – og det er der stadig!
- Demokrati handler om at dele sig efter anskuelser. Og det skal medierne hjælpe med.
Et andet punkt i udspillet var, at udenlandske streamingtjenester skal pålægges en særlig skat for at tilgodese produktionen af ”dansk kvalitetsindhold”. Er det ikke en god måde at sikre dansk film og serieproduktion på fremover?
- Det er det muligvis. Men er det ikke bemærkelsesværdigt, hvordan ”dansk” i sig selv er blevet et kvalitetsstempel? Danske værdier, danske grise, dansk film, dansk litteratur – vi tror, at det, der er dansk, automatisk også er det bedste.
Vi burde i langt højere grad spørge os selv, om det virkelig er tilfældet. Har vi simpelthen her højt oppe mod nord, hvor tågen har det med at kvæle selv de største ånder, nået civilisationens højeste stade så alt, hvad vi rører ved, alt det danske, bliver til det pureste guld? Næppe. Sådan tænker kun et folk, der er fanget i sin egen enfoldighed og nathuefilosofi!
I regeringens udspil er der også meget fokus på, at de forskellige danske medier skal opdateres så de kan følge trop med den nye digitale virkelighed, hvor hastighed er kodeordet og opmærksomhed guldstandarden. På din egen tid skulle I også vænne jer til nye opfindelser, fx telegrafen og telefonen, og en galopperende nyhedsstrøm. Påvirkede det jeres forståelse af mediernes indhold, ansvar og opgave?
- Jeg har aldrig været dus med idéen om, at der nødvendigvis er en sammenhæng mellem nye landvindinger og et faktisk fremskridt. Det er fint, at nyhederne kan komme hurtigere frem, bevares, men med de nye muligheder følger også mere støj og overflødigt pjat. Folk lader munden løbe, glemmer at koble forstanden til.
Jeg prøvede at stå imod. Da jeg engang overtog en lejlighed, hvor jeg blev tilbudt at få en telefon med i købet, takkede jeg bestemt nej. Sådan en snakkemaskine ville jeg ikke have i mit hjem!
Men hele idéen om, at staten så åbenlyst stadig blander sig i mediernes arbejde, viser først og fremmest, at den tænker højt om sig selv og lavt om almindelige borgere. I et veludviklet demokrati burde det være omvendt!
