- I de seneste år er flere fantasybøger og eventyrværker blevet kritiseret for at skabe universer, hvor persongalleriet er både sexistisk og racistisk. Dine egne bøger, fx Ringenes Herre og Hobbitten, er flere gange blevet anklaget for at være særligt det sidste – én lang racekonflikt mellem mennesker, orker, hobbitter, dværge og andre væsener. Hvis ikke dine værker handler om race, hvad handler de så om?
- Sig mig, hr., har De overhovedet læst mine bøger? Det oplever jeg i stigende grad, at folk ikke har – særligt efter, at et par filmfolk valgte at forvanske mit univers på det store lærred.
Men ser de, man må forstå to ting om mit univers. For det første, at racerne repræsenterer forskellige menneskelige aspekter hos os alle - Elverne er vore noble og kunstneriske ambitioner, og orkerne er vore egoistiske og morderiske instinkter.
For det andet, at racerne netop mødes på tværs af historiske skel og gamle konflikter for sammen at bekæmpe ondskaben – som ved Elronds rådsmøde. Og dem, der gennemfører missionen, er ikke de ædle, men derimod de marginaliserede og udstødte; Hobbitter, Traver og – ja, kvinder som Éowyn - der stiller sig op imod Heksekongen af Angmar. Jeg var selv overrasket over at hun turde! Det løb mig i pennen.
Alene antydningen af, at orkerne skulle repræsentere sorte mennesker, finder jeg direkte oprørende. Jeg voksede jo selv op i Sydafrika, og min mor fortalte mig ofte, hvor ækelt man behandlede de sorte – og jeg kan forstå, at det desværre stadig er tilfældet i store dele af verden.
- Kritikerne foreslår ofte, at de pågældende værker bør omskrives. Bør de sorte orker fremover males hvide - eller er der en anden mulighed?
- De bemeldte filmfolk malte jo faktisk flere orker hvide i Kongen vender tilbage, ved byporten til Minas Tirith, og det var jo galimatias!
Hele årsagen til, at orkerne er sorte, er naturligvis den gamle mytologiske forestilling om lyset og mørket som ursymboler, som universelle modpoler. Lyset er dagen og håbet, mørket er fare og forbrydelse.
Ved at male orkerne hvide, antyder man derimod, at det hele netop drejer sig om hudfarve og ikke om mytologiske symboler og menneskelige grundvilkår. Og derved har man jo selv gjort de sorte orker racistiske! Det er en farlig vej at gå ned ad, og jeg må kraftigt fraråde den.
- Men kan der faktisk være tilfælde, hvor netop omskrivning af et gammelt fantasyværk virker som et fornuftigt valg?
- Hvilke bøger vil De i så fald ændre på? Iliaden? De islandske sagaer? Jeg føler mig allerede temmelig omskrevet af disse filmfolk. Jeg vil sige det samme til alle, der føler, de kan fortælle mine historier bedre end jeg; et rungende nej tak!
- Mange af de fantasy- og eventyrværker vi dyrker i dag, er skrevet i en tid, hvor synet på bl.a. kvinder og sorte unægtelig var ganske anderledes. Der er dog sket en hel del på det punkt, siden du skrev dine egne værker i årene omkring Anden Verdenskrig. Taler de gamle værker ikke til en anden virkelighed end vores anno 2022?
- Men det er Dem, der påstår, at mine bøger handler om racestridigheder og emancipation, ikke jeg!
De handler jo i virkeligheden om tilværelsens svære valg; Tør vi tage Ringen, som Frodo gjorde det ved Elronds rådsmøde, og ofre alt i forsøget på at sige fra, når mørke kræfter truer? Eller vil vi sidde med hænderne i skødet og lade mørket sprede sig?
Dette tidløse budskab appellerer lige meget til mænd og kvinder, sorte og hvide, i 2022 som i 1954. De taler om virkelighed som noget der ændrer sig hele tiden. Mit budskab er derimod, at visse værdier aldrig mister deres betydning; ansvar, troskab og kærlighed.
Og disse fænomener overskrider køn og race. Tænk på Aragorn og Arwen, eller Legolas og Gimli. Og så læs dog mine bøger! Det er jo det, de handler om.
